Danmarks største arbejdsplads vil gøre arbejdstiden fleksibel

Der tegner sig et flertal i Borgerrepræsentationen for, at Københavns Kommunes 45.000 medarbejdere i fremtiden kan skrue op og ned for arbejdstiden efter behov. Djøf og FOA er positive.

31-årige Pia Egbo er social- og sundhedshjælper i Københavns Kommune og en af dem, som har hævet sit timetal fra 30 til 35 timer, efter at pilotprojektet er trådt i kraft.Med en lille ny på vej kan det imidlertid blive nødvendigt at gå ned i tid igen på et tidspunkt, og den fleksibilitet nyder hun: »Muligheden for at skrue og op ned betyder, at jeg får noget fleksibilitet ind i mit liv, og det letter min hverdag. Nu venter jeg mig igen, og alt afhængigt af, hvordan det nye barn er, og hvordan det bliver at være en familie med to børn, kan det være, at jeg skruer ned igen, men det må tiden vise.« siger hun, som på billedet er på job hos Karin Andersson.Foto: Ida Marie Odgaard
31-årige Pia Egbo er social- og sundhedshjælper i Københavns Kommune og en af dem, som har hævet sit timetal fra 30 til 35 timer, efter at pilotprojektet er trådt i kraft.Med en lille ny på vej kan det imidlertid blive nødvendigt at gå ned i tid igen på et tidspunkt, og den fleksibilitet nyder hun: »Muligheden for at skrue og op ned betyder, at jeg får noget fleksibilitet ind i mit liv, og det letter min hverdag. Nu venter jeg mig igen, og alt afhængigt af, hvordan det nye barn er, og hvordan det bliver at være en familie med to børn, kan det være, at jeg skruer ned igen, men det må tiden vise.« siger hun, som på billedet er på job hos Karin Andersson.Foto: Ida Marie Odgaard

Samtlige medarbejdere i Københavns Kommune skal i fremtiden have mulighed for at skrue op eller ned for deres arbejdstid – og dermed lønposens størrelse.

Det mener sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF), som i februar vil stille forslaget i Borgerrepræsentationen, og både Socialdemokratiet, Enhedslisten og de Radikale proklamerer nu, at forslagets takter er interessante.

Dermed kan Københavns Kommune blive den første herhjemme, som indretter et fleksibelt arbejdsliv for mere end 45.000 medarbejdere. »Tid er bare et enormt stort gode, og det kommer det også til at være i fremtiden. Jeg tror, at den medbestemmelse og fleksibilitet, der er i at have indflydelse på sin egen arbejdstid, sikrer medarbejderne større arbejdsglæde, arbejdsgiveren mere dedikerede medarbejdere, og gør det mere interessant at søge stillinger i Københavns Kommune,« siger Ninna Thomsen.

Bevæggrunden for at lade medarbejdere i København – fra hjemmehjælperen til læreren, pressemedarbejderen og embedsmanden – få medindflydelse på egen arbejdstid, er et igangværende pilotprojekt, hvor en hjemmepleje- og sygeplejegruppe har fået mulighed for at gå op eller ned i tid efter ønske og på den måde opnå den berømte work-life-balance.

Mere end hver fjerde deltager i pilotprojektet, 28,8 procent, har svaret, at de er interesseret i at gå op eller ned i tid mod en tilsvarende løntilpasning, mens tre ud af fire, 74,2 procent, svarer, at muligheden for at lave en aftale om ændringer af arbejdstiden i høj eller meget høj grad har betydning for deres jobtilfredshed.

Den varme modtagelse fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og de Radikale i Københavns Kommune, som Berlingske har kontaktet, betyder, at Ninna Thomsen har en reel chance for at få et flertal bag sig.

»Vi kunne 100 pct. forestille os at stemme for, for der kan ske så meget i folks liv, som betyder, at man kan have brug for at rykke op eller ned i tid,« siger Rikke Lauritzen, gruppeformand i Enhedslisten.

De Radikales gruppeformand, Tommy Petersen, stemmer også positivt i: »Det kan jeg sagtens forestille mig, at vi vil stemme for, og jeg synes, at det lyder enormt positivt, at man igennem sit arbejdsliv kan skrue op eller ned for sine timer.«.

Og fra Socialdemokratiets gruppeformand på rådhuset, Lars Weiss, lyder det:

»Hvis vi kan øge medarbejdertilfredsheden og dermed også den service, københavnerne møder, ved at tilrettelægge arbejdet på en ny måde, uden at det koster mere, så skal man være noget af en bagstræberisk gut for ikke at sige, at vi skal kigge nærmere på det.«

Må ikke koste kommunen mere

Det fleksible arbejdsliv skal implementeres inden for kommunens nuværende økonomiske rammer og holde sig inden for den enkelte medarbejdergruppes overenskomstaftaler. Det betyder, at eksempelvis Djøf-medarbejdere i kommunen vil kunne forhandle sig op på en 42-timers arbejdsuge, mens mulighederne vil være anderledes for eksempelvis FOA-medlemmer, som i deres overenskomstaftale har en højeste arbejdstid på 37 timer.

Det er meningen, at lønnen for timeansatte medarbejdere skal følge timetallet, mens den for medarbejdere, som ikke er timelønnede, vil blive reguleret forholdsmæssigt op eller ned i forhold til arbejdstiden.

Bliver forslaget stemt igennem i Borgerrepræsentationen, vil de øvrige forvaltninger hurtigt kunne påbegynde forsøgsordninger med fleksibel arbejdstid. Det er forventningen, at ordningerne kommer op at stå i løbet af 2017 med henblik på at blive rullet bredt ud, hvis enderne mødes. Hele Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med over 10.000 medarbejdere får fleksibel arbejdstid, når pilotforsøget slutter i november 2017, forsikrer Ninna Thomsen.

Frivillighed er afgørende

Formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, synes, at borgmesterens forslag viser »moderne ledelsesstil«, så længe det er frivilligt for medarbejderne at skrue enten op eller ned for timerne på jobbet. Det er hendes indtryk, at flere Djøf-medlemmer ønsker sig færre arbejdstimer, når der er tryk på på hjemmefronten.

»Det er smart, at man kan gå ned i tid i perioder, hvor man har små børn, ønsker at videreuddanne sig eller har en syg mor på hospitalet. Og omvendt kan man også vælge at arbejde mere på tidspunkter, hvor man har overskud til det. For eksempel vil nogle af vores yngre medlemmer gerne arbejde mere, inden de får børn,« siger Sara Vergo, som ligeledes tror, at seniorer vil se den fleksible arbejdstid som en kærkommen mulighed.

Fagforeningen FOA byder også forslaget velkomment, især fordi flere medlemmer i dag har svært ved at få fuldtidsbeskæftigelse.

»Jeg er helt sikker på, at FOAs medlemmer vil synes, at muligheden for at kunne gå op i tid er interessant, så vi er meget positive over for større medarbejderindflydelse på arbejdstidens længde,« siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA, som også har kig på de såkaldte tidsbanker.

Sådan en foreslog den såkaldte Familie- og Arbejdslivskommission tilbage i 2007, da den fremlagde 31 ideer, som skulle lette livet for landets børnefamilier. Ideen bag tidsbanken var, at familier kunne opspare tid og bruge den senere hen til at holde fri og på den måde opnå et mere fleksibelt familieliv.

Daværende formand for kommissionen, professor, dr. jur. ved Københavns Universitet Linda Nielsen, synes derfor, at det er interessant med et nyt forslag, som har samme mål for øje.

»Det er meget tænkeligt, at flere kommuner vil følge efter, og det er spændende, for så kan man virkelig komme igennem med nogle af de ting, vi også foreslog for en del år siden. Den slags visionære forslag tager tid og skal modne og gro, før det kan brede sig, så det er en interessant proces og rigtig glædeligt, at nogle i Københavns Kommune har taget det op igen,« siger Linda Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.