Alvorligt deprimerede patienter føler sig så oversete, at de selv begynder at regulere eller droppe deres medicin. Konsekvensen kan være pinefulde tilbagefald og dyre genindlæggelser.
8. december 2011, 06:00
Den stærkt pinefulde, meget udbredte og muligt invaliderende psykiske sygdom depression følges så lemfældigt af sundhedssystemet, at mange svært deprimerede patienter ender med selv at regulere eller helt droppe indtagelse af medicin. Konsekvensen kan være tilbagefald, dyre genindlæggelser, flere sygedage og fornyede udgifter til medicin.
Halvdelen af en gruppe patienter med svære depressioner i en ny dansk undersøgelse, følte sig så oversete efter udskrivelsen fra sygehuset, at de endte med selv at lede efter en vej ud af en suppedas præget af bivirkninger, manglende lægelig opfølgning efter udskrivelsen og frustration over, at medicinen ikke gav den forventede forbedring.
Med afsæt i internationale studier, der viser, at op til 60 procent af de, der begynder på antidepressiv medicin stopper med den før anbefalet, har forskeren Niels Buus, Syddansk Universitet, gennem et år set på, hvordan 16 patienter tog medicin, efter at de var udskrevet fra sygehusene. Og i interviews med Niels Buus siger halvdelen, at de selv begyndte at regulere indtagelsen af medicin, fordi de ikke følte, at behandlerne tog dem alvorligt.
»Mange svarede, at de måtte slås med deres egen læge for at blive taget alvorligt. De fortalte om en utilstrækkelig opfølgning fra læger, der enten ikke havde indsigt i eller interesse for at følge seriøst op, når de overtog behandlingen,« siger Niels Buus, som gør op med forestillingen om, at patienter opfører sig irrationelt, når de ikke tager medicinen, som den er ordineret.
»De er frustrerede over bivirkninger, udebleven fremgang og tvivl om, hvilke af de præparater, de får, der er nødvendige. Hvis de så også mangler støtte og svar på deres tvivl, ender nogle med at tage en fuldkommen rationel beslutning om at tage sagen i egen hånd, hvilket også har vist sig at hjælpe nogle af dem. Men manglen på effektiv behandling af deres sygdom bør naturligvis ikke føre til, at patienter overlades til selv at opfinde strategier mod deres sygdom,« siger Niels Buus.
Tiden efter indlæggelse er problematisk
Professor i klinisk psykiatri, Poul Videbech, Aarhus Universitet, siger, at opfølgningen efter indlæggelse er et kæmpeproblem.
»Efter udskrivelsen er det typisk den praktiserende læge, som tager over, og han mangler måske den interesse eller indsigt, der er nødvendig for en god opfølgning. Og det nytter ikke, at patienten beder om at blive henvist til en speciallæge i psykiatri, for der er der en ventetid på trekvart år,« siger Poul Videbech, som står i spidsen for et initiativ, der skal kortlægge, hvor galt det står til med behandling og opfølgning af patienter med depressioner.
Formanden for de praktiserende lægers organisation (PLO), Henrik Dibbern siger, at de praktiserende læger generelt er godt nok rustede til at overtage depressionspatienter efter udskrivelsen, men peger også på den kløft, der kan være mellem sygehusopholdet og tiden efter udskrivelsen.
»På sygehuset er der personale til patienterne døgnet rundt. Sådan er det langtfra, når de er udskrevet. Så hvis forventningen ikke er afstemt efter den nye situation, kan det sikkert gøre nogle skuffede,« siger Henrik Dibbern.
Sekretariatschef i Depressionsforeningen, Kasper Tingkær, siger, at de praktiserende læger kunne begynde med at give patienterne faste datoer for opfølgning. B

































