Danske babyer er ofte for tidligt fødte

Kvinder herhjemme har en kedelig skandinavisk rekord i at føde flere uger - endda måneder - før deres fødselstermin. Svangreomsorgen bør indrettes som i Sverige, hvor gravide følges af jordemødre og fødselslæger, konkluderer ph.d.

Færre danske nyfødte kunne begynde deres skrøbelige liv i en kuvøse på hosptialernes neonatalafsnit, hvis deres mødre blev fulgt af særlige graviditetsteams. For som svangreomsorgen herhjemme er indrettet i dag, er der plads til forbedringer, der kunne forebygge en del for tidlige fødsler og nedbringe antallet af børn, der dør under og kort efter fødslen, eller som skal leve med senfølger af deres alt for tidlige start på livet. Det peger en ph.d. fra Roskilde Universitet på.

»Vi har mange flere tidlige fødsler pr. 1.000 fødende kvinder end i Sverige og Norge. Det handler om, hvordan vi tager os af en kvinde fra det øjeblik, hun tror, hun er gravid,« fortæller ophavsmanden til ph.d.en »Forebyggelse af for tidlig fødsel«, Eva Reiter, der selv er jordemoder. Generelt er der i den vestlige verden sket en stigning i omfanget af for tidlige fødsler i de seneste årtier altså børn, der kommer til verden mere end tre uger før en normal graviditets fulde 40 uger. Men Danmark har været en kedelig højdespringer, fortæller Eva Reiter. Blandt andet skete der i 1995-2004 en stigning i antallet af for tidlige fødsler på 51 procent blandt førstegangsfødende, som ellers befandt sig i lavrisikogruppen. Blandt flergangsfødende var stigningen 22 procent.

»Hvor danske kvinder i begyndelsen af 90erne lå blandt de bedste i Skandinavien til at gå tiden ud, er de nu de dårligste,« fortæller Eva Reiter.

Følges ikke af læger

I dag fødes flere end 4.000 børn herhjemme før tid. Det svarer til cirka syv procent af alle fødsler. Til sammenligning gælder det kun omtrent seks procent af de svenske.

»Det lyder måske ikke af meget, men for det enkelte barn og dets forældre har det stor betydning,« siger Eva Reiter.

Årsagen til forskellen mener hun skyldes, at man i årevis har drænet den danske svangreomsorg for ressourcer, så jordemødrene har skullet løbe stadigt hurtigere. Samtidig følges gravide i Sverige ikke som i Danmark af praktiserende læger, men af særlige teams med jordemødre og fødselslæger.

»Selv hvis du går op til din læge og siger, at du har ondt i ryggen, sender han dig videre til »Mödravården«, for ondt i ryggen kan være tegn på tidlige veer. Så lægerne tager slet ikke de gravide, og det er godt, for jordemødre og fødselslæger har med gravide og fødende at gøre hver dag,« siger Eva Reiter.

I stedet følger en og samme jordemoder den svangre svensker. Det gør det lettere at etablere et tillidsforhold, som gør det muligt at afdække, om en kvinde er i risiko for tidlig fødsel eksempelvis på grund af tunge løft på jobbet eller stressende problemer på hjemmefronten.

Sundhed spiller ind

Fødselslægernes formand, overlæge Kresten Petersen, er enig i, at det kan være fornuftigt, at en og samme jordemoder følger den gravide.

»Jeg ved ikke, om det direkte kan påvirke for tidlig fødsel, men det kan jeg heller ikke udelukke,« siger Kresten Petersen.

En del af den generelle stigning i tidlige fødsler tilskriver han flere fertilitetsbehandlinger med flere risikable flerfoldsgraviditeter. Også en svingende kvalitet i fødselsforberedelsen herhjemme er en mulig forklaring. Og så har de svenske gravide generelt en sundere livsstil end de danske.

Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo er enig med Kresten Petersen i, at de danske kvinders livsstil er en væsentlig årsag til, at flere føder for tidligt, fordi der for eksempel stadig er en meget afhængig gruppe af gravide rygere, på omkring 13 procent, der ikke slipper cigaretterne, selv om de venter barn.

»Kan vi få det tal yderligere ned og motivere kvinder til selv at lægge cigaretterne, har vi forebygget en væsentlig del af de tidlige fødsler. Det kan eventuelt opnås gennem en tidligere og mere intensiv jordemoderindsats. Med den tid vi lever i nu, hvor ressourcerne er så knappe, er det svært at se for sig, at der kan tilføres mange flere penge. Men man kan flytte rundt på nogle ressourcer, og kan man forebygge for tidlig fødsel gennem forebyggende indsats, ja, så har man sparet rigtig mange penge,« siger Lillian Bondo.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.