Den usynlige mand ville være blind

Inden for 10-15 år vil vi formentlig se - eller rettere ikke se - den usynlighedskappe, som forskerne de sidste fem år har vidst, at de i princippet kan lave. Det er ren fysik - helt uden magi.

Hvis man placerer sin hånd foran en lyskilde, kan man ikke længere se lyset. Men hvis man nu bar en handske, der fik lyset til at bevæge sig i en perfekt bue uden om hånden og samles igen på den anden side, ville man opleve at betragte lyset igennem hånden.

Det er ægte usynlighed, og for fem år siden lykkedes det første gang fysikere at lave en usynlighedsring, som fik mikrobølger til at spredes og samles igen bag genstande inde i ringen, ligesom vand løber uden om en sten i en bæk.

»Mikrobølger har en meget længere bølgelængde end synligt lys, og det kræver betydeligt mere avanceret teknologi at arbejde i nanostørrelse. Men det er kun et spørgsmål om tid,« siger Radu Malureanu, adjunkt ved DTU Fotonik. Her arbejder man bl.a. med optisk metamateriale, som har egenskaber, der ikke findes i naturen. F.eks. at manipulere med bølgelængder, så lyset løber uden om et objekt.

DTU Fotonik præsenterede for nylig sammen med engelske forskere en usynlighedskappe af kalk-krystaller. For første gang har man skjult objekter, som kan ses med det blotte øje, og ikke kun mikroskopiske ting.

»Vores kappe har potentiale til at anvendes inden for alle områder, hvor der er brug for at camouflere genstande. Både i militær sammenhæng og i dagligdagen,« sagde post.doc. Jingjing Zhang fra DTU Fotonik.

Så med hårdt arbejde og moderat held kunne vi have den første rigtige usynlighedskappe om 15 år, måske før 2020, anslår Malureanu.

USA opfandt i 1958 stealth-teknologi til at skjule fly, skibe, ubåde, mænd og missiler for overvågningsteknologi som radar, sonar og infrarøde sensorer. Stealth omfatter flere måder at sprede og absorbere signaler, der ellers ville reflekteres. Men det er ikke usynlighed.

Fysiske systemer går begge veje

En anden måde at undgå at blive set uden at være usynlig i teknisk forstand er at lade et kamera optage sceneriet bag ved et objekt og projicere det op på en blød skærm foran objektet. Ingen af forsøgene har virket perfekt - eller også er de ikke blevet opdaget.

Hvis man leder det synlige lys uden om sin person, vil man opleve den alvorlige bivirkning, at man ikke selv kan se noget.

»Hvis der ikke kommer synligt lys ud af systemet, kommer der heller ikke noget ind,« siger Malureanu, der påpeger, at andre bølgelængder godt kan slippe ind. Så den usynlige mand i filmen burde have haft et par infrarøde briller eller en håndholdt radar for ikke at rave rundt og vælte lamper og spolere hele snigerfordelen ved at være usynlig.

Der er endnu en logisk følge af, at princippet går begge veje: Usynlighedsteknologi kan også bruges til at gøre det usynlige synligt.

»Det er yderst sjældent med envejssystemer i fysik, og her har det vist sig at være lettere at gå den anden vej,« siger Radu Malureanu.

Så vi har allerede de første »superlinser« af optisk metamateriale, som kan vise objekter, der er mindre end bølgelængden af det synlige lys.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.