Christiansborg vil til bunds i ubesatte jobs

10.000 jobs kunne ikke besættes i efteråret. Tid til reform af kontanthjælpen, lyder det fra V og LA. SF og S vil have årsagerne belyst.

Flere af de mislykkede forsøg på at matche en arbejdsløs med et ledigt job sker inden for brancher som bygge- og anlæg, rengøring og detail.
Flere af de mislykkede forsøg på at matche en arbejdsløs med et ledigt job sker inden for brancher som bygge- og anlæg, rengøring og detail.
Over 160.000 danskere - eller hvad der nogenlunde svarer til Odenses befolkning, står i dag uden et arbejde.

Derfor har det vakt harme på Christiansborg, at en ny undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at virksomheder alene i efteråret har søgt 10.000 nye medarbejdere forgæves.

- Der må være noget riv, rav, ruskende galt, hvis det i en tid med stor arbejdsløshed kan lade sig gøre at slå 10.000 stillinger op uden held. Men det er svært at sige, hvor skylden skal placeres, siger S-ordfører vedrørende akutjob, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse viser nemlig ikke, hvor de 10.000 jobs har været slået op, eller om der har været ansøgere til dem. Og det er markant akilleshæl ved opgørelsen, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.

-Vi er nødt til at gå bredt til værks og se, hvor fejlen sker henne. De stillinger skal besættes, for det er synd for de ledige, og det er til stor irritation for en arbejdsplads, hvis de ikke kan finde medarbejdere.

V og LA efterlyser kontanthjælpsreform

Der er dog ingen grund til at vente på, at fejlen findes. Den ligger nemlig i incitamentet til at tage et arbejde, lyder det fra blå blok.

Regeringen har i et rum tid gået og barslet med en reform af kontanthjælpen. Og fødslen må hellere komme før end siden, mener medlem af Beskæftigelsesudvalget Hans Andersen (V).

- Nu kan det ikke vente længere. Det er et vink med en vognstand om, at vi skal have reformer nu. Det er vigtigt, så det i endnu højere grad kan betale sig at søge et job her i landet, siger han.

Den samme holdning deler Liberal Alliances arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen.

- Man bliver altid overrasket over så store tal. Men i virkeligheden er det ikke så underligt, når man ser på, hvor få der får noget økonomisk ud af at tage et arbejde. Man har naturligvis altid et moralsk ansvar, men økonomiske incitamenter spiller ind.

Men hvad end, der ligger til grund, så skal der gøres noget ved det, lyder det fra regeringens største parti. Men en kontanthjælpsreform er ikke nødvendigvis svaret.

- Jeg synes, det er lidt hurtigt at drage den konklusion. Men når det er sagt, så mener jeg, at det er fuldstændig uacceptabelt at sige nej til et arbejde, hvis man går rundt og er ledig. Men vi ved bare ikke, om det er det, det drejer sig om, siger Pernille Rosenkrantz-Theil

SF: Undersøgelsen har for store mangler

10.000 ubesatte jobs klinger heller ikke godt i ørerne hos beskæftigelsesordfører Eigil Andersen (SF), men indtil videre er undersøgelsen ikke fyldestgørende nok til at konkludere på, mener han.

- Jeg synes ikke, det er så godt, men jeg tager det også med et gran salt, indtil man ved, om de job faktisk har været slået op. Og selv om de har været slået op, hvor har det så været henne?

Henrik Back Mortensen, der er direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, giver dog ikke meget for argumentet om en hullet undersøgelse.

- Det er en syg forklaring. Virksomheder, som søger medarbejdere, anvender jo de kanaler, som, de synes, er bedst. Nogle virksomheder bruger netværk, nogle bruger privat rekruttering, og nogle bruger offentlige, siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.