Danmark hænger bedst sammen

Velstand og lighed får det danske samfund til at hænge særligt godt sammen, konkluderer ny tysk undersøgelse. Mange indvandrere skader ikke et lands sammenhængskraft. Det gør religiøsitet.

Sammenhængskraften har det rigtig godt i Danmark, hvis man skal tro en ny tysk opgørelse i blandt 34 lande.
Sammenhængskraften har det rigtig godt i Danmark, hvis man skal tro en ny tysk opgørelse i blandt 34 lande.

BERLIN: Er samfundet ved at gå op i limningen? Er respekten for reglerne forsvundet? Har vi mistet tilliden til hinanden?

Danske politikere har de seneste årtier bekymret sig meget om samfundets sociale sammenhængskraft, men faktisk har den det rigtig godt. En gruppe tyske forskere har sat samfundssindet på videnskabelig formel, og i en rangordning af 34 vestlige lande indtager Danmark førstepladsen efterfulgt af de øvrige nordiske lande. Forklaringen på det stærke sammenhold finder forskerne i den nordiske velfærdsmodel.

»Den hele vejen igennem førende placering til de nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige har en universal velfærdsstat til fælles, som virker stærkt omfordelende og skaber chancelighed. Desuden er kvaliteten af institutionerne usædvanlig høj. Det synes at være »succesfaktorerne« bag det stærke sammenhold i nordisk udgave,« skriver forskerne i rapporten, der er blevet til på opdrag af den tyske Bertelsmann-stiftelse.

De næste pladser på listen indtages af de angelsaksiske lande Australien, Canada, New Zealand og USA, der kombinerer høj velstand med en konkurrencepræget samfundmodel. Nederst ligger syd- og østeuropæiske lande.

I Danmark er den universelle velfærdsmodel med fri og lige adgang til offentlige ydelser til debat. Borgerlige partier efterlyser brugerbetaling og optjeningsregler. Venstres Inger Støjberg erklærer sig dog enig i, at lighed er godt for sammenhængskraften.

»Der er ikke langt fra top til bund i Danmark, og der er tradition for, at vores arbejdspladser er langt mere demokratisk indrettede end i mange andre lande. Og så synes jeg, der er blevet en accept af, at det er godt, at folk har succes. Det er noget af det, jeg forbinder med sammenhængskraft,« siger Inger Støjberg.

Indvandring har beskeden positiv effekt

I mange lande har indvandringen fået skyld for at svække samfundets sammenhængskraft, men forskerne finder en lille positiv effekt fra indvandring, der dog ikke er statistisk signifikant.

»Jo større andel af indvandrere, desto større samfundsmæssigt sammenhold,« skriver de i rapporten, der blev offentliggjort i går.

Lande med stor indvandring som USA, Canada, Tyskland og Schweiz ligger over gennemsnittet, men der er en forskel på de gamle og de nye indvandringslande. I Tyskland, Holland og Schweiz har værdien »accept af forskellighed« de senere år været for nedadgående.

I Danmark dykkede »accepten af forskellighed« i nullerne, men nu er den atter stor. Det samme er danskernes »identifikation«, hvilket man måske kan forstå som national identitet. Modsat de andre faktorer svinger national identifikation dog løsrevet fra den generelle sammenhængskraft. I Tyskland er nationalfølelsen stadig lav, hvilket givetvis hænger sammen med den traumatiske fortid. I Bulgarien og Grækenland, hvor et nyfascistisk parti vil smide udlændinge ud, er den nationale identifikation steget stærkt, mens den generelle sammenhængskraft er meget svag.

Religiøsitet synes at skabe splittelse

Søren Espersen, der er næstformand i Dansk Folkeparti, mener, at den danske topplacering især skyldes den økonomiske tryghed, mens spørgsmålet om indvandring kommer an på, hvordan man spørger.

»Hvis man spurgte danskerne, om de betragter islam som en trussel imod den danske sammenhængskraft, tror jeg godt, jeg kan gætte, hvad resultatet bliver,« siger Søren Espersen.

Men heller ikke den kristne tro styrker sammenholdet. Ifølge forskerne gælder den generelle sammenhæng, at jo flere der betegner sig som religiøse i et land, desto mindre sammenhold er der.

»I det mindste hvad angår disse undersøgte lande synes en høj grad af religiøsitet snarere at være hindrende for en stærk sammenhængskraft. Globalisering, etnisk diversitet og en konkurrencekultur underminerer omvendt ikke sammenholdet – modsat den gængse opfattelse,« skriver forskerne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.