CBS må lukke populære uddannelser og skære 2.700 studiepladser

Handelshøjskolen CBS bliver så hårdt ramt af nye sparekrav, at institutionen bliver nødt til at optage færre studerende og lukke uddannelser, som det private erhvervsliv ellers efterspørger.

Regeringens krav om besparelser på de videregående uddannelser får som konsekvens, at CBS kan blive tvunget til at nedlægge uddannelser og optage op mod 3.000 færre studerende over de kommende fire år.
Regeringens krav om besparelser på de videregående uddannelser får som konsekvens, at CBS kan blive tvunget til at nedlægge uddannelser og optage op mod 3.000 færre studerende over de kommende fire år.

Færre unge kan se frem til at blive optaget på handelshøjskolen CBS i København de kommende år, og CBS kan blive nødt til at lukke en række uddannelser.

Således frygter CBS at skulle reducere optaget af studerende frem til 2019 med hele 2.700, hvilket svarer til 15 procent færre studerende. CBS frygter ligeledes at skulle dreje nøglen om på en række uddannelser, som erhvervslivet efterspørger, men som ikke er økonomisk rentable for institutionen.

Dertil kommer, at CBS ikke længere vil kunne tage imod nær så mange kandidatstuderende fra andre universiteter som i dag, da der er ekstra udgifter forbundet med at uddanne kandidater i forhold til bachelorer.

Ifølge rektor Per Holten-Andersen er det nødvendigt at spænde livremmen ind, fordi CBS ifølge regeringen akkurat som landets syv øvrige universiteter og professionshøjskolerne årligt skal spare to procent på uddannelsesområdet – ikke forskningsområdet – fra næste år og frem til 2019. CBS er et af de universiteter, der bliver hårdest ramt af besparelserne.

CBS tjener langt flere af sine penge på uddannelse i forhold til på forskning, og som om det ifølge rektoren ikke er nok, har CBS for nylig gennemført en anden spareplan på 60 millioner kroner årligt fra 2017. Endelig har CBS samlet set en lavere finansiering for hver studerende end de øvrige universiteter.

Rektor frygter for renommé

Per Holten-Andersen erkender, at spareplanerne kan blive ændret, når næste års finanslov bliver vedtaget, men »regeringen har en tydelig intention om at gennemføre besparelserne,« som han udtrykker det.

»Det bliver et andet CBS. Vi har opbygget et ekstremt flot renommé i udlandet. Det risikerer at forsvinde,« advarer han.

Rektoren vil ikke sætte navn på de uddannelser, der skal lukke.

»Vi kan ikke effektivisere meget mere. Derfor er det lønninger og udgifter, vi er nødt til at se på. Måske også vores bygninger. Alt er i spil,« siger han:

»Hidtil har det været sådan, at vi ikke har sparet på uddannelser, som har kørt med underskud, men til gengæld har været populære og givet de unge arbejde. Det kan vi blive nødt til nu. Det gavner ikke samfundet, men vi er nødt til nødt til at prioritere knivskarpt ud fra egne økonomiske hensyn.«

Hvad skal der så ske med de 2.700, der ikke kommer ind på CBS?

»Enten tager de ikke en uddannelse, eller de må læse et andet sted. Men risiko for, at deres chance for at få job bliver forringet,« siger Per Holten-Andersen og henviser til, at kandidater fra CBS har mindre arbejdsløshed og højere løn.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen beklager besparelserne på de videregående uddannelser i almindelig og på CBS i særdeleshed.

»De uddanner til det, vi efterspørger. Deres kandidater har det merkantile fokus, som gør at mange af dem får job i det private erhvervsliv,« siger hun.

Mette Fjord Sørensen erkender, at der kan spares på de videregående uddannelser. Men hun og Dansk Erhverv opfordrer regeringen til at tænke sig om en ekstra gang, inden den »hakker to procent af alle institutionerne«.

»Der er ingen grund til at køre grønthøsteren hen over det hele. Spar der, hvor det giver mest mening,« siger hun.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få et interview med uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V).

Men i en skriftlig kommentar siger ministeren, at han »har tillid til, at ledelserne håndterer besparelsen i hensyntagen til det, samfundet har brug for«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.