Danskerne vil gå længere end regeringen i kampen mod IS

Mere end halvdelen af befolkningen støtter det politiske flertal, som vil sende danske fly i kamp mod Islamisk Stat (IS) i Irak. Samtidig er et flertal også parate til at bombe IS på syrisk territorium.

Det er ikke kun Islamisk Stat, der fører væbnet kamp i Irak og Syrien for oprettelsen af et kalifat. Også Al-Nusra Fronten (billedet) har dette mål. Frontens gruppering i Aleppo i Syrien var i sidste uge udsat for bombardementer fra den amerikanskledede koalition, som Danmark nu også vil bidrage til.
Det er ikke kun Islamisk Stat, der fører væbnet kamp i Irak og Syrien for oprettelsen af et kalifat. Også Al-Nusra Fronten (billedet) har dette mål. Frontens gruppering i Aleppo i Syrien var i sidste uge udsat for bombardementer fra den amerikanskledede koalition, som Danmark nu også vil bidrage til.

Når Folketinget onsdag stemmer om regeringens forslag om at sætte syv kampfly ind mod Islamisk Stat i Irak, har det befolkningens opbakning.

Det viser en måling lavet af TNS Gallup for Berlingske mellem 25. og 29. september. Her svarer et flertal på 62 procent, at Danmark bør stille F-16-fly til rådighed for koalitionen med henblik på at angribe Islamisk Stat i Irak. Hver fjerde svarer, at Danmark ikke skal sende kampfly mod IS.

følge målingen er størstedelen af danskerne dog klar til at gå endnu længere for at bekæmpe det islamistiske kalifat, end regeringen lægger op til. 59 procent mener nemlig, at danske fly også bør sættes ind i Syrien, mens 26 procent mener det modsatte, og 15 procent svarer »ved ikke«.

Men danske jagerfly i syrisk luftrum er ikke aktuelt, lyder det fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S):

»Danmark er af USA blevet bedt om at deltage i indsatsen i Irak og ikke i Syrien. Der er en arbejdsdeling inden for koalitionen, hvor USA sammen med lande i regionen udfører aktioner i Syrien, mens USA sammen med en række andre lande – herunder Danmark – vil udføre missioner i Irak,« siger Nicolai Wammen.

Hvis USA beder om det, er regeringen så klar til at udvide mandatet?

»Vi forholder os til den konkrete anmodning, og den omhandler alene Irak,« siger forsvarsministeren, der glæder sig over den folkelige opbakning til den danske indsats.

»Vi er nødt til at stå sammen i det internationale samfund for at beskytte civilbefolkningen i Irak. Men også for at passe godt på Danmark og andre lande, som IS retter sin opmærksomhed imod,« siger Nicolai Wammen.

Danmark bestemmer selv

Ifølge Peter Viggo Jakobsen, ph.d. og lektor på Forsvarsakademiet, er den folkelige opbakning vigtig ved militære aktioner.

»Og så snart man er på den rigtige side af 60 procent, vil jeg sige, at den er høj,« siger Peter Viggo Jakobsen. Men han undrer sig over forsvarsministerens forklaring på, hvorfor indsatsen er begrænset til Irak.

Ifølge militærforskeren bestemmer bidragsydere som Danmark selv, hvad de bliver bedt om. Derfor må Danmark enten have »bedt USA om kun at bede om hjælp i Irak, fordi det er det, der er politisk opbakning til i Danmark, og/eller Danmark vil ikke på folkeretslig gyngende grund,« siger han.

»Eller også vil man ikke gøre russerne mere sure end højst nødvendigt i håbet om, at de kan blive en del af løsningen med hensyn til Syriens fremtid på den lidt længere bane,« tilføjer han med henvisning til, at Rusland i modsætning til USA og andre vestlige lande støtter det syriske Assad-styre, som har mistet kontrollen i landet. Hos Venstre afviser udenrigsordfører Søren Pind ikke en mere vidtgående dansk indsats.

»Vi havde gerne givet et mere åbent mandat. Det ønskede regeringen ikke, og sagen er, at vi har fået forsikring om, at situationen bliver varetaget af amerikanerne sammen med andre allierede herunder arabiske lande. Det kan på mange måder være en fornuftig arbejdsdeling,« siger Søren Pind, som mener, det er på høje tid, at de vestlige lande griber aktivt ind i den syriske borgerkrig.

»Den vestlige verdens strategi i Syrien om at holde sig ude har slået fuldstændig fejl. Vi står over for den største humanitære katastrofe i nyere tid ifølge FN. Millioner er på flugt, mange til Danmark, og vi står i en situation, hvor vi risikerer terror inden for vores egne nærområder. Det burde vi for længst have forhindret,« siger Søren Pind.

Som det eneste parti er Enhedslisten imod at sende de danske kampfly af sted. Trods den folkelige opbakning mener partiet, at Danmark helt skal holde sig ude af koalitionen mod IS.

»En ny Irak-krig er ikke svaret. Tværtimod kan det have den modsatte effekt,« siger partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, som advarer om, at koalitionslederen USA kan virke som »en rød klud« på mange irakere, der bebrejder amerikanerne det kaos, der fulgte i kølvandet på invasionen i 2003, som også Danmark tog del i.

»Derfor frygter jeg, at man vil se en styrkelse af IS på baggrund af de bombardementer, som Danmark nu har tænkt sig at deltage i,« siger Nikolaj Villumsen.

280 danskere skal udsendes

Af regerings forslag, som Folketinget altså onsdag officielt tager stilling til, fremgår det, at de syv F-16-fly, hvoraf de tre skal være »logistisk reserve«, vil indebære udsendelse af ca. 140 personer.

Det er endnu ubekræftet, hvor de danske F-16-fly skal operere fra, men regeringen slår fast, at flyene skal indgå i »det fulde spektrum af luftoperationer«, hvilket både kan tælle informationsindsamling og offensive luftoperationer.

Men ifølge nyhedsbureauet Reuters slutter de danske fly sig til en international styrke, som bekæmper islamistiske grupper, der har taget kontrol med militærbaser og oliefelter i regionen omkring det østlige Syrien og nordlige Irak.

Desuden skal ca. 20 personer fra det danske forsvar hjælpe til i koalitionens hovedkvarter ved at deltage i planlægningen af de militære operationer i Irak.Den formelle anmodning fra amerikanerne, som regeringen modtog sent sidste torsdag via den amerikanske ambassade i København, går også på, at Danmark skal hjælpe med at træne irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker. Dette bidrag vil ifølge regeringens beslutningsforslag tælle ca. 120 personer, og det er forventningen, at de skal arbejde både i Irak og andre steder i regionen. Der er samlet set tale om udsendelse af omkring 280 danskere. Omkostningerne ved det intensiverede danske bidrag skal dækkes inden for forsvarets eksisterende budgetramme og kommer ifølge forslaget til at beløbe sig til mellem 245 og 270 mio. kroner.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.