Danmark er et amerikansk hit

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at amerikanske statsborgere strømmer til Danmark for at arbejde og uddanne sig.

Ønsket om at pakke støvlerne og rejse over Atlanten til Danmark er for tiden stort i USA. ARKIVFOTO
Ønsket om at pakke støvlerne og rejse over Atlanten til Danmark er for tiden stort i USA. ARKIVFOTO

Amerikanske statsborgere står tilsyneladende i kø for at komme til at arbejde eller uddanne sig i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i årets tredje kvartal givet 2.422 tilladelser til arbejde eller uddannelse til personer fra USA. Det er 15 procent af samtlige opholdstilladelser.

Opholdstilladelserne til amerikanerne fordeler sig ligeligt mellem arbejde og uddannelse. I alt blev der i tredje kvartal givet 16.101 opholdstilladelser. Efter USA går de fleste af opholdstilladelserne til personer fra Kina, Polen, Rumænien og Tyskland, der hver især tegner sig for syv procent af tilladelserne.

Ligesom blandt amerikanerne fordeler tilladelserne sig nogenlunde ligeligt mellem uddannelse og arbejde. For personer fra Polen og Indien er det dog primært arbejde, der trækker borgere til Danmark. Her er henholdsvis 72 og 87 procent af tilladelserne møntet på arbejde. For tyske, spanske og franske statsborgere er 80 procent af tilladelserne derimod givet til uddannelse.

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at 696 personer i tredje kvartal fik tilladelse til familiesammenføring. Det er en stigning på 42 procent i forhold til foregående kvartal. Det er især borgere fra Thailand, der er blevet familiesammenført. Det hænger sammen med en lempelse af loven i andet kvartal.

Også antallet af asylansøgere er steget fra 1.493 asylansøgere i andet kvartal til 1.581 ansøgere i tredje kvartal. Asylansøgerne kommer overvejende fra Syrien, Somalia, Serbien, Afghanistan, Iran og Rusland.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.