13. februar 2011, 23:00

Hverken statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller S-formand Helle Thorning-Schmidt er lykkedes med at overbevise danskerne om, at de har fundet vejen ud af den økonomiske krise. Mens Løkke vil afskaffe efterlønnen, og Thorning vil øge arbejdstiden, så foretrækker de fleste danskere at kombinere tiltagene fra rød og blå bloks økonomiske planer. Ifølge en gallupmåling for Berlingske er en tredjedel af vælgerne fortalere for den idé, og det bør gøre indtryk på politikerne, mener den radikale næstformand, Morten Østergaard.

»Jeg opfatter danskernes svar som en appel til Christiansborg om at hoppe op af skyttegravene og lave en fælles løsning for, hvordan vi fremtidssikrer økonomien. Ligesom vi gjorde med velfærdsaftalen i 2006. Situationen er så alvorlig, at vi enten må i arbejdstøjet, eller også kan statsministeren lige så godt udskrive valg, så vi kan komme op på ølkasserne og ud at føre valgkamp,« siger Morten Østergaard, som understreger, at de Radikale både bakker op om en afskaffelse af efterlønnen og tiltag, der kan motivere danskerne til at lægge flere timer på jobbet.

Ukonkret plan

Selv om finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er enig i, at der er brug for ekstra hænder på arbejdsmarkedet fremover, så ser han ingen idé i at kombinere tiltag fra rød og blå plan.

»Jamen, Socialdemokraterne og SFs plan omhandler en masse milliarder, som de ikke kan dokumentere, at de nogensinde får i hænderne. Det er at føre danskerne bag lyset. Og derfor står danskerne over for et valg mellem to veje. Vi har valgt den økonomisk ansvarlige vej, hvor vi før et folketingsvalg fortæller danskerne, hvilke byrder de må bære,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han kan lune sig ved, at det trods alt er 23 procent af danskerne, som foretrækker en tilbagetrækningsreform, mens 16 procent har mere tillid til rød bloks idé med at øge arbejdstiden. Samtidig er der størst tiltro til, at lavere skat på arbejde vil få danskerne til at arbejde mere. Hvilket vækker glæde hos de Konservative.

»Det er en god måling for os, for vi holder netop fast i, at det bedre skal kunne betale sig at gå på arbejde. Og danskerne føler tydeligvis, at det kan motivere dem til at yde en ekstra indsats. Problemet med Socialdemokraterne og SFs plan er, at den er alt for ukonkret i forhold til, hvordan de vil få danskerene til at arbejde mere,« siger Carina Christensen (K), politisk ordfører.

For dyrt

Socialdemokraterne og SF lægger i deres plan »Fair Løsning« op til, at danskerne skal arbejde 12 minutter mere om dagen, hvilket skal bidrage med 15 mia. kr. til samfundsøkonomien. Hvordan den ekstra arbejdstid helt konkret tilvejebringes skal aftales gennem trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Politisk ordfører Henrik Sass Larsen afviser, at det ville være bedre at sænke skatten på arbejde.

»Problemet er, at det er hundedyrt at sænke skatten på arbejde, og det er der ikke råd til. Vi beder jo folk om at arbejde én time mere om ugen, fordi vi ellers får et gevaldigt hul i statskassen,« siger Henrik Sass Larsen.

Han hæfter sig ved, at næsten halvdelen af danskerne mener, at større socialt ansvar fra virksomhedernes side vil få folk til at arbejde mere.

»I alt for mange job skal du kunne yde 100 procent, ellers bliver du sorteret fra. Det vil være klogt, hvis vi får indrettet vores arbejdsmarked, så der også er plads til dem, der kan yde 70, 80 og 90 procent. Gevinsten er dobbelt, fordi vi både sparer overførselsindkomster og får flere penge ind i skat,« siger Henrik Sass Larsen.

Mens 29 procent af danskerne mener, at en afskaffelse af efterlønnen vil få danskerne til at arbejde mere, så peger 27 procent på en forøgelse af arbejdstiden ved overenskomstforhandlingerne. Det får imidlertid ikke Henrik Sass Larsen til at vakle i troen på rød plan.

»Som udgangspunkt har danskerne selvfølgelig ikke kæmpet sig frem til en 37-timers arbejdsuge for at få den forlænget. Men længere arbejdstid er nu en gang det, der kan være nødvendigt for, at vi kan fremtidssikre dansk økonomi,« siger Sass Larsen