Caféejer trist over fængselsdom til afpresser

Indehaveren af Café Viking jubler ikke over fængselsdommen til den 19-årige mand, der forsøgte at afpresse hende. Men han må tage sin straf, erklærer hun.

Jane Pedersen fra Café Viking, der fik smidt brosten igennem sine ruder, imens der var kunder i august 2012.
Jane Pedersen fra Café Viking, der fik smidt brosten igennem sine ruder, imens der var kunder i august 2012.

Det er »ganske forfærdeligt«, at 19-årig mand fra bandemiljøet på Nørrebro i København tirsdag er blevet fundet skyldig i forsøg på afpresning mod værtshusene Cafe Viking og Cafe Heimdal.

Det mener indehaveren af Café Viking, Jane Pedersen, der vidnede i Københavns Byret, hvor en enig domsmandsret tirsdag takserede forsøget på at presse caféejerne til at betale beskyttelsespenge til otte måneders fængsel.

- Jeg er ked af det, for det er ikke rart at sætte en ung mand i fængsel. Det er jo ikke det, jeg er ude på. Jeg ville hellere have, at han skulle have lavet noget andet, for eksempel samfundstjeneste. Men selvfølgelig, når man gør noget som dette, må man tage sin straf, siger Jane Pedersen til Berlingske Nyhedsbureau.

Hun fortæller, at hun allerede satte et punktum i sagen, da hun afholdt en gadefest på Ydre Nørrebro i september, hvor man under sloganet »NEJ til trusler og vold, JA til sammenhold« tog afstand fra de kriminelle bander og områdets blakkede ry.

- Dengang sagde jeg til mig selv, at livet må gå videre. Gadefesten satte et punktum for mig i denne sag. Men jeg er ked af, at denne kedelige affære skal gå ud over andre mennesker. Det er ganske forfærdeligt, siger Jane Pedersen.

Den unge mand nægtede sig skyldig og afviste i øvrigt at udtale sig i retten, men Jane Pedersen og hendes kollega fra den nærliggende Cafe Heimdal udpegede ham som gerningsmanden. Ifølge dommeren og de to domsmænd var der ingen tvivl om, at den 19-årige var skyldig i afpresning. Han blev også dømt for ulovlig våbenbesiddelse og for besiddelse af nogle få gram hash.

Manden modtog dommen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.