Danskerne er verdens lykkeligste folk - igen

Endnu en gang kan danskerne glæde sig over at være verdens lykkeligste folk.

1.000 personer over 15 år i 155 lande er blevet spurgt, »Hvor glad var du i går? Hvor glad er du nu? Hvor glad er du for dit liv som helhed i disse dage?«. Og danskerne, de er glade.
1.000 personer over 15 år i 155 lande er blevet spurgt, »Hvor glad var du i går? Hvor glad er du nu? Hvor glad er du for dit liv som helhed i disse dage?«. Og danskerne, de er glade.

Er der noget, vi kan i Danmark ud over at lave Lego, sælge bacon og designe flotte møbler, så er det at masseproducere endorfiner.

De lykkeskabende hormoner trives i bedste velgående hos danskerne. Faktisk trives de så godt, at vi for gud ved hvilken gang er blevet kåret til verdens lykkeligste folkefærd.

Det er vi blevet i den årligt tilbagevendende lykkeundersøgelse fra OECD, der tjekker lykkebarometeret i 155 forskellige lande. Danmark topper med det mørke Finland på en lidt overraskende andenplads, mens vores nordiske olievenner fra Norge snupper tredjepladsen.

Mindst lykke i Afrika

Den dystre ende af lykketabellen domineres af afrikanske lande, der sidder på de seks sidste pladser med Togo på en 155. plads, Benin som nummer 154 og Den Centralafrikanske Republik på tredjesidstepladsen.

Derfor er vi verdens lykkeligste folk

De tre forskere John Helliwell, Richard Layard og Jeffrey Sachs har lavet en 158 sider lang rapport, hvor de undersøger lykketilstanden verden over. Det er gjort ud fra parametre som sikkerhed, stabilitet og tillid. Og så har de bedt det verdensomspændende analyseinstitut Gallup om at spørge befolkningerne, hvor lykkelige de er.

1.000 personer over 15 år i 155 lande er blevet spurgt, »Hvor glad var du i går? Hvor glad er du nu? Hvor glad er du for dit liv som helhed i disse dage?«.

De har svaret med et tal. Nul er skidt, mens ti betyder, at man ikke kan blive mere lykkelig. Danskerne ligger lige i underkanten af et ottetal, mens Togo lige sniger sig over et tretal.

USA er nummer 11 på lykkelisten, Afghanistan er nummer 130, mens Bulgarien er det lavest placerede europæiske land på en 146. plads.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.