Dansk imam opfordrer til drab på jøder

Den danske imam Abu Bilal Ismail opfordrer i en fredagsbøn til drab på zionistiske jøder.

Det viser et oversat videoklip fra hans prædiken, der er lagt ud på Youtube. BT har fået bekræftet, at oversættelsen er korrekt.

»Allah, destruer alle de zionistiske jøder. De er ingen udfordring for dig,« siger Abu Bilal Ismail, der er kendt fra Grimhøjmoskeen i Aarhus, som er blevet beskyldt for at radikalisere unge muslimer.

Udtrykket zionister bruges blandt andet om nationalistiske jøder, der hævder, at de har ret til dele af Palæstina.

I første halvdel af klippet, der ifølge det tyske medie Welt.de er fra fredag i sidste uge, raser han mod Israelerne, mens han i den sidste halvdel decideret opfordrer til at dræbe alle jøder.

»Tæl dem og dræb dem hver og en. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt,« siger han fra prædikestolen i Al Nusra-moskeen i Berlin.

»Oh herre, bring pine over dem,« slutter han i klippet.

Abu Bilal Ismail nægter dog, at han har opfordret til drab på alle jøder.

»Jeg mener ikke, det er alle jøder, der skal dø. Det er kun de jøder, der har dræbt befolkningen i Gaza. Jeg har bedt gud om at ødelægge de jøder, der dræber os. Det er ikke alle jøder, for jeg kender jøder, der er gode mod os. Jeg har aldrig ment, at det er alle jøder,« siger han til BT.

Tilbage i januar måned var Abu Bilal Ismail i medierne på grund af sin rolle som imam i Grimhøjmoskeen i Aarhus-bydelen Gellerup.

Moskeen blev beskyldt for at opfordre unge mænd til at drage i krig i Syrien, efter Østjyllands Politis efterforskning viste at hele 22 unge mænd med deres gang i moskeen, var rejst til Syrien for at kæmpe i borgerkrigen.

»Vi må i hvert fald konstatere, at når man kommer i den moske, er der en øget risiko for at drage af sted til Syrien,« sagde politikommissær Allan Aarslev til TV2 Østjylland tilbage i januar i år.

Abu Bilal afviste dog, at de nogensinde havde opfordret nogen til at rejse til Syrien for at kæmpe.

Den i gangværende konflikt mellem Gaza og Israel startede for uger tilbage, da tre jødiske teenagere blev dræbt. Siden har begge parter affyret raketter mod hinanden.

Konflikten har på 14 dage kostet omkring 540 mennesker livet i Gaza, men tabstallet på Israels side er 29. Ifølge FN er op mod 100.000 mennesker drevet på flugt af kamphandlingerne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.