Dansk Folkeparti presser på: Nu må sprogets vagthund vise tænder

Dansk Sprognævn skal have flere penge og indtage en mere udfarende rolle i kampen mod sprogligt forfald, mener Dansk Folkeparti – kulturminister Bertel Haarder ser ganske positivt på forslaget.

Det danske sprog udvikler sig ikke bare konstant, men også i et stadigt hurtigere tempo. Dansk Sprognævn følger forandringerne, men nøjes ofte med at fastlægge retskrivningen frem for at tage stilling til, hvorvidt brugen af de enkelte ord er korrekt eller ej. Det forhold ønsker Dansk Folkeparti nu at ændre.

»Sproget udvikler sig – det har det altid gjort. Men når udviklingen er dårlig, skal vi modvirke den. Det er synd, at det danske sprog forfalder, når nu vi kan modvirke dette,« siger kultur- og uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen.

Han og Dansk Folkeparti så gerne, at Dansk Sprognævn i højere grad blandede sig i, hvad der er godt, og hvad der er dårligt dansk. Derfor foreslår Alex Ahrendtsen, at loven ændres, så Dansk Sprognævn sideløbende med rollen som kortlægger af det danske sprog også får mulighed for at udtale sig om sprogets korrekthed.

Derudover ønsker Dansk Folkeparti at styrke Dansk Sprognævn økonomisk. For eksempel i form af flere penge til digital udvikling og oprettelsen af en såkaldt termbank, hvor fagudtryk på dansk og fremmedsprog defineres, registreres og gøres tilgængelige for alle. Desuden vil Dansk Folkeparti med blandt andet erhvervsstøtteordninger sætte intensivt ind på udvikling af dansk sprogteknologi, såsom talegenkendelse og intelligent informationssøgning.

Dansk Folkepartis kultur- og uddannelsesordfører anslår, at man vil komme langt for 10 mio. kr. De midler vil Alex Ahrendtsen hente i Kulturministeriets puljer for internationale kulturaktiviteter, som i 2008 var på 188 mio. kr. Ideen vil han ved først mulige lejlighed drøfte med kulturminister Bertel Haarder (V).

»Uden det danske sprog er vi jo ikke længere danskere. Derfor agter jeg at tale med ministeren og høre, om regeringen er villig til at gøre noget på området,« siger Alex Ahrendtsen.

Kulturminister til kamp mod forbistringer

Spørger man Bertel Haarder, er han enig i, at Dansk Sprognævn kan spille en mere aktiv rolle. Som undervisningsminister i midten af 80erne var Bertel Haarder sammen med daværende kulturminister, Mimi Jakobsen (CD), bannerfører i den såkaldte majonæsekrig. Dengang fik Haarder begrænset nogle af de ændringer, som Dansk Sprognævn foreslog i forbindelse med en ny version af Retskrivningsordbogen.

»Jeg har selv tænkt tanken, at Dansk Sprognævn godt kunne være lidt mere normative, men ikke som en revolution, hvor man ikke vil lade sproget udvikle sig. Nogle gange opstår der sprogforbistringer, hvor ord og vendinger pludselig får den modsatte betydning af, hvad de hidtil har haft. Det er der ikke nogen grund til at acceptere,« mener kulturministeren, der fremhæver, at de tilsvarende institutioner i blandt andet Norge og Frankrig indtager en mere aktiv rolle end den danske.

Bertel Haarder understreger, at han finder nævnets nuværende opgave med registrering vigtig, og at visse sproglige ændringer er mere acceptable end andre. Samtidig bedyrer ministeren, at han har forståelse for, at det kan være »forfærdeligt svært at ændre borgernes sprog i praksis«.

Pengene vil kulturministeren dog ikke hente fra de føromtalte kulturpuljer.

»Jeg vil ikke sidde her i solskinnet og bevilge penge til alle mulige ting. Som medlem af regeringen er jeg nødt til at være påholdende med at tage penge fra nogle og give til andre,« siger kulturminister Bertel Haarder.

Dansk Sprognævn advarer mod forbud

Ifølge direktør i Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier Andersen, ville et par millioner kroner falde på et tørt sted. For alt imens omfanget og udviklingen af det danske sprog bliver stadigt større og hurtigere – især på grund af de sociale medier – er nævnets ressourcer stort set de samme, som da hun for otte år siden satte sig til rette i direktørstolen.

»Der er jo sket en stor udvikling siden, så man kunne godt overveje, om vores bevilling matcher de opgaver, vi har,« siger Sabine Kirchmeier Andersen.

Opgaven besværliggøres af, at private aktører på det seneste er begyndt at forlade sprogfeltet. Eksempelvis har Politikens Forlag lukket ordbogsafdelingen. I dag er det kun Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som reelt løfter opgaven med at beskrive danskernes ordforråd.

Sabine Kirchmeier Andersen mener dog, at Dansk Sprognævn allerede blander sig ved at oplyse, hvordan ord staves korrekt og ved at tilbyde oplysning om den rette måde at bruge ordene på:

»Vi oplyser også, hvis vi kan se, at sprogbrugen begynder at bevæge sig væk fra den etablerede norm. Men der skal meget til – det står i vores retningslinjer, at vi skal balancere mellem traditionel og aktuel sprogbrug.«

Problemet er ifølge Sabine Kirchmeier Andersen, at man ikke kan normere sproget til alle situationer og alle steder i landet. Samtidig risikerer man ved at forbyde visse udtryk at splitte sproget i en skriftlig og en mundtlig udgave, som over tid kan bevæge sig langt væk fra hinanden. Det ser man blandt andet i Tjekkiet, som både har et officielt sprog og et hverdagssprog:

»Hvordan folk udtrykker sig må stå dem frit for. Vi kan jo ikke give bøder eller på nogen måde forhindre, at man bruger sproget på bestemte måder. Men det har stor betydning for en stabil udvikling, at sproget bliver ordentligt dokumenteret.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.