De var på Krudttønden da terroren ramte: Vi har mistet tilliden

Deltagere i debatmødet på Krudttønden undrer sig over, at sikkerhedsniveauet ved arrangementet ikke var højere

»Jeg føler, at samfundet svigtede mig og andre i denne situation. Jeg må indrømme, at jeg mistede min tillid til samfundet på mange planer,« siger Jaleh Tavakoli.
»Jeg føler, at samfundet svigtede mig og andre i denne situation. Jeg må indrømme, at jeg mistede min tillid til samfundet på mange planer,« siger Jaleh Tavakoli.

Tilliden til, at myndighederne kan beskytte befolkningen godt nok mod islamisk terror, er forsvundet hos nogle af de personer, der sidste år oplevede terroren i København på nærmeste hold.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Den iranskfødte debattør Jaleh Tavakoli, der åbnede debatmødet på Krudttønden den 14. februar 2015, siger:

- Jeg føler, at samfundet svigtede mig og andre i denne situation. Jeg må indrømme, at jeg mistede min tillid til samfundet på mange planer.

Flere af deltagerne i arrangementet undrer sig over, at der ikke stod vagter uden for Krudttønden, ligesom de ikke forstår, at sikkerhedsniveauet ikke var højere. Debatmødet om ytringsfrihed var kategoriseret som niveau 2 på en skala fra 0 til 4.

Helle Nørgaard mistede sin bror, filminstruktøren Finn Nørgaard, ved angrebet, og hun tilslutter sig kritikken. I betragtning af at Charlie Hebdo var blevet angrebet måneden før, og Lars Vilks er "et kendt terrormål", skulle arrangementet have haft en højere sikkerhedsvurdering og vagter udenfor.

- Så tror jeg, at Finn havde været i live i dag.

Hun udtrykker i lighed med de tilstedeværende på Krudttønden stor respekt for de enkelte betjente. Det er systemet og myndighederne generelt, som deres kritik er rettet imod.

Københavns politidirektør, Thorkild Fogde, er "ked af at høre, at personer, der har været tæt på disse begivenheder, ikke føler, at politiet har levet op til deres forventninger".

Politiet kan aldrig garantere total tryghed, siger han.

Fogde kalder Finn Nørgaards død for "fuldstændigt forfærdelig", men påpeger, at bevogtningen trods alt forhindrede gerningsmanden i at komme ind i Krudttønden og udføre en massakre.

 

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.