Danske muslimer tager til Syrien for at kæmpe

Op mod 30 danske statsborgere er taget til Syrien for at kæmpe på oprørernes side. Det får PET til at advare mod radikalisering.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer i sin seneste trusselsvurdering om, at et stigende antal personer fra muslimske miljøer i Danmark, der er taget til Syrien for at kæmpe mod regimet, kan få kontakt til ekstremistiske grupper og derfor være motiveret til at udføre terror, når de vender hjem, skriver Politiken. PET vil ikke udlevere tal på, hvor mange det drejer sig om, men en central kilde fra den meget radikale del af det muslimske miljø i Danmark siger til avisen, at han kender til omkring 30 personer, som enten har været i Syrien eller er det nu.

»Hvis de folk, der vil rejse, ikke selv har kontakter, henvender de sig til mennesker i Danmark, der sætter dem i forbindelse med kampfæller i den tyrkiske by Antakya på grænsen til Syrien. Herfra bliver de sendt videre ind i Syrien,« siger kilden til Politiken.

Fænomenet er heller ikke ukendt blandt terrorforskere.

»Jeg har mødt et par stykker, som har været dernede og kæmpe. Folk kan have forskellige grunde til at tage af sted. Nogle vil kæmpe for et nyt muslimsk kalifat. For andre er det et ønske om action«, siger Sune Haugbølle, lektor i Mellemøststudier på Københavns Universitet.

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra den svenske forsvarshøjskole siger, at mange muslimer er forfærdede over blodudgydelserne og oplever det som et kald at tage af sted.

»Rekrutteringen foregår blandt andet via de sociale medier, hvor folk, som er taget til Syrien, opfordrer andre til at følge efter«, siger han til Politiken.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.