De voksne kæmper om børnenes fodbold

Børn bliver målt som seksårige i folkeskolen og nogle steder allerede i vuggestuen. Hvorfor så ikke også på fodboldbanen? Sjællandske fodboldklubber vil have genindført resultater og stillinger i børnefodbold – stik imod DBUs principper.

Fodbolddrengene på kunstgræsbanen i Brøndby er ikke kun de bedste fra deres årgang i deres egen klub – de er også blandt de bedst placerede hold på Sjælland. Men er det sundt for dem, at vide det sidste? Det er forældre, klubber og organisationer langtfra enige om. Foto: Kasper Palsnov
Fodbolddrengene på kunstgræsbanen i Brøndby er ikke kun de bedste fra deres årgang i deres egen klub – de er også blandt de bedst placerede hold på Sjælland. Men er det sundt for dem, at vide det sidste? Det er forældre, klubber og organisationer langtfra enige om. Foto: Kasper Palsnov

»Vi skal turde at gå op for at erobre bolden i stedet for at bakke og lukke ned.«

Hurtige drengefødder i orange, sorte, neongrønne, lilla, lyseblå og gule nuancer er hér, dér og alle vegne. Drible, fodsål, vende. Laudrup og Zidane har ikke levet forgæves, de er genfødt som tiårige drenge på knap halvanden meter til træning på kunstgræsbanen.

Drengene skal ikke have mange opfordringer. Der tackles og fightes den skytunge blæsende eftermiddag i Brøndby, mens træner Kosma Zalewski ude på sidelinjen stilfærdigt roser og korrigerer spillerne.

»Udnyt, at han trækker dem væk, og så er det bare med at gå ind at klappe til den,« foreslår han en rødkindet dreng.

Men det er ikke kun børnene, der klapper til den og kæmper til sidste hudafskrabning. Uden for kridtstregerne udkæmper forældrene, trænerne og klubberne deres egne kampe. De kæmper voksent og civiliseret på ord, argumenter og delegeretmøder. Men de kæmper mindst lige så indædt som fodbolddrengene.

De voksne kan ikke blive enige om, hvorvidt det er bedst for børnene, at man skjuler resultater og stillinger, eller om det er bedst, at børn og voksne kan tjekke styrkeforholdet fodboldklubberne imellem på internettet efter hver kamp.

»Enhver ansvarlig klub bør have mulighed for at lære sine spillere om positive og negative ting med hensyn til at vinde og tabe kampe. Børn bliver allerede målt som seksårige i folkeskolen, hvorfor så ikke på fodboldbanen?« spørger klubformand og fodboldtræner Michael Jensen fra B82 Virum.

Hans klub har på DBU Sjællands delegeretmøde, der afholdes i dag, stillet forslag om, at der igen skal være offentlige resultater og stillinger i børnefodboldkampe.

Børn ved, om de har vundet eller tabt

Men Michael Jensen og hans meningsfæller handler stik imod Dansk Boldspil-Union (DBU), der i 2006 leverede den første nationale strategi, »Holdninger og Handlinger«, for et bedre udviklingsmiljø for børn og unge i fodboldklubberne. En af de centrale anbefalinger var at droppe resultatfodbold for børn under 12 år.

»Man skaber det bedste udviklingsmiljø i børnefodbold, hvis man fjerner de voksnes fokus på resultater og stillinger. Børn skal have plads til selv at finde løsninger og gøre fejl uden at blive stillet til regnskab for, at deres fejl fik betydning for holdets placering i stillingen,« forklarer breddechef i DBU, Steen Jørgensen.

Han understreger, at DBU ikke ønsker at fjerne konkurrencen fra fodbold eller forhindre børnenes naturlige lyst til at score og vinde.

»Man bør altid fokusere på at vinde fodboldkampe, men resultatet af en kamp skal ikke have betydning for, hvilken placering børnene får i en stilling flere måneder senere. Alle kampe har et slutresultat, og der er ikke noget galt med, at børn ved, at de har vundet en kamp, spillet den uafgjort eller tabt den. Faren er, når trænere eller forældre fokuserer på at rykke frem i en tabel gennem en sæson frem for at udvikle den enkelte spiller,« siger Steen Jørgensen.

Fodbolddrengene på kunstgræsbanen i Brøndby er ikke kun de bedste fra deres årgang i deres egen klub – de er også blandt de bedst placerede hold på Sjælland. Men er det sundt for dem, at vide det sidste? Det er forældre, klubber og organisationer langtfra enige om. Foto: Kasper Palsnov
Fodbolddrengene på kunstgræsbanen i Brøndby er ikke kun de bedste fra deres årgang i deres egen klub – de er også blandt de bedst placerede hold på Sjælland. Men er det sundt for dem, at vide det sidste? Det er forældre, klubber og organisationer langtfra enige om. Foto: Kasper Palsnov

Drenge vil se, om de er nummer ét

De københavnske, fynske og jyske klubber har fulgt anbefalingerne, men på Sjælland er man – trods DBUs opfordring – blevet ved med at offentliggøre børnenes stillinger og resultater. Sidste sommer ændrede dette sig dog, da DBU Sjællands bestyrelse besluttede at følge DBU, og derfor kunne man i efteråret 2013 for første gang ikke længere se, hvordan kampene mellem de 9-12-årige børnehold på Sjælland var endt.

Men enigheden holdt kun kort. Lige før jul meddelte DBU Sjællands bestyrelse, at de havde modtaget så mange protester fra de sjællandske klubber, at den havde ændret sin beslutning og nu igen ville offentliggøre børneresultater. To klubber har stillet forslag om, at det er delegeretmødet, der skal bestemme, om resultaterne skal genindføres – og ikke bestyrelsen, der ellers ville kunne afskaffe resultaterne igen uden om delegeretmødet.

Michael Jensen fra Virum har selv oplevet, at børnene gerne vil se stillingerne.

»Jeg træner et hold niårige drenge, som har vundet meget få sejre i de år, de har spillet. I efteråret var de endelig blevet store nok til at komme op og spille en rigtig turnering med udebane og hjemmebane og rigtige resultater. Da de så startede med at vinde de to første kampe, ville de gerne se, om de lå nummer ét. Men jeg måtte fortælle dem, at det kunne vi ikke se. Det kan godt være svært at forklare nogle niårige, for de kan jo se, hvordan deres yndlingsklub ligger i Superligaen, og så kan de ikke engang se deres eget hold,« forklarer Michael Jensen.

Han afviser, at det handler om, at klubbens trænere og forældre fokuserer på resultater og dyrker eliten.

»Vi spiller meget langt nede i rækkerne, for vi spiller i den laveste række, C-rækken. I vores klub har vi spillere på mange forskellige niveauer, og derfor har vi mange hold, der løber ind i nederlag på nederlag, når de løber på banen. Der er absolut intet i vores klub, der minder om elitetankegang,« siger Michael Jensen.

Pinligt for de voksne

Fodboldverdenens uenighed om børnenes resultater er ikke det eneste eksempel på, at voksne har været oppe at toppes om, hvordan man skal måle børns præstationer – og om det i det hele taget er en god idé at gøre det. Særligt i folkeskolen har der været uenighed mellem de borgerlige og venstrefløjen om, hvorvidt man skal offentliggøre skolers resultater og rangliste dem.

På det seneste har diskussionen bredt sig til børnehaver og vuggestuer. I sidste weekend kunne Jyllands-Posten berette, at der i de senere år er udviklet stadig flere test- og måleværktøjer, som er målrettet børn i vuggestue- og børnehavealderen. Det bekymrer professorer i pædagogik, der advarer mod, at børn bliver overbelastede af den evige sammenligning, når voksne fokuserer på præstationer og test. Det efterlod dog ingen dybe panderynker hos hverken Kommunernes Landsforening eller socialminister Annette Vilhelmsen (SF).

I Folketinget sidder Joachim B. Olsen (LA) og undrer sig over de voksne i klubberne.

»Børnene ved godt, hvem der er bedst, når de konkurrerer, og det kan de godt finde ud af at håndtere. Det handler om, hvordan de voksne håndterer det. Det er ikke usundt for børn at konkurrere, så længe de har ansvarlige voksne omkring sig, der formår at give børnene indtryk af, at de er værdifulde uanset resultatet af en sportskamp,« siger han.

»Hvis de voksne går så meget op i børnenes resultater, at man er nødt til at skjule resultaterne for dem, synes jeg, at det er pinligt for de voksne,« tilføjer den tidligere eliteidrætsmand, der som kuglestøder vandt sølv ved OL i 2004.

Om en fodboldkamp ender 2-1 eller 3-3 er ikke en sag for lovgiverne på Christiansborg, understreger både Joachim B. Olsen og idrætspolitisk ordfører Özlem Cekic (SF).

»Men jeg har den holdning, at børn skal have lov til at sparke til en bold uden at blive vurderet og have deres præstationer ført ind i et skema, som skal offentliggøres på en hjemmeside. Det er vigtigt at tage diskussionen om, hvorfor der opstår et behov for resultater og stillinger. Er det forældre, der vil konkurrere, eller er det klubberne?« siger Özlem Cekic .

Fodbolddrengene i Brøndby er ikke kun de bedste fra deres årgang i deres egen klub – de er også blandt de bedst placerede hold på Sjælland. Men er det sundt for dem, at vide det sidste? Det er forældre, klubber og organisationer langtfra enige om. Foto: Kasper Palsnov
Fodbolddrengene i Brøndby er ikke kun de bedste fra deres årgang i deres egen klub – de er også blandt de bedst placerede hold på Sjælland. Men er det sundt for dem, at vide det sidste? Det er forældre, klubber og organisationer langtfra enige om. Foto: Kasper Palsnov

Stillingen er ligegyldig

Der er kun 25 kilometer mellem Virum og Brøndby, men der er milevid forskel på niveauet på fodboldbanen. Drengene på kunstgræsbanen i Brøndby er ikke kun årgangens bedste i deres egen klub, men også blandt de bedst placerede hold på Sjælland.

En præcis aflevering på tværs af banen, for snuden af fire-fem modspillere finder en medspiller, der med en kattepote lægger den af til en medspiller, og sådan zigzagger de sig elegant frem, indtil bolden ryger ud over linjen. Lige dele vilje og talent lyser ud af de tiårige.»Det er vores, det er vores, det er vores, det er vores,« lyder råbet, når bolden sættes i spil.

Men selv om holdets niveau er højt, mener hverken drengenes træner eller formanden for Brøndbyernes IF, at der er nogen grund til, at man skal kunne følge holdets resultater og stillinger på internettet.

»Der er fordele og ulemper ved det. For mig har det ikke betydet noget, om man kan se stillingen. Jeg træner under alle omstændigheder drengene sådan, som jeg mener, at de bedst udvikler sig. Jeg vil fremelske vindermentalitet i drengene, lige meget om man kan se det i en stilling eller ej,« siger træner Kosma Zalewski.

Klubberne udarbejdede selv lister

Men spørgsmålet er, om den teknologiske udvikling er løbet fra DBUs filosofi. Både Kosma Zalewski og klubformand Christian Barrett forklarer, at der florerede adskillige uofficielle stillinger på de sociale medier, da DBU Sjælland havde fjernet de officielle stillinger i børnerækkerne i efteråret. Klubberne orienterede simpelthen hinanden om resultaterne og udarbejdede selv stillingerne.

»Vi synes, man skulle have fastholdt, at der ikke skal være offentlige resultater og stillinger for børn. Men omvendt ved vi godt, at i den moderne, teknologiske verden, kan man lynhurtigt etablere sin egen uofficielle resultatformidling,« siger Christian Barrett.

Tilbage i DBU Sjælland sidder næstformanden Jørn Hedengran og er ærgerlig over sagen, der også var medvirkende til, at formanden for DBU Sjælland, Kurt Bagge-Hansen, trak sig med øjeblikkelig virkning i december. Personligt ville Jørn Hedengran faktisk ønske, at børn under 12 år alle spillede i éndags-stævner uden resultater frem for i månedlange turneringer med resultatformidling. Når han alligevel har været med til at genindføre resultater og stillinger, skyldes det hensynet til de mindre dygtige fodboldbørn på Sjælland.

»Enten har vi ikke været dygtige nok til at formidle, hvilke fordele der er ved at afskaffe resultatfodbold, eller også har vi ikke leveret et godt nok redskab til klubberne, da vi afskaffede resultaterne. Klubberne har sagt, at de mangler et redskab til at finde ud af, hvor stærke deres modstandere er. For hvis de kan se, at den kommende modstander har lidt store nederlag, så kan de tage den svageste del af spillertruppen med i kampen i stedet for at stille med det stærkeste hold. Så afskaffelsen af resultaterne fik den forkerte konsekvens; at de svageste spillere fik mindre spilletid i nogle klubber,« siger Jørn Hedengran.

DEBAT | Skal man holde fast i, at børn skal have lov at spille bold uden at blive målt - når nu teknologien er løbet fra det ædle princip? Del dine tanker om fordele og ulemper ved offentlige resultater i børnefodbold her på Berlingskes Facebook-side.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.