»Den gamle husmor er uddød«

I 1985 var der flere kvinder fra overklassen, der var enlige, end kvinder fra underklassen. Nu er det lige omvendt.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
På de sidste knap 30 år er der sket en udvikling i, hvilke sociale klasser der i størst grad er enlige.

I dag har over 40 % af kvinderne fra underklassen ikke en partner, mens det kun gælder en fjerdedel af kvinderne fra de øvre klasser. Før i tiden var det lige omvendt. Dengang var det over 40 % af kvinderne fra overklassen, der var enlige, viser ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mænd vil have selvstændige kvinder

Sexolog og parforholdsdebattør Jakob Olrik mener, at udviklingen skyldes, at mænd ikke længere vil have en husmor, men en intelligent, selvstændig kvinde.

- Mænd vil i dag have en kvinde, der er ligestillet med os og kan klare sig selv. Vi vil ikke have en, der er afhængig af os, og som vi skal forsøge.

Han mener, at der er kommet nogle krav til kvinders sociale rang.

- Før handlede det om at kunne sørge for sin mand. Nu kan vi mænd godt selv redde vores seng og lave mad – ellers lærer vi det. Det er ikke disse egenskaber ved en kvinde, vi leder efter længere. Den gamle husmor er uddød.

Der er kommet status i at score opad

Jakob Olrik mener desuden, at det er blevet tabu for mænd at gifte sig med kvinde, blot fordi hun ser godt ud.

- Det er ikke længere anerkendt at gifte sig med kvinde, der bare ser godt ud og passer ind i møblementet. Hun skal være intelligent og selvstændig. Der er kommet status i at score opad – at score en kvinde, der er mere intelligent end en selv og tjener sine egne penge.

Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.