Danskerne klager markant mere over diskrimination

Siden Ligebehandlingsnævnet blev oprettet som klageinstans i 2009, er antallet af afgørelser i diskriminationssager tredoblet. Danskerne har fået bedre styr på deres rettigheder, vurderer V og S.

Diskrimination og forskelsbehandling på grund af køn, alder, handicap eller religion får i stigende grad danskerne til at gå til Ligebehandlingsnævnet med en klage. Siden nævnet blev nedsat som klageinstans i 2009, er antallet af afgørelser i sager om diskrimination nemlig eksploderet, viser nye tal fra KPMG, der er et af landets førende revisions- og rådgivningsfirmaer.

I 2009 blev der truffet 64 afgørelser, 122 i 2010, og i 2011 blev hele 191 diskriminationssager afgjort i Ligebehandlingsnævnet, hvilket svarer til en tredobling. Det foreløbige tal for 2012 lyder på 159 afgørelser, og tallene dækker både over de sager, hvor der er blevet tilkendt erstatning, og de sager hvor der ikke er. Men der er formentlig mange flere, der klager over diskrimination, vurderer leder af arbejds- og ansættelsesret i KPMG, Julie Gerdes.

- Tallene dækker kun over antallet af afgørelser, og ikke over hvor mange, der rent faktisk klager til nævnet. Det tal er uden tvivl langt højere, og folk tør i stigende grad stille arbejdsgiverne til regnskab for deres handlinger, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet, siger hun i en pressemeddelelse.

Ligebehandlingsnævnet har til opgave at behandle sager inden for arbejdsmarkedet, der omhandler forskelsbehandling og diskrimination på grund af eksempelvis køn, handicap, seksuel orientering eller tro. Uden for arbejdsmarkedet kan nævnet behandle klager om forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse.

Alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti var med til at nedsætte nævnet 1. januar 2009, og Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, er overbevist om, at danskerne har fået et bedre kendskab til deres rettigheder på arbejdsmarkedet.

- Jeg tror, folk er mere bevidste om, hvad de har af muligheder i dag, og de affinder sig generelt med mindre, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Tallene viser jo meget tydeligt, at nævnet er ved at blive implementeret mere i folks bevidsthed, og det var i høj grad også formålet, siger hun.

Fatma Øktem tror ikke, det stigende antal afgørelser har noget at gøre med, at der er flere arbejdsgivere, der diskriminerer eller forskelsbehandler deres medarbejdere, og samme melding kommer fra Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff.

- Det lyder i mine ører meget urealistisk, at vi diskriminerer mere. Jeg tror i stedet, stigningen hænger sammen med, at flere folk er blevet gjort opmærksomme på Ligebehandlingsnævnets eksistens, når jeg ser de her tal, siger han.

Den vurdering deler chef for Ligehandlingsnævnets sekretariat, Erling Brandstrup, også. Han tror samtidig, at det stigende antal afgørelser hænger sammen med de mange afskedigelsesrunder, der har været på både det offentlige og det private arbejdsmarked gennem den seneste tid.

- Det er helt klart en kombination af disse to ting. I de snart fire år nævnet har eksisteret, er der jo kommet markant flere sager, og der er intet, der tyder på, at antallet vil falde. Derfor forbereder vi os på, at vi til næste år vil få mindst ligeså mange klager som i år, siger han og vil ikke afvise, at det kan komme til at kræve mere mandskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.