Carsten Koch: Kandidatuddannelser kan være spild af tid

I 2030 vil kandidatuddannede oversvømme arbejdsmarkedet. Derfor skal flere satse på kortere uddannelser og erhvervsuddannelser, mener Carsten Koch, der i dag fremlægger en række anbefalinger - som skal nytænke uddannelsessystemet - for ministre, rektorer og erhvervsfolk.

Carsten Koch. Arkivfoto.
Carsten Koch. Arkivfoto.

Folkeskole, gymnasium, bachelor, kandidat og så er man klar til arbejdsmarkedet.

Sådan lyder uddannelsesopskriften i dag for mange. Men hvis alle følger den, vil der, ifølge et ekspertpanels fremtidsfremskrivninger, være alt for mange med lange videregående uddannelser i 2030.

Årsagen skal findes i, at optaget på de lange videregående uddannelser er steget med 50 pct. siden 2008.

Det forklarer Carsten Koch, der er formand for Beskæftigelsesrådet og står i spidsen for ekspertpanelet.

Derfor skal kandidatuddannede, ifølge ham, nedjusteres fra 28 pct. af en ungdomsårgang, som det er i dag, til 20 pct. Ifølge Carsten Koch er mange kandidatuddannelser nemlig spild af tid.

»Der produceres for mange kandidater, som ikke kommer i beskæftigelse, og det er samfundsmæssigt spild. Vi står foran et balanceproblem, hvor kandidater uddanner sig til arbejdsløshed, og det er spild af tid,« siger han.

Carsten Koch tilkendegiver, at der inden for det naturvidenskabelige, det tekniske og det sundhedsvidenskabelige er stærkt brug for kandidater. Det er således ikke alle lange videregående uddannelser, der skal skrumpes, men differentieringen har ekspertpanelet ikke lavet.

Ekspertpanelet er nedsat af den private forening Axcelfuture. Det er kapitalfonden Axcel, der har etableret foreningen, som bruges til at lave samfundsmæssige analyser. I efteråret valgte Axcelfuture, at de ville kulegrave uddannelsessektoren for at finde forbedringer.

Anbefalingen lyder bl.a., at kandidatstuderende ikke skal have stipendier, men i stedet forsørge sig med et rentefrit lån, mens de er på de sidste to år af uddannelsen.

Det vil spare samfundet for tre milliarder årligt, og de skal bruges på at højne kvaliteten på uddannelserne. Men som det ser ud i dag, erkender Carsten Koch, at de fleste virksomheder vil vælge en kandidat frem for en bachelor.

»Det er tilfældet i dag. Og argumentet holder langt hen ad vejen, men kun fordi stort set alle studerende – og dermed også aftagerne – slet ikke opfatter en bachelor som en afsluttet uddannelse,« siger Carsten Koch og tilføjer:

»Universiteterne er i gang med at undersøge, hvordan bachelorer kan blive mere afrundet, så den giver mening uden en kandidat. Men alene dét, at vi foreslår, at kandidatuddannelser skal være et valg og ikke en selvfølge, gør, at flere virksomheder er parate til at tage bachelorer.«

I dag overvejer unge ikke, om det giver mening for dem og samfundet at tage en kandidat. De gør det bare, fordi det er normen, mener Carsten Koch.

»Det har aldrig været sådan, at det i Danmark gav mening at stoppe med at læse, efter man var blevet bachelor. Det er specielt dansk, at man kører helt op til kandidat-niveau, og det hænger sammen med den meget generøse SU, vi har,« konkluderer han:

»Der er ikke noget incitament ved at stoppe op ved bachelor, fordi du kan læse to år mere og få fuld SU.«

Fredag eftermiddag fremlægger Carsten Koch og ekspertpanelet sine anbefalinger for ministre, rektorer og erhvervsfolk.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.