Den nye skolereform inspirerer privatskoler

De behøver ikke, men de gør det alligevel. Ni af ti privatskoler har implementeret dele af folkeskolereformen, når eleverne møder i skole på mandag, vurderer Danmarks Privatskoleforening.

ARKIVFOTO. Det er ikke kun elever i folkeskolen, der møder ind til flere timer efter sommerferien. Landets privatskoler følger trop.
ARKIVFOTO. Det er ikke kun elever i folkeskolen, der møder ind til flere timer efter sommerferien. Landets privatskoler følger trop.

Når klokken ringer ind på Lyngby Private Realskole i næste uge, ringer den ind til en ny skole. Flere timer, et bredere samarbejde mellem lærere og pædagoger, og hvor faget hjemkundskab er omdøbt madkundskab. Akkurat som den nye Folkeskolereform foreskriver, det skal være.

Men Lyngby Private Realskole behøver ikke at leve op til folkeskolereformens krav. Landets privatskoler er nemlig ikke omfattet af reformen, men kan plukke i den, som de har lyst.

Det er Lyngby Private Realskole langt fra den eneste privatskole, der gør.

"Hos os har vi valgt at sige, at Folkeskolereformens ændringer er så store, at vi ikke kan ignorere dem. Vi har forholdt os til reformen og ud fra det, har vi foretaget nogle justeringer, vi synes er rimelige," siger John Flyvholm, skoleleder på privatskolen Elise Smiths Skole i Aarhus.

På Elise Smiths skole har man blandt andet valgt at indføre understøttende undervisning, rykke sprogundervisningen, så den starter tidligere - dog stadig et år senere, end den starter i folkeskolen - og give skolens elever samme timetal som i folkeskolen, men ikke nødvendigvis i de samme fag, som folkeskolereformen prioriterer.

"Vores fagstruktur er ikke skruet sammen som folkeskolens, men timetalsmæssigt matcher vi dem. For eksempel har folkeskolen skippet "Klassens time", som vi anser for at være en vigtig time i forhold til personlig dannelse, så den skiller vi os ikke af med," siger John Flyvholm.

Ifølge Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, er der flere grunde til, at privatskoler lader sig inspirere af folkeskolereformen og regulerer eget skema efter den, selvom de ikke behøver.

"Det er et lovkrav, at privatskoler kan stå mål med folkeskolen og give et lige så godt tilbud, så det betyder selvfølgelig noget. Derudover vil vi gerne samarbejde om at forbedre og udvikle grundskolen, og så er der jo også er et konkurrenceaspekt i forhold til at skaffe elever," siger Kurt Ernst.

Det er i særdeleshed reformens krav om flere timer i dansk og matematik, tidligere sprogundervisning og understøttende aktiviteter til skolens faglige fag, landets privatskoler har ladet sig inspirere af, og derfor også det eleverne vil møde, når de starter skole igen.

"Jeg vil vurdere, at 9 ud af 10 privatskoler har flere timer på skemaet efter sommerferien, ligesom mange privatskolers elever vil møde flere og udvidede tilbud i undervisningen," siger Kurt Ernst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.