Danskere skriver junglekryb i mandtal

Krible-krable. Ifølge en international undersøgelse med dansk deltagelse er der i et regnskovsområde lidt større end en halv fodboldbane over 6.000 arter af småkryb.

Smukke sommerfugle og labre larver lever side om side med eksotiske edderkopper og travle tusindben i den tropiske regnskov og skaber tilsammen en mangfoldighed af liv fra skovbund til trætop.

Faktisk er der på et tropisk skovareal lidt større end en halv fodboldbane hele 6.100 forskellige arter af såkaldte leddyr. Mangfoldigheden er så stor, at der for hver art af pattedyr er 312 forskellige arter af leddyr.

Det når en lang række forskere frem til, efter at de har finkæmmet og undersøgt en halv hektar regnskov i en naturreservat i mellemamerikanske Panama for leddyr. To af forskerne er fra Statens Naturhistoriske Museum. De har bidraget til arbejdet med at identificere 394 arter af edderkopper.

En af forskerne, Line Louise Sørensen, skønner, at flere end en tredjedel af de mange edderkopper fra Lorenzo-regnskoven i Panama er nye arter.

»Det høje antal nye arter kommer nok lidt bag på mig,« siger hun.

Undersøgelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, hvor forskerne vurderer, at der i hele det 6.000 hektar store Lorenzo-skovreservat er omkring 25.000 arter af leddyr.

Hun skønner, at mangfoldigheden er den samme i andre lavlandsregnskove rundt omkring i verden.

»Vi kan se, at hvor der er en høj diversitet af planter, er der også en høj diversitet af leddyr. Så hvis vi beskytter områder med planter, beskytter vi også leddyrene,« siger Line Louise Sørensen, der har bidraget til den internationale undersøgelse sammen med kollegaen Jesper Birkedal Schmidt.

En af undersøgelsens ledere, Yves Basset fra Smithsonian Tropical Research Institute, bruger den til at reflektere over, hvor få midler der er til forskning i biodiversitet i forhold til, hvad der f.eks. bliver brugt på at lede efter liv i rummet.

»Jeg forstår det ikke,« siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.