Værtshuse

Den brune dagligstue trues af det nypuritanske caffe latte-segment

Stedet, hvor arbejderfamilier tidligere samledes om søndagen til fælles bord og violinspil, har mistet sin popularitet. Værtshuse skiftes i stigende grad ud med cafeer og hippe gin-barer. Dog formår nogle at lokke både pensionister, eftermiddags-singler og forfestende gymnasieelever til.

Fredag eftermiddag på Café Nick. Manden med smøgen er: Holger Boe, 46 år gammel og maler.
Fredag eftermiddag på Café Nick. Manden med smøgen er: Holger Boe, 46 år gammel og maler.

Det brune værtshus. Et klenodie afbildet i danske TV-serier med Emma i Rottehullet og grisehandler Larsen på Jernbanerestauranten med sin hund Kvik. Et samlingssted for arbejderfamilier i hundreder af år, som i dag har trange kår.

Antallet af værtshusgæster er ifølge de nyeste tal fra brancheforeningen Horesta faldet med 18 procent fra 2011 til 2013. DR beskriver, hvordan tre værtshuse i Aarhus sidste år måtte dreje nøglen om, mens yderligere to er på vej til at lukke.

Men hvad er et værtshus, og hvad var et værtshus?

»Indtil 1905 havde vi i København i gennemsnit to kvadratmeter beboelsesareal per indbygger. Der har været fuldstændig crowdet i de her små arbejderlejligheder i København, så de lokale værtshuse var simpelthen den eksterne dagligstue,« fortæller lokalhistoriker, journalist og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, Allan Mylius Thomsen.

Violinspil og sodavand

Da der var byggeboom midt i 1800-tallet fandt entreprenante restauratører desuden på at invitere bygningsarbejdere ind for at spise deres mad, hvis blot de købte drikkevarer i baren. De forsøgte ligefrem at få opgaven med at udbetale arbejdernes løn.

»Det resulterede i, at der i Københavns politivedtægt måtte indskrives en passus om, at løn ikke må udbetales på værtshuse. Lillemor derhjemme var ikke helt glad for, at far fik udbetalt sin løn et så farligt sted,« fortæller Allan Mylius Thomsen.

Gennem generationer var værtshuse en slags forsamlingshuse, hvor de lokale mødtes hver søndag til fælles bord og violinspil med sodavand til børnene.

Caffe latte-segmentet rykker ind

Men fra 90’erne rykkede caffe latte-segmentet ind. Flere brune værtshuse blev solgt til unge købere, der rev det brune interiør ned og lavede cafeer.

»Andre steder er der sket det, at et ungt middelklassepar er flyttet ind fra provinsen over et 100 år gammelt værtshus. Her brokker de sig over, at de kan høre folk støje, at de kan høre musikken. Så må værtshuset enten lydisolere for flere hundrede tusinde kroner, hvad en omsætning på bajer til 25-30 kroner stykket slet ikke kan bære, andre gange må værtshuset dreje nøglen om. Så overtager smarte folk, som laver en caffe latte-café,« siger Allan Mylius Thomsen.

»Nypuritanerne har altså taget deres skålpund kød,« lyder det med henvisning til rygeloven og »den her sundheds- og helsebevægelse, der ser ned på øldrikning og rygning som noget prollet (slang for proletar, red.), der skal bekæmpes«.

De sunde vaners tag på værtshuslivet ses også i udlandet. I Storbritannien var der i 1980 omkring 70.000 pubber, mens der i dag er omkring 48.000, skriver The Guardian. Avisen beskrev i januar et skilt i byen Brighton med påskriften: »Hver gang du er tørlagt i januar, dør en bartender«.

Færre gæster i de brune stuer

Tendensen med færre danskere i landets værtshuse fra 2011 til 2013 er fortsat de seneste år, vurderer relationschef i Horesta, Christoffer Susé.

»De som tidligere har gået på værtshus, de søger nu også andre tilbud. Dermed besøger de i mindre grad værtshuse og bodegaer. I stedet opsøger de flere af de specielle tilbud som særlige gin-barer, whiskey-barer og så videre. Tilbuddene bliver mere specialiserede, og man søger noget mere unikt,« siger han.

På Café Nick på Nikolajgade i Indre By i København mærker man tydeligt de ældre stamgæsters fravær. Bag disken står 73-årige Hanne Østrup Møller, der er pensioneret folkeskolelærer og denne fredag vikarierer for ejeren Ruth. Hanne Østrup Møller er vokset op lige i nærheden og er kommet på værtshuset, fra hun var helt ung.

»I gamle dage havde vi stamgæster på det her tidspunkt. Vi dør jo, men der er heldigvis kommet unge til. Man kan se, de kommer for at snakke og pludre, ikke for at se ud,« siger hun.

»Her er altid god stemning og mulighed for at diskutere«

Klokken er 14, og værtshuset er lige åbnet. Der går ikke mere end ti minutter, før de første gæster betræder det grønne slidte gulvtæppe indrammet af vægge med store malerier.

Fem malere bestiller øl og en enkelt Underberg, som sendes over disken og betales kontakt. Her virker hverken dankort eller mobilepay.

»Jeg kommer her, fordi der er god stemning, og fordi man kan diskutere med andre. Der kommer ofte nogle intelektuelle typer, og man er altid velkommen til at blande sig,« siger en af malerne, 46-årige Holger Boe, der kommer forbi Café Nick et par gange om måneden.

Han foretrækker værtshuse frem for de nyere smarte barer, fordi stemningen er god, og det er lettere at falde i snak med fremmede på et værtshus. En kollega supplerer, at det er markant billigere med en værtshusøl end en fancy drink.

Ligesom Café Nick er der flere værtshuse, der holder stand. Særligt de værtshuse, der ligger det rette sted, fortæller Allan Mylius Thomsen.

»De kan udnytte det, så pensionister kommer og får en morgensmøg og en hyggesnak, mens der er formiddagspriser. Så singlekulturen bruger stedet som åndehul, mens parforholdene sidder med deres samtalekøkken, børneflokken og to jobs for at klare det hele. Og så unge mennesker på vej i byen starter her, hvor bajerne er billige, og de må ryge,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.