Den første medicin gav hende »gule« øjne

Danske hospitaler opretter en række nye biobanker, som skal indeholde blod- og vævsprøver fra titusinder af kræftsyge samt gigt- og diabetes­patienter. Bankerne vil være et stort skridt på vejen mod at undgå smertefulde og kostbare fejlbehandlinger.

Anne Guldager har været voldsomt plaget af gigt. Men en præcis dosering af medicin og et nøje planlagt motionsprogram med ugentlig svømmetræning har ført til, at hun i dag har overskud til at undervise andre i, hvordan man kan leve med en kronisk sygdom.
Anne Guldager har været voldsomt plaget af gigt. Men en præcis dosering af medicin og et nøje planlagt motionsprogram med ugentlig svømmetræning har ført til, at hun i dag har overskud til at undervise andre i, hvordan man kan leve med en kronisk sygdom.

En række biobanker, som skal rumme blod- og vævsprøver fra syge, skal nu være med til at løfte indsatsen for danskere med folkesygdomme som kræft og gigt.

Prøverne skal bruges til analyser og forskning for at finde frem til særlige biomarkører, f.eks. ændringer i generne, som kan fortælle om sygdommens udvikling, og om patienten vil have gavn af en given behandling eller ej.

Det fremgår af et nyt udspil fra Danske Regioner, som dermed bebuder et opgør med situationen i dag, hvor alt for mange alvorligt syge får en ofte meget dyr medicin, som de ikke har gavn af – og som i mange tilfælde tilmed giver dem alvorlige bivirkninger.

Alene på kræftområdet skønner den amerikanske sundhedsstyrelse, FDA, at 75 pct. af patienterne ikke har gavn af medicinen. Når det gælder diabetes, virker medicinen kun på lidt over halvdelen af patienterne. Danske undersøgelser tegner et lignende billede, og derfor skal titusindvis af danske patienter have analyseret deres gener for at finde frem til lige nøjagtig den medicin og behandling, der virker for den enkelte i kampen mod en stribe alvorlige lidelser.

Den første biobank er allerede blevet oprettet på kræftområdet, hvor analyserne danner grundlag for at optimere behandlingen af patienter med tarm- og modermærkekræft. Ved årsskiftet åbner en biobank, der skal rumme prøver fra gigtpatienter, herefter ventes en biobank for diabetespatienter, og om kort tid skal bestyrelsen i Danske Regioner tage stilling til kriterierne for at oprette yderligere en række biobanker.

Forventningen er, at det markant vil løfte kvaliteten af behandlingen for et meget stort antal patienter, hvis man fra begyndelsen kan finde frem til den rigtige, virkningsfulde behandling. Desuden kan der være store beløb at spare ved ikke at afprøve en række behandlinger, der ofte viser sig at være overflødige.

»Det er rystende, at der er så mange patienter, som medicinen ikke virker på. Det har ofte været sådan, at man må behandle alle med et bestemt præparat for at være sikre på at nå de 25 pct., der rent faktisk får gavn af medicinen. Men forskerne begynder efterhånden at få så godt et overblik over vores gener, at det åbner for en helt anderledes og præcis behandling målrettet den enkelte patient, som dermed får bedre muligheder for at blive helbredt og overleve. Det er epokegørende og kan blive et fantastisk gennembrud, hvis det lykkes for os at tage de rigtige skridt,« siger formand Bent Hansen (S) fra Danske Regioner, som præsenterer udspillet på en konference onsdag.

Regionerne tager bl.a. afsæt i en dansk undersøgelse, hvor det anslås, at ca. 30 pct. af de godt 3.000 gigtpatienter, der årligt indleder en behandling med ofte meget dyr biologisk medicin, oplever en »utilstrækkelig« effekt eller ikke kan tåle det pågældende lægemiddel.

Menneskers biologi er således ikke ens, og derfor reagerer vi forskelligt på den samme medicin, selv om vi fejler det samme. I dag kan man derfor ikke forudsige, hvem der vil få gavn et givent gigtlægemiddel, men må prøve sig frem.

Bivirkninger i årevis

Den fremgangsmåde kan 57-årige Anne Guldager fra Fredericia desværre genkende. Hun fik konstateret gigt i rygsøjlen – kaldet Morbus Bechterew – for ti år siden, og først inden for de seneste par år er det lykkedes at finde frem til en brugbar behandling, som har kunnet give hende det, hun kalder et »tåleligt liv«. De første mange år gik hun grueligt meget igennem med alvorlige bivirkninger, mens hun sammen med læger forsøgte sig frem i vrimlen af præparater.

Den første medicin gav hende »gule« øjne og ekstreme svedeture. Andre præparater førte til lange perioder med opkast, og på et tidspunkt steg hendes levertal voldsomt. I dag siger Anne Guldager, at »min lever har taget skade«. Hun havde konstante smerter. I perioder faldt hun omkuld og måtte flere gange indlægges. En uendelig træthed blev også en fast følgesvend.

Og på intet tidspunkt hjalp behandlingen på gigten. Anne Guldager havde smerter i rygsøjlen, brystkassen hævede, og hun kunne dårligt kravle af sted.

»En reumatolog sagde på et tidspunkt, at jeg nok måtte forberede mig på at skulle sidde i kørestol,« husker Anne Guldager, der er kommet på førtidspension.

Først da Anne Guldager i samråd med en reumatolog fik tilpasset doseringen af et af de biologiske lægemidler, som hun fik oftere og i større mængder end tidligere, begyndte det at gå fremad.

Sammen med et nøje afstemt motionsprogram med ugentlig svømmetræning har det ført til, at Anne Guldager i dag har overskud til at undervise andre i, hvordan man kan leve med en kronisk sygdom.»Det er nærmest et fuldtidsjob at være gigtpatient. Det har været rigtigt, rigtigt hårdt, så det ville have været en stor gevinst, hvis vi havde fundet den rette løsning fra start. Det ville have sparet mig for mange års lidelser, og jeg kunne måske også have undgået førtidspensionen,« mener Anne Guldager.

I Gigtforeningen er der stor tilfredshed med, at den næste biobank bliver for gigtpatienter. Foreningen har ydet økonomisk støtte til etableringen af banken, og ifølge direktør Lene Witte vil det være et stort fremskridt, hvis man ved hjælp af gener vil kunne finde frem til, hvilken medicin der virker for hvilke patienter.

»I dag skal folk igennem flere behandlinger, før man finder den rette. Det kan tage lang tid, hvor man døjer med alvorlige bivirkninger, ligesom man dropper ud af arbejdsmarkedet med store økonomiske konsekvenser til følge. Hvis man kan spare gigtpatienter for dette, vil det betyde meget,« siger Lene Witte.

Tusinder i kræft-biobank

På kræftområdet har Dansk CancerBiobank eksisteret siden 2010 og kan gøre brug af et stigende antal blod- og vævsprøver fra patienter, som netop har fået diagnosen. Sidste år fik man enten blod, væv eller begge dele fra ca. 14.000 patienter, det vil sige fra flere end hver tredje, som fik stillet en kræftdiagnose.

Indtil videre er der sat gang i 46 forskningsprojekter med afsæt i materiale fra banken, som skal give ny viden om relevante biomarkører i forhold til kræftsygdomme. Det har bl.a. ført til, at man nu kan opspore – og undgå at behandle – patienter med tarmkræft med bestemte biologiske stoffer, som bl.a. ville have medført bivirkninger i form af en så voldsom overfølsomhed over for lys, at de ikke ville være i stand til at gå udenfor.

»Hver eneste uge kører vi genundersøgelser på kræftvæv fra patienter med primært tarm- og modermærkekræft. Vores svar til kræftlægerne er afgørende for valget af den enkelte patients behandling,« fortæller lederen af Dansk CancerBiobank Estrid Høgdall fra patologiafdelingen på Herlev Hospital.

Ud over gevinsterne for patienterne og samfundsøkonomien er der også forhåbninger til, at »personlig medicin« og biobankerne kan være et potentielt vækstområde for lægemiddelindustrien, hvor brugen af biomarkører bl.a. vil kunne føre til billigere og hurtigere udvikling af nye lægemidler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.