Nej til aktivitetstimer kan koste pædagogstillinger
Pædagogernes fagforening forudser, at hver tredje af landets 15.000 klub- og fritidspædagoger vil miste jobbet, hvis man indfører helhedsskole uden aktivitetstimer.
Af Mads Mostrup Jensen, Berlingske Nyhedsbureau
19. juli 2012, 11:58
5 Kommentarer
Kommentarer
Den private sektor må blande sig meget mere aktivt i politik
Vi har desværre en regering som tror, at vi kan ansætte alle i den offentlige sektor - så skal det nok gå alt sammen.
Danskerne får en brat opvågning med denne regering ved rorpinden.
Vi får både dårligere velfærd og højere skatter og en privat sektor på skrump.
Nu er det osse galt
Må vi ikke have nogle af de bedste som ofentligt ansatte.
Michale Nielsen er sådan en typisk brokkist med det sædvanlïge ÆVL -ÆVL og atter ÆVL.
Der er vist mere græde end spåkone i hans 1) slåen alle samfundsvidenskabelige over 1 kam og deres 2) deres jobmuligheder.
Hvad så med resten - alle de dumme samfundsnassende svin, som i mængder er mange, mange gange flere. Ja, så er stykprisen angående uddannelse jo altså mindre.
Skal DE ikke have en på hatten, så Du kan mæske dig...
Her må man da glæde sig over, at en Søren Pedersen dog har noget at komme med, som er værd at snakke om.
Jeg vil så mene, at det idag er en jungle med diverse udbudspligter og min egen kommune den ene gang efter den anden har lavet både bevidste og ubevidste fejl og har måttet betale store erstatninger for fejl.
Den med 1/3. ja, spørger Vko. Jeg er da enig med, at 1/3 er o underkanten, for jeg mener at vide en del mere burde kunne gøres med flest fordele.
Her er man ikke dygtige nok. Omvendt overvurderer man sommetider, hvad man kan få. Det er ikke nok at have en teoretisk besparelse, og de private skal have folk, som er dygtige - nok.
Vi har fx en kommunal indkøbsordning, hvor de samme folk, som ikke kunne finde ud af at købe ind med mælngderabat de rigtige steder nu så også roder rundt i diverse udbudspordninger.
Her er det kommunalbestyrelsen, som ikke vil lave om, trods de stiller krav om økonomisk fornuft i mange-mio. klassen.
Her er det tydeligvis ret ligegyldigt om det er privat eller offentligt.
Den afdeling burde have en dygtig kræmmer og en dygtig advokat i nakken som ledere, hvor der så ville ryge 2-4 af de ordinære, som bare kan høre rundt, hvad tingene koster.
Erhverslivet brokker sig uanset hvad. Kampen er også den sædvanlige. Kan man selv slippe for at betale for uddannelse og være gratist, så gør man det gerne - ellers kan man jo bare snuppe en billigere polak, og snuppe fra fx den poslke stat.
Så der er tale om balancer. Den med O-spild er umulig. Gav man bedre hjælp i uddannelserne, når man gennemsnitligt skal have flere med, så ville de både være bedre og med mindre frafald, hvorfor der ville være flere at tage af...
Den vinkel er der da en rækek stedre, hvor der nærmest er rene selvstudier.
Jeg synes selv, der er noget inflation i, hvad man kan kalde sig, når man fx efter 3 år er bachelor. Jeg er så uddannet 3 år som pædagog for år siden. Er de så meget bedre end mig, fordi man er Batman eller Rabatmand. Næh...
Det samme med de fine grader...
Det vlsentlige er, man får mængden på de rette områder og må justere efter svære gætterier, og mængden har man. Så må man dels lokek flere ind og selv tage initiativ til forbedringer enten via større økonomisk velvilje på uddannserne - eller redidere sine forventninger a la. Dette stump menneske er en smule mindre forarbejdet, men sådan er styandarden nu om dage.
Overproduktionen af humanister er naturligvis beklagelig. Omvendt er dele af erhvervslivet selv skyld i en række misærer, som humanister er de bedset til at løse som en del af ledelsesteamet både i det høje og det lave.
Her er det Foghs variant en direkte og skadelig medvirken til, man i alt for ringe grad har innoveret og i alt for stor grad har udvandet.
Hans mange fuppenge kunne i det mindste være brugt til uddannelse og moderne faciliterer fremfor æderi, privat byggeri og rene Løkkemagere, hvor Logoet på meget burde være et billede af Bristofte.
I stedet skal man bøvle med slumstormeragtige offentlige bygninger og alt for mange, som end ikke har elementær skolegang til at gå videre på. I dele af indvandrergruppen findes et meget stort syltet potentiale. I stedet har vi en sump af importeret arbejdskraft med tilhørende ulemper.
Så de ny er nødt til at være bedre...Håber jeg. Nogle af dem har jo også sagt ja til meget Vko.
Og arbejdsgiverne burde på arbejdsmarkedsplanet i den grad tage sig sammen. Når man oplever AF er lidet produktivt, så er masser af papirnusseriet og mængden styret af arbejdsgiverne selv.
Den aftale har mindst 3 parter.
I visse henssender har man helt åbenbart støvsuget sit eget talent, så det er kemisk autoklaverenset for innonavation. Der er kun brok...som her.
Problemet
Staten tilbyder..
Tryghed.
Høje lønninger
Det private tilbyder
Lavere tryghed
laver lønninger.
Hvor ved jeg det fra.
Tjo, jeg blev headhuntet til en stilling i det offentlige, jeg gik til samtalerne (blev betalt for det i øverigt), snakkede med dem, de tilbød 5000 dkk mere end jobbet jeg har i det private erhverv, og yderligere tilbød maks 7.5 timer uge, betalt frokost, og skulle der kommer overtid, så blev det betalt med +100-200% kommer an på hvornår man blev kaldt ud.
Altså en Win-Win for mig.. Men jeg vil noget andet, og ideologisk kan jeg ikke døje beurakrati (papir arbjede for papir arbejdes skyld), samt jeg vil skabe noget, derfor valgte jeg det private erhverv, selvom det offentlige var et liv i luksus..
Så nej det er ikke brok fra min side, det er en konstantering at sådan er det.
Ja vi må da godt havde nogle af de bedste i det offentlige, men der skal være en balance.
Således at.
Offentlig
Job sikkerhed, og tryghed
Korte arbejdsdage
betalt frokost
betalt overtid
Lavere løn (væsentlig lavere tryghed koster)
Private
Laver Jobsikkerhed.
Lange arbejdsdage.
Højere løn.
Fordi hvorfor skulle nogen vælge at tjene penge til landet, når det koster personlige ofre.
Så fortæl mig hvordan det jeg skriver er ævl, eksemplet jeg fortæller om her, er netop hvad der skete for mig i 2010.. Hvad jeg blev tilbudt, for 2 identiske jobs.
Derudover samfundvidenskabligeuddannelser er ikke noget der tjener penge til landet, jo der er nok brug for et hvis antal af dem, men ikke for mange, da det ikke er en vare der øger velstanden i Danmark, og de fleste af dem ender på job køen, hvis ikke det offentlige vil absorbere dem.
Jeg bemærker en stor stigning i de bløde uddannelser, som traditionelt har vist sig (i udlandet) at medfører at disse folk bliver højt uddannet rengøringsassistenter, eller i Danmark, hvor man ikke arbejder sin uddannelse - langtidledige.
-
Det gør vel ikke noget at der fx uddannes flere sygeplejersker og pædagoger forudsat der i fremtiden vil kunne privatiseres yderligere.
Den del er ganske vist et langt sejt træk al den stund at der findes ret meget modvilje mod privatisering i DK. Seneste eksempel er regeringens afskaffelse af den kommunale udbudspligt, som vidst nok i år skulle have nået knap 1/3 af opgaverne, hvis ikke de røde havde afskaffet den.
Tja, det er konsekvensen
når det er mere lukrativt at arbejde i det offentlige, flere penge, mere tryghed, bedre pensioner, m.v.
Men samfundsvidenskablige uddannelser er heller ikke noget vi bliver rigere på, tvært imod, jeg spår mange flere ledige akademikere i en fattiger fremtid..