De studerende er stressede – men skal arbejde mere

Hver fjerde studerende på de danske universiteter føler ofte stress. Men de stressede studerende skal arbejde endnu mere ifølge Kvalitetsudvalget.

Hvis de studerende skal blive i stand til at arbejde mere, kræver det, at universiteternes måde at tilrettelægge uddannelserne på indrettes, så det ikke fører til studiestress, fremhæver uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Arkivfoto: Kasper Palsnov
Hvis de studerende skal blive i stand til at arbejde mere, kræver det, at universiteternes måde at tilrettelægge uddannelserne på indrettes, så det ikke fører til studiestress, fremhæver uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Arkivfoto: Kasper Palsnov

Hovedpine, hjertebanken og ondt i maven.

Det er symptomer, som hver fjerde danske universitetsstuderende ofte eller altid bærer rundt på i dagligdagen. Tallene er fremlagt i en ny rapport fra analysebureauet Analyse & Tal og viser, at stress, som symptomerne indikerer, er et udbredt fænomen blandt de danske studerende. Tallene giver også yderligere liv til den nærmest årligt tilbagevendende diskussion om stress blandt danske studerende. En diskussion, som ligger Danske Studerendes Fællesråd meget på sinde.

»Tallene viser, at nogle studerende går så meget op i deres studie, at de bliver syge af det. Det peger på, at de studerende gerne vil gøre det rigtig godt, og at der er nogle rammer, som ikke er i orden, for at de kan gøre det,« siger formand for Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali, der blandt andet kalder på øget mulighed for at få feedback på opgaver.

Det er ellers ikke så lang tid siden, at universitetslektorer i Berlingske meldte, at for mange studerende er for dumme og dovne. Ifølge en undersøgelse, som Berlingske foretog i marts, har en tredjedel af lektorerne måttet sænke fagligheden for at imødekomme det lavere niveau. Tidligere har Kvalitetsudvalget også konstateret, at de studerende i gennemsnit skal arbejde 20 procent mere, hvis de skal kunne retfærdiggøre at kalde sig fuldtidsstuderende.

Manglende rammer fører til stress

Men kendsgerningen, at hver fjerde studerende føler sig stresset i dagligdagen, stemmer ikke umiddelbart overens med Kvalitetsudvalgets anbefalinger om, at de studerende skal arbejde mere. Hvis arbejdsmængden ændres, skal rammerne også.

»Hvis man drejede på samme håndtag i en privat virksomhed, ville medarbejderne jo også sige, at rammerne skal være til det. Og inden for de seneste tre år er forekomsten af stress hos studerende blevet værre og værre. De studerende bliver mere og mere frustrerede over, at det er svært at leve op til forventningerne,« siger stressrådgiver Thomas Pape, som til daglig rådgiver stressede studerende via stressklinikken Spine.

Ifølge undersøgelsen er der ikke forskel på stressniveauet på de forskellige fakulteter, men kigger man på de studerendes studietidsforbrug, er forskellen klar. Ifølge Kvalitetsudvalgets rapport bruger man på humaniora blot 30 timer om ugen på sit studie, mens man på det sundhedsvidenskabelige fakultet er oppe på 40 timer. Forskellen skyldes blandt andet, at en medicinstuderende modtager syv undervisningstimer flere om ugen end den gennemsnitlige humaniorastuderende. Ifølge Pape er de få undervisningstimer i sig selv en stressfaktor.

»Dem, der har meget få timer, siger, at det er det lave antal timer, hvor de sidder meget alene, som udvikler stress. Hvis man giver dem flere undervisningstimer, skal de ikke opfinde den dybe tallerken hver dag. De skal ikke tolke alt selv. Der kommer en underviser, som guider dem i en bestemt retning. Lige nu føler mange, at det bliver alt for diffust, hvad læringen skal føre til,« siger Thomas Pape.

Det erklærer Yasmin Davali sig enig i.

»På nogle studier tror jeg, det kunne gøre rigtig meget godt, hvis man fik mere tid og flere timer sammen med underviseren. Grunden til, at folk oplever stress, er, at de grundlæggende kvalitetsparametre som timetal og feedback mangler.«

To fluer med ét smæk

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) kalder mængden af stressramte studerende »bekymrende« og erkender, at universiteternes rammer trænger til at blive ændret.

»Det er den vej, vi skal, for at give de studerende det bedst mulige udbytte af uddannelsen og undgå stress. Vi skal se på, hvordan vi kan ændre rammerne på uddannelserne, så de studerende rent faktisk bliver i stand til at være fuldtidsstuderende,« siger ministeren.

For nyligt blev uddannelsesinstitutioner og ministeriet enige om en fælles erklæring, der skal skabe en højere studieintensitet og sætte fokus på undervisning og feedback, og ministeren giver en kraftig opfordring til landets universiteter om at efterleve den trods økonomiske udfordringer.

»At højne kvaliteten af uddannelsen er en kerneopgave fra regeringens side, men at tilrettelægge uddannelserne er en opgave for uddannelsesinstitutionerne, og det SKAL kunne leveres. Det er mit indtryk, at alle institutioner er med på, at kvaliteten skal op,« siger hun, dog uden at kunne give en tidsramme for hvornår de studerende kan forvente bedre uddannelsesmæssige rammer.

»Ved at give håndslag på en fælles aftale er vi kommet et stort skridt nærmere målet om at højne kvaliteten på uddannelserne,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.