5. april 2011, 23:13

Glem romantiske billeder af børn, der tilbringer fritiden i grønne omgivelser og hinandens selskab. Virkeligheden er, at de 11-15-årige i stigende grad sygner hen foran computerskærmen derhjemme.

Skolebørnsundersøgelsen 2010 fra Statens Institut for Folkesundhed, der offentliggøres i dag, viser, at børnene i aldersgruppen tilbringer halvdelen af den tid sammen med andre børn, som de gjorde i 1988.

»Mange 11-årige børn får i dag en nøgle om halsen og tilbringer det meste af eftermiddagen derhjemme foran en computerskærm med spil, film og Facebook. Der sker en kæmpe forandring af, hvordan børn omgås hinanden,« siger Pernille Due, som er forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og projektleder på undersøgelsen.

Hovedforklaringen er ifølge hende, at de kommunale tilbud til børnene i aldersgruppen er blevet stærkt forringet de sidste 15-20 år.

Det bekræfter Brian Larsen. Han er næstformand i Ungdomsringen, foreningen for landets fritids-, junior- og ungdomsklubber samt regional leder ved Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg. Ifølge ham er klubtilbuddene til de 10-14-årige stort set »udraderet« uden for landets største byer.

»Vi sparer allermest på de 10-14-årige. Der er ikke ret stor variation i vores tilbud, og de søger dem heller ikke. Jeg tror, det handler om politik: Besparelserne på de større børn gør mindst ondt, og forældrene brokker sig sjældent. Men det rammer som en boomerang, fordi vi har meget svært ved at genoplive deres lyst til fællesskaberne, når de har siddet tre-fire år foran computeren derhjemme,« siger Brian Larsen.

For børnene bliver konsekvensen, at deres sociale færdigheder halter. Det forklarer Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog med speciale i sociale medier. Han sammenligner kontakten med andre børn på sociale medier, herunder Facebook, som effekten ved at drikke en cola.

»Sociale medier snyder hjernen til at tro, at vi er sammen med andre mennesker og får dækket alle vores sociale behov. Men kroppen ved godt, at den bare sidder stille helt uden at mærke kropssprog, uden at mærke nærhed, uden at lugte andre mennesker. Det er ligesom at drikke en cola, hvilket får hjernen til at tro, at den har fået næring og vitaminer,« siger Anders Colding-Jørgensen.

Alvorlige sygdomme lurer

Det har imidlertid ikke kun sociale konsekvenser for de børn, der tilbringer op til halvdelen af døgnet foran skærmen. De bliver ofte overvægtige og er i overhængende fare for alvorlige livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk, leverproblemer og åreforkalkning tidligt i voksenlivet.

To af Danmarks førende børnelæger mener, at det er ved at være sidste udkald for at redde skærmgenerationen.

»Udviklingen er alarmerende. Børn er meget mere stillesiddende nu, og det er kun gået den gale vej i de sidste mange år. Der er en bred faglig frygt for konsekvenserne, hvis vi ikke får knækket kurven, og der er tale om et betydeligt samfundsproblem. Der er grund til at frygte for fremtiden, hvis vi ikke gør noget,« siger Rune Weis Næraa, ledende overlæge på Børneafdelingen ved Skejby Sygehus.

Han efterlyser videnscentre med lægefaglig kompetence til at behandle de overvægtige børn og rådgive kommunerne.

På Holbæk Sygehus har man etableret et sådant videnscenter. Her er Jens-Christian Holm børnelæge.

»Der er mange gode aspekter i moderniseringen, men denne tendens er dybt alarmerende. Halvdelen af de børn, vi behandler, er klinisk depressive. De trækker sig ind i sig selv og bruger helt op til 12 timer foran en skærm i løbet af en dag,« siger Jens-Christian Holm fra Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus.

Han fortæller, at de oplever rigtig gode resultater på centret, der har 17 ansatte og 1.000 børn i behandling.

»60 procent af børnene gør hurtigt kæmpestore fremskridt. Faktisk taber de fleste sig, allerede inden de kommer her, fordi de i månederne op til gør op med sig selv, at de virkelig vil det. Jeg synes, det er helt uansvarligt ikke at etablere flere centre, for det bliver et massivt sundhedsøkonomisk problem fremover,« siger Jens-Christian Holm.