Dansk bistand til udskældt Ukraine

Trods fortsatte overgreb på oppositionen i Ukraine vil udviklingsministeren nu støtte reformer af landets retssektor med 14 millioner kroner. Venstre bakker op, men efterlyser, at regeringen også bruger pisken over for det ukrainske styre.

Trods folkelige protester over påstået valgsvindel ved det nylige parlamentsvalg i Ukraine og på trods af at styret har fængslet bl.a. oppositionslederen, Julia Timoskenko, står et flertal i Folketinget fast på, at man vil yde støtte til en reform af landets retsvæsen.
Trods folkelige protester over påstået valgsvindel ved det nylige parlamentsvalg i Ukraine og på trods af at styret har fængslet bl.a. oppositionslederen, Julia Timoskenko, står et flertal i Folketinget fast på, at man vil yde støtte til en reform af landets retsvæsen.
Selv om det netop afholdte parlamentsvalg i Ukraine er blevet kritiseret af udenlandske observatører, og selv om det ukrainske styre fortsat fængsler medlemmer af oppositionen, er den danske regering nu parat til at give bistand til landets myndigheder.

»Vi vil støtte reformer af retssektoren i Ukraine med 14 mio. kr. Det er et område, hvor der i den ukrainske regering er vilje til reformer, og dem er der hårdt brug for,« siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

»Det ukrainske retssystem er præget af ineffektivitet, manglende uafhængighed, korruption og ringe gennemsigtighed, og det har ført til politisk motiverede retssager mod oppositionen,« forklarer udviklingsministeren.

Han erkender, at det kan se mærkeligt ud, at Danmark nu skal bruge penge på at støtte et retssystem, der fængsler oppositionsmedlemmer – herunder landets tidligere premierminister Julia Timosjenko. Men Christian Friis Bach understreger, at de ukrainske politikere for nylig har vedtaget en ny retsplejelov, som ifølge Europarådet lever op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention og blandt andet vil indebære en sikring af forsvareres rettigheder samt andre garantier for en retfærdig rettergang. Og det er implementeringen af denne nye retsplejelov, som Danmark vil støtte økonomisk.

»Selv om vi gennem de seneste år har set bekymrende udviklingstendenser i Ukraine, er det vigtigt, at vi ikke vender ryggen til den ukrainske befolkning. Isolation er ikke vejen frem. Vi kan godt føre de rene hænders politik, men jeg tror ikke, at det giver resultater i Ukraine,« understreger Christian Friis Bach.

V: Ja, men ...

Venstre støtter den nye bistand, selv om det store oppositionsparti er en skarp kritiker af styret i Ukraine og en lige så skarp kritiker af den danske regerings politik over for landet. Det sidste kom ikke mindst til udtryk, da kulturminister Uffe Elbæk (R) i sommer valgte at overhøre en opfordring til at boykotte EM i fodbold i Ukraine.

»Vi vil ikke gå imod et projekt, som civilsamfundet og oppositionen kan få gavn af, og det er jo tilfældet, hvis Ukraines retssystem bliver mere retfærdigt,« siger Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, der dog understreger, at den nye bistand på 14 mio. kr. til retssektoren ikke kan stå alene »som et enkeltstående, løsrevet projekt.«

»I Venstre mener vi fortsat, at overgrebene i Ukraine skal have konsekvenser for styret, og vi efterlyser fortsat, at regeringen herhjemme præsenterer en samlet strategi over for Ukraine. Ellers kommer timingen i forbindelse med bistanden på de 14 mio. kr. til at virke helt skæv,« siger Lykke Friis, der selv var valgobservatør i Ukraine, da præsident Viktor Janukovitjs parti, Regionernes Ukraine, vandt en komfortabel sejr sammen med kommunister og de såkaldt uafhængige.

Lykke Friis vil ikke kun straffe styret i Ukraine, fordi det forhindrede et frit og fair valg. Også det faktum, at den fængslede oppositionsleder, Julia Timosjenko, har fået afvist sin appelsag, at en ny presselov har svækket pressefriheden, og senest at parlamentet har stemt for en lov, der ulovliggør omtale af homoseksualitet, betyder at bissen bør skrues på.

Og derfor er Venstres opfordring til regeringen, at den søger opbakning i EU til et kursskifte i unionen med bl.a. følgende sanktioner over for styret i Ukraine:
EUs færdigforhandlede associationsaftale lægges i skuffen. Ukraine fratages al den økonomiske hjælp fra EUs naboskabspolitik, der ikke går til civilsamfundet.

EU støtter den resolution, som det amerikanske senat netop har vedtaget, og som bl.a. betyder, at de ansvarlige for Timosjenkos og de øvrige oppositionslederes uretmæssige fængsling fremover skal nægtes indrejse.

Et klassisk dilemma

Ifølge udviklingsminister Christian Friis Bach står den danske regering dog langtfra alene med sin vilje til at støtte reformtiltag i Ukraine trods landets fortsatte problemer med demokratisk underskud og overgreb på menneskerettighederne.

»I EU, i Europarådet, i OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, red.) og i Den Europæiske Udviklingsbank er holdningen den samme: Nu skal vi ind at støtte og styrke reformerne i Ukraine. Men selvfølgelig gør vi det ikke ukritisk og med bind for øjnene. Vi holder øje og justerer, hvis der er vedvarende tilbageskridt,« siger udviklingsministeren.

Også i den modsatte side af folketingssalen – hos Enhedslisten – støtter man bistandsbevillingen på de 14 mio. kr. Også selv om Enhedslistens observatør ved det ukrainske valg, Nikolaj Vilumsen, både så valgsvindel og stemmekøb.

»Det er dybt problematisk, at oligarkerne (de rige magthavere, red.) har stjålet valgsejren. Mediekontrol og stemmekøb har været helt centralt i valgkampen. Det har forhindret det demokratiske potentiale for Ukraine,« som Nikolaj Villumsen udtrykte det efter valget for to uger siden.

Men ifølge Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl, giver det alligevel rigtig god mening at støtte reformer af retsvæsenet i Ukraine.

»Det er rigtigt, at det er et klassisk dilemma. Men netop når det gælder retsområdet, har Danmark rigtig gode forudsætninger for at hjælpe med reformer.
Hvis det så viser sig, at styret alligevel ikke har den fornødne vilje, skal vi kanaliserer pengene over til de folkelige organisationer,« siger Christian Juhl.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.