Danmark skal eksportere intelligente byer

I fremtiden vil to tredjedele af verdens befolkning bo i byer. Regeringen og København sætter penge af til et fremstød, der skal tiltrække investeringer og gøre Danmark til foregangsland for udvikling og test af den intelligente by.

I den intelligente by vil en app på smartphonen fortælle, når der er en trafikkø forude.
I den intelligente by vil en app på smartphonen fortælle, når der er en trafikkø forude.

Cyklisten følger en grøn bølge gennem byen, den lyser op på stien, så hun slipper for at bruge håndbremsen ved lyskrydsene. Håndværkeren kører ind til siden for at tage en kop kaffe, fordi han på sin telefon kan se, at der er trafikprop længere fremme. Senere kan han via en app på sin smartphone spore en ledig parkeringsplads i nabokvarteret. Lyset slukker, når der ikke er nogen på vejene, Hjemme i privaten kommer skraldebilen forbi, når sensorer har gjort opmærksom på, at spanden skal tømmes. Og beboere advares med en SMS, når det vil være godt at flytte bilen foran gadedøren, fordi et skybrud sender en flod af vand ned gennem villavejen.

Den intelligente by eller »smart city« er på vej. Ikke bare fordi den er intelligent og mere effektiv, men fordi den er nødvendig i en verden, hvor CO2-udledningen truer klimaet, og andelen af mennesker, som bor i byer, tegner til at blive fordoblet.

Og hvis det står til regeringen, skal den intelligente by også tiltrække virksomheder og være en indbringende dansk eksportvare.

Regeringen har netop afsat en million kroner til en koordinerende medarbejder i organisationen »Invest in Denmark« under Udenrigsministeriet.

Den udfordrende urbanisering

Fremstødet skal være en del af Eksportrådets arbejde ude i verden og indgå som en del af fremtidige kampagner for at tiltrække investeringer til Danmark.

Det globale marked for smart city-løsninger forventes at vokse fra 654 milliarder dollar sidste år til 1.266 milliarder i 2019. I dag bor 3,7 milliarder mennesker i byer verden over. I 2050 vil det tal være steget til 6,3 milliarder. I Afrika og Asien er bevægelsen fra land til by endnu mere udtalt.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) siger:

»En helt afgørende trend i de kommende år bliver denne urbanisering. Det er en kæmpe udfordring på mange leder og kanter. Og her har Danmark en helt særlig styrkeposition.«

Kort fortalt drejer det sig om at udnytte teknologiens muligheder til at indrette byerne bedre, så ressourcerne udnyttes bedre, og de bliver mere effektive. En række danske virksomheder har i mange år specialiseret sig i alt fra fjernvarme, vand og målere til arkitektur og belysning. I otte ud af ti danske kommuner opererer man i dag med begrebet smart city, viser en rapport. Og sidste år slog to store internationale virksomheder – japanske Hitachi og amerikanske Cisco - sig ned i København med henblik på at afprøve og udvikle smart city-løsninger.

»Vi håber at kunne tiltrække flere investorer, der er interesserede i at teste nogle af de her løsninger i Danmark. Og det har vi gode forudsætninger for,« siger Mogens Jensen.

København kendt i USA

I sidste måned skrev avisen The New York Times en større artikel om Københavns førerposition inden for smart city-teknologier under overskriften »København oplyser vejen til grønnere og mere effektive byer«.

Direktør i erhvervsfremmeorganisationen Copenhagen Capacity Marianna Lubanski forventer, at udvikling og test af smart city-løsninger over de næste 10-15 år vil være det, der tiltrækker flest innovative virksomheder til København.

»Der er et meget stort potentiale. Sidste år havde vi to store succeser, da Cisco og Hitachi slog sig ned i København. Man vælger at teste den digitale infrastruktur her, fordi vi har rigtig mange data og en høj datasikkerhed, og vi er nemme at samarbejde med. Og videnstunge, højtuddannede specialister vil kunne trække endnu flere til,« siger Marianna Lubanski.

Tidligere har skiftende regeringer satset på systemeksport af danske velfærdssystemer fra plejehjem til børnehaver. Men uden den store succes.

»Det her er meget mere komplekst, fordi det omfatter så mange sektorer og går på tværs af siloer. Vores store udfordring er, at meget af vores viden i Danmark er forankret i offentlige institutioner, som ofte ikke har et incitament til at sælge deres ydelser. Her er der tale om en anderledes systemeksport, som bedst organiseres af klyngeorganisationer med deltagelse af private virksomheder,« siger Marianna Lubanski.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.