Danmark får kritik for slagteforbud og hårde ord om minoriteter

En ny rapport fra Europarådet kritiserer Danmark for at forbyde rituel slagtning og for at ville droppe racisme­paragraffen, ligesom der også er kritik af måden, muslimer og andre minoriteter bliver omtalt i medierne og af politikere.

Danske medier og politikere omtaler muslimer i for negative vendinger. Det konkluderer i hvert fald en rapport fra Europarådet. Her er vi til fredagsbøn i Dansk Islamisk Center på Nørrebro. Arkivfoto: Bax Lindhardt
Danske medier og politikere omtaler muslimer i for negative vendinger. Det konkluderer i hvert fald en rapport fra Europarådet. Her er vi til fredagsbøn i Dansk Islamisk Center på Nørrebro. Arkivfoto: Bax Lindhardt

Danske muslimer må finde sig i at blive omtalt stigmatiserende eller ligefrem racistisk i den politiske debat, og i medierne bliver de bl.a. forbundet med emner som sharia, fundamentalisme og terrorisme.

Sådan lyder nogle af meldingerne i en ny rapport fra en ekspertgruppe nedsat af Europarådet, der bliver offentliggjort i dag, og som ser nærmere på, i hvilket omfang Danmark lever op til rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindretal, som Danmark for længst har ratificeret.

Europarådets ekspertgruppe har tidligere undersøgt forholdene for minoriteter i Danmark set i lyset af konventionen. Eksperterne når i den nye rapport frem til, at muslimerne »trods forsøg på at gøre noget ved de negative stereotypier« stadig oplever, at mediedækningen af dem »for det meste er negativ og fjendtlig«.

Dertil kommer, at ekspertgruppen beklager, at det siden 2013 har været forbudt for jøder og muslimer at kosher- eller halalslagte dyr. Rapporten henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en dom fra 2000 beskriver traditionel slagtning som en religiøs rettighed. Ekspertgruppen anerkender, at »forbuddet i praksis ikke har stor betydning«. Men det »sender et negativt signal til jøder og muslimer, fordi det tegner et billede af mangel på respekt for deres ret til at praktisere ritualer foreskrevet af henholdsvis jødedommen og islam«.

På samme måde er ekspertgruppen bekymret over, at der blandt flere partier er et ønske om at tage et opgør med straffelovens paragraf 266b, også kendt som racismeparagraffen. Såvel Liberal Alliance som Dansk Folkeparti vil helt afskaffe paragraffen, mens de Konservative og Venstre gerne vil have den revurderet af juridiske eksperter. Hvis paragraffen bliver fjernet, vil det ifølge ekspertgruppen betyde, at »fornærmende og krænkede ytringer bliver afkriminaliseret«. Det vil ifølge rapporten »uundgåeligt føre til et dårligere offentligt debatklima og øge polariseringen i samfundet«.

Regeringen skriver i en kort kommentar til rapporten fra Europarådet, at Danmark i forhold til rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindretal kun betragter det tyske mindretal i Sønderjylland som et nationalt mindretal. Altså er minoriteter som muslimer eller romaer, grønlændere og færinger, der også bliver omtalt i rapporten, ifølge regeringen ikke at forstå som mindretal med særlige rettigheder på samme måde som de såkaldte hjemmetyskere. Disse minoriteter har de samme rettigheder og krav som alle andre danskere, hedder det i kommentaren, som også fastslår, at Danmark lever op til alle forpligtelserne i konventionen.

Pia Kjærsgaard afviser kritikken

Ifølge DFs værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er det, »som om disse ekspertgrupper inden for Europarådet på en eller anden måde altid skal have en kritisk holdning for ikke at være overflødige«.

»Jeg kan overhovedet ikke genkende, at vi politikere skulle tale om muslimer på en bestemt negativ måde,« siger hun og afviser samtidig, at forbuddet mod traditionel slagtning »på nogen måder« skulle være krænkende:

»Det handler ikke om at knægte tro, det handler om dyrevelfærd. Vi vil blot sikre os, at dyrene bliver bedøvet før slagtning.«

Når det gælder racismeparagraffen, giver hun heller ikke meget for rapporten. Den er ifølge hende »blevet misbrugt så mange gange«, fordi den bliver brugt til at »anmelde folk på andres vegne«, som hun siger.

»Den er en misbrugsparagraf i forhold til ytringsfriheden. Man kan jo stadig, uden racismeparagraffen, lægge sag an i forhold til injurielovgivningen, hvis man føler sig krænket,« siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge integrationsminister Manu Sareen (R) er der forskel på den debat, der er om muslimer og indvandrere i medierne, og så den, der er blandt politikerne.

»Man kan ikke skyde på medierne. De beskriver bare virkeligheden, som den er, og jeg oplever ikke, at de er efter bestemte grupper,« mener han.»Det er ikke alle politikere, jeg er enig med. Men jeg vil alligevel støtte Pia Kjærsgaards ret til at ytre sig, selv om jeg er uenig i måden, hun omtaler folk på. Men selvfølgelig har vi som politikere et ansvar for at tale ordentligt, og ellers er der jo altid de retmæssige rammer.«

Danskere tituleres sjældent som kristne

Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Yasar Cakmak, er enig med Europarådets ekspertgruppe i, at medier og politikere er med til at skabe et negativt billede af muslimer i Danmark.

»Jeg finder det generelt problematisk, at medierne og politikere ofte muslimificerer hele indvandrergruppen. Hvis medierne omtaler en indvandrer som muslim, vil det kun give mening, hvis de også omtaler en dansker som kristen. På den måde skaber medierne i realiteten større distance og flere modsætninger,« siger han:

»Medierne kan godt have tendens til at fremstille negative historier eller episoder, der involverer etniske minoriteter, som noget generelt, hvorimod positive historier, for eksempel om folk, der klarer sig godt, bliver fremstillet som enkeltstående særtilfælde. Det bidrager ikke ligefrem til en nuancering af stofområdet.«

Berlingske forsøgte i går forgæves at få en kommentar til rapporten fra juristen Ivana Jelic fra Montenegro, der sidder i Europarådets 17 mand store ekspertgruppe og har været med til at udarbejde den endelige rapport om Danmark.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.