Byliv skal løse ghettoens problemer

Byplanlægning og arkitektur er en del af den medicin, der kan forvandle ghettoerne, mener forskere.

Bebyggelsen Askerød i Hundige.
Bebyggelsen Askerød i Hundige.

Det er ikke nødvendigvis samfundets skyld, når kriminelle gør ghettoområder utrygge. Til gengæld er modernismen og dens idealer om ensartede boligområder i høj grad medskyldig, når problemerne eskalerer. Et opgør med problemerne kræver store arkitektoniske helhedsplaner.

Ghettoområderne døjer pr. definition med høj kriminalitet, arbejdsløshed og et stort antal nydanskere. Det er de parametre, der bliver målt på, når det offentlige definerer en »ghetto«. Men beboersammensætningen og de sociale problemer er symptomer. Sygdommen er en anden. Det mener i hver fald arkitekt Bo Grönlund:

»Det, som ghettoerne kæmper med, er modernismens byplanidealer fra 1920erne,« siger Bo Grönlund, der indtil for nylig var arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole og har forsket i kriminalpræventiv byplanlægning i mere end 20 år.

Grafik: Gå på opdagelse i det nye Gellerup

Problemet er ikke mindst, at områderne mangler det liv, der kan fungere som naturlig overvågning mod kriminalitet. Socialt set tiltrækker de ens boliger samtidig ens mennesker.

Den schweizisk-franske arkitekt og pioner Le Corbusier definerede allerede i 1920erne og 1930erne moderne arkitektur og byplanlægning. Hans »moderne manifest« blev et af arkitekturens mest skelsættende udgivelser i det 20. århundrede og introducerede kort fortalt funktionalitet, beton og rene geometriske former stablet oven på hinanden i det næsten endeløse. Modernismen, som danner grundlag for mange af de danske ghettobebyggelser fra 60erne og 70erne, var født.

»Modernismen skilte tingene ad og opdelte byer efter funktioner, så der var separate områder til bolig, arbejde og handel. Den tanke skal der gøres op med. Byen skal sammenblandes,« siger Bo Grönlund.

En ny Gellerup-plan

Professor Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet deler analysen:

»Mange af montagebebyggelserne fra 60erne og 70erne slår ring om sig selv. De er omgivet af træer, støjvolde og parkeringspladser. Man kan ikke se ind, og man kan ikke se ud. De er isoleret,« siger han.

På den måde holder mange ghettoer på deres egne problemer. Det har man opdaget i Aarhus Kommune, hvor det store boligområde Gellerup frem mod 2030 skal gennemgå voldsomme forandringer. Ifølge chefen for kommunens Gellerup-sekretariat, Per Frølund, er den omfattende plan i høj grad et opgør med den modernisme, der i sin tid fødte området.

»Problemet er ikke den enkelte blok. Problemet er, at man har gentaget den 32 gange,« siger Per Frølund.

Infografik: Se Danmarks ghettoer i fotos og tal

Gellerup skal have et nyt handelsstrøg, 1.000 kommunale arbejdspladser, ældreboliger, ungdomsboliger, et vejnet, der gør overgangen til resten af byen mere glidende, og aktiviteter, der kan tiltrække folk udefra.

»Vi kommer ikke til at ændre beboersammensætningen på den måde, at vi flytter folk ud af området. Men vi skal skabe et fundament for, at andre har lyst til at bo og færdes der.«

Minister for by- bolig- og landdistrikter, Carsten Hansen (S), er enig i, at byggerierne fra 60erne og 70erne er årsag til de allerfleste udfordringer i de udsatte boligområder. Han påpeger dog, at der i perioden 2012-2019 er afsat knap 19 mia. kr. til at renovere almene boliger, og ministeren vil skubbe på for, at en væsentlig del af de penge går til byplanlægning i de udsatte boligområder.



»Et af de vigtige redskaber i værktøjskassen er projekter, der får brudt tendensen til, at udsatte boligområder lukker sig om sig selv. Lars Løkke har talt om at få ghettoen ind til byen. Jeg taler om at få byen ud i de udsatte boligområder og få arbejdspladser, erhverv og så videre derud,« siger Carsten Hansen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.