De dygtigste gymnasieelever sendes på talentkurser

For at kunne udfordre de dygtigste elever, sender stadig flere gymnasier deres eliteelever på talentkurser efter skoletid.

Stadig flere gymnasier må se i øjnene, at de ikke formår at udfordre de skarpeste elever. Derfor bliver disse sendt på talentkurser, når skoledagen er omme. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

- I takt med at flere og flere kommer i gymnasiet, og skaren af elever bliver bredere, bliver det sværere at gøre noget for de dygtigste. Ofte sidder der to-tre elever i hver klasse, som ikke bliver udfordret nok, fortæller Jens Boe Nielsen, formand for gymnasierektorerne og initiativtager til Akademiet for Talentfulde Unge, til avisen.

I år sender omkring 150 gymnasier 720 elever fra 2.g på kurserne, der afholdes seks forskellige steder i landet. Det svarer til, at cirka fem procent af en årgang sendes afsted.

Morgenavisen Jyllands-Posten skriver, at eleverne over to år deltager i en workshop cirka én dag om måneden, hvor de bliver undervist af universitetsprofessorer og personer fra det private erhvervsliv i emner såsom litteratur, filosofi, biotek og international økonomi.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) mener dog, at gymnasierne i stedet bør sørge for, at de 7.000 kroner, det koster at sende en elev på talentkursus, kommer alle eleverne til gode.

- Det er jo få elever, der får muligheden for dette ekstra tilbud, og vi ser helst, at skolerne selv løfter det ansvar, det er også at udfordre de stærkeste elever i klassen, siger Malene Nyborg Madsen, formand i DGS, til avisen

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er til gengæld positiv stemt over for kurserne, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.