Dokumentation

Chefredaktørens velkomst: Andre må beskrive dommedag

Formanden for Den Berlingske Fond, chefredaktør og koncernchef Lisbeth Knudsen, bød velkommen til fondens prisuddeling med denne tale.

Administrerende direktør og chefredaktør for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen.
Administrerende direktør og chefredaktør for Berlingske Media, Lisbeth Knudsen.

Rigtigt godt nytår og velkommen til alle til en festlig start på året. Det er jo faktisk starten af Danmarks ældste avis, vi fejrer her hvert år med denne begivenhed i januar.

Netop i disse år, hvor der tales meget om avisdød og selv i Dronningens nytårstale om alt hvad Facebook og de nye medieplatforme betyder for vores liv anno 2013, så er det et særligt privilegium at tale på vegne af en avis, der netop er fyldt 264 år, og som nu udkommer på både papir, web, mobil, smart phones, tablet og tv.

Den 3. januar 1749 startede den tyskfødte bogtrykker Ernst Heinrich Berling sin avis. Og få uger senere det år - den 29. januar - blev den senere Christian den Syvende født. Alle, der har haft lejlighed til at se filmen »En kongelig affære« og til at få genopfrisket trekantdramaet mellem Christian den Syvende, hans dronning Caroline Mathilde og Struense, kan jo forvisse sig om, at der var en del nyheder at rapportere om i de efterfølgende uger, der i januar 1749, og ikke mindst de efterfølgende år, selv om censuren lagde visse begrænsninger på den kritiske, dybdeborende journalistik dengang.

Censuren i Danmark blev juridisk set ophævet i 1770 af Struense i hans velmagtsdage som den store reformator ved den syge Christian den Syvendes hof, men nye begrænsninger blev igen indført efter hans fald med Trykkefriheds-ordningen i 1799 p.g.a. frygten for efterdønningerne af den franske revolution. Diskussionerne omkring censuren fortsatte i praksis frem til Junigrundlovens vedtagelse i 1849. Her kom der til at stå i § 91 : Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres.

Med ganske små justeringer faktisk det, som står i vores grundlov af i dag fra 1953 i § 77: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”

Hvor vil jeg nu hen med alt det?

Ytringsfriheden har haft afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som har fundet sted i den vestlige verden. Det er en af grundpillerne i et velfungerende demokrati, fordi det bygger på fri meningsudveksling. Desuden giver ytringsfrihed mulighed for at udtrykke afvigende meninger fra flertallet, så risikoen for social uro og voldelige konfrontationer i samfundet mindskes.

Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men den er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man efterfølgende kan komme til at stå til ansvar for sine ytringer, f.eks. ved en domstol.

Lige så interessant er det, at en af de mest afgørende tendenser i den offentlige meningsdannelse lige nu er blevet et bekymrende politisk angreb på flere fronter på de medier, som er sat i verden for netop at forsvare demokratiet og holde det rent for smuds, korruption, dårlig lovgivning og magtfordrejning . De medier, som er sat i verden for at sprede information, viden, indsigt og samfundsdebat og til at sikre forbindelsen mellem befolkningen og magthaverne. Et angreb der lige frem var ved at føre til en diskussion om et politisk indgreb i de presseetiske regler, som udgør mediernes aktive selvjustits i dag, og i frie mediers frie redigeringsret med hensyn til, hvad der skal på forsiden, og hvad der skal på bagsiden.

Det er en beklagelig tendens der - fri for professionelle journalisters besværlige og kritiske spørgsmål - har fået visse politikere til at vælge Facebook som deres primære meddelelseskanal til offentligheden, twitter til udsendelse af de akutte nyheder uden om medierne, og Wikipedia til den fnugfri, selvredigerede præsentationsside renset for dumheder og fejltrin og de professionelle journalisters selektive hukommelse, som jo ofte favoriserer skandaler mere end sejre. Når statsministeren klausulerer sin nytårstale til 19.15 for de professionelle medier, men selv lægger stumper ud på Facebook flere timer inden, hvad skal vi så med klausuler.

Vores demokratiske debat er flyttet til diffuse diskussionsfora og hænger ikke længere sammen, når der ikke lige er tale om et meta-emne, som griber om sig som dovne-Robert og fattig-Carina eller en eller anden tv-udsendelse om pædofili-sager, adoption eller organdonation, som har skabt fælles opmærksomhed på et emne.

Medierne er udfordret på troværdighed , på kompetencer, på arbejdsmetoder og på gennemsigtighed.

Berlingske tager om få uger hul på en stribe nye tiltag, som først og fremmest handler om at udvikle journalistikken. Vi tror, at betydningen af original, professionel journalistik af høj etisk standard vokser. Journalistik, som formår ikke blot at hælde informationer ud i hovedet på os, men som giver dem en merværdi, et perspektiv, en betydning og en mening, som gør os klogere.

Original journalistik er også god underholdning, oplevelser, følelser og friktion - noget der gør os oprørte, glade eller vrede. Original journalistik er relevant, vedkommende og nyttig. Original journalistik kan være visuel dokumentation, uforglemmelige billeder og videoer eller fantastiske infografikker. Original journalistik kan være dybdeborende, kritisk og afslørende serier af artikler.

På Berlingske har vi den ambition at nydefinere den professionelle journalistik, så den får mere kant, tænker mere fornyende i bidraget til den offentlige debat, afprøver flere forskellige vinkler, involverer læserne og brugerne mere, bliver mere interessant og udnytter sprogets, billedets og grafikkens nuancer og muligheder bedre.

Vi har ambitionen om at varedeklarere vores journalistik i forhold til læserne og brugerne og være åbne om vores journalistiske processer. Vi tror, at vores etablerede troværdighed, uafhængighed og integritet bliver endnu mere afgørende at værne om i fremtidens mediebillede med masser af nye spillere uden etiske standarder, med masser af skjult reklame, købte anmeldelser og omtaler og product placement.

Al for meget journalistik i dag er for kedsommelig, uengageret, dybt konserverende, ufokuseret og forudsigelig. Princippet om fairness bliver misbrugt til at lade alle synspunkter og påstande være lige gode og lige vigtige, bare man har en deltager fra hver side, selv om nogen måske er betydeligt mere veldokumenterede end andre.

Princippet om den kritiske journalistik bliver misbrugt til at jorde enhver form for forandring med de forudsigelige kritikere, som er imod den pågældende forandring, fordi de mister velerhvervede rettigheder, ydelser eller magtpositioner.

Princippet om alsidighed bliver misbrugt til at stable tonsvis af ligegyldige citater oven på hinanden for at vise, at mange er blevet hørt og journalisten har gjort sin pligt.

Brugen af eksperter bliver til misbrug, når de bliver anvendt som politikere i mangel af skarpe politiske udtalelser eller som rene krystalkugle-kiggere.

Kopi-journalistik vil være gratis i fremtiden. Og der vil være masser af den. Derfor skal vi stramme op på kvaliteten af den originale journalistik.

Vi har sat os det mål, at Berlingske skal være det modige, moderne overskudsagtige mediehus. Vi lader andre om at beskrive dommedag i mediebranchen og tager i stedet selv fat på at definere fremtiden. Vores udgivelser skal hvert døgn emme af mentalt overskud, fortælleglæde, indsigt og viden. De skal skabe overblik og merværdi til nyhedsstrømmen.

Sådan lyder en uomgængelig nu 264 årig, der også betragter sig selv som en del af det danske demokrati og den danske medieverden i fremtiden. Vores mange initiativer starter den 26. januar og kommer til at køre hen over hele året. Vi håber, I vil følge dem løbende.

Vi glæder os til 2013. Det bliver måske et historisk år for koncernen, hvor den muligvis kommer til at skifte ejer. Det har vi prøvet før, hvis det bliver tilfældet, men Berlingske består også efter de 264 år. Under alle omstændigheder, har vi masser af spændende planer og ambitioner ad libitum at byde på.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.