Medierne har et medansvar for hysteriet. Det er jo fantastisk godt stof. Og der har været situationer, hvor der i visse medier ikke har været sparet på effekterne i dækningen. Hele denne kollektive, politisk korrekte mistænkeliggørelse er ikke alene hysterisk, den er særdeles skadelig for forholdet mellem voksne og børn.

Hvis ti mio. i England skal have sådan en attest, svarer det til henved 25% af den voksne befolkning, og det er jo fuldstændig absurd!

70 tilfælde i Danmark er mange. Men det er jo ingenting i forhold til de 250.000 attester, der åbenbart er tale om her. Det er 0,03%. I hvilke andre sammenhænge får en forekomst på 0,03% sådan en massepsykose op at køre? Det er endda set i forhold til antallet af attester. Det virkelige tal er langt lavere, dvs set i forhold til hele den voksne befolkning.

Else-Marie overser det kraftigste våben som findes i enhver skilsmisse, hvor kampen om magten og retten til vores fælles børn udkæmpes, nemlig brugen af INCEST. DEtte frygtelige våben bruges ofte i de danske retssale imod danske mænd som kæmper forgæves for, at bevare retten til kontakt med vores fælles børn i det Kønsracistiske og kønsdiskriminerende danske retssystem. Efter en INCEST anklage er den danske mand færdig, og mister retten til sine børn og sit job. Selvom INCEST anklagen var gundløs, mister manden retten til vores fælles børn og sit job.
Else-Marie, velkommen til virkeligheden.
Mr. Slowhand
Erik Carlsen

Der er kun en ting der er værre end overgreb på børn og det er at anklage og dømme uskyldige for overgreb mod børn. I Danmark dømmer man uskyldige, fordi man i praksis arbejder med omvendt bevisbyrde i børnesager - Og hvordan beviser man at man ikke har pillet ved en unge, selvom ungen siger det? For børn lyver jo ikke. Det er i disse sager at risikoen for justitsmord er allerstørst og samtidig er det disse forhold der er det værste en mand kan blive dømt for overhovedet. Der er INGEN formildnende omstændighed ved overgreb på børn, børneattester er grundlæggende en god ide, men i Danmark har pædofilifrygten nået hysteriske højder og det smadrer desværre også uskyldige mænd og deres familier og faktisk også de børn som skal leve og vokse op med deres hemmelige viden om at de har smadret en andens liv pga. en lille dum løgn.

"Pædofile derimod er ikke glade for børn. At være pædofil er en perversitet, og det er noget helt andet,« siger Else-Marie Buch Leander."

Det er ikke pædofiles glæde ved børn der er problemet, men at mange af dem ikke kan adskille og sætte grænser for deres positive følelser over for børn og deres erotiske lyster.

Det er ikke mere "perverst" at være en pædofil mand der er erotisk betaget af en 13-årig "Lolita" end at være homoseksuel. Hvad der er perverst og ikke perverst defineres af det religiøse/kulturelle paradigme og ingen af de monoteistiske religioner tager i deres grundskifter eksplicit afstand fra sex mellem børn og voksne, men de tager alle skarp afstand fra homoseksualitet. I Kristendommen var ægteskabsalderen 12 år for piger og i islam findes der ingen minimumsalder i Koranen. Normativ er islams profets ægteskab med en 9-årig pige.

Bag begrebet "perversitet" ligger implicit en beskyldning om noget unaturligt - en handling mod naturens eller Guds orden - eller noget sygeligt - en patologi.

Derfor klassificerede psykiatrien da også i overensstemmelse med disse normer homofili som en patologi indtil denne afvigelse omkring 1970 blev omdefineret til at være en ikke-patologisk afvigelse inden for normalområdet.

Pædofili fastholdes som en patologi i klassifikationen over psykiske lidelser selv om der ikke findes mere empirisk grundlag derfor end det som i sin tid placerede homofili som en patologi. Der er derfor nu en bestræbelse i gang for at få fjernet pædofili fra klassifikationen over patologier. Hvis den bestræbelse lykkes er der overhovedet intet grundlag for at hævde, at pædofili er en "perversitet".

Til trods for at alle uanset køn skal aflevere børnetest, når de arbejder med børn, så ligger det implicit, at det er det mandlige køn der henvises til. Jeg forstår godt at der er mænd, som ikke professionelt ønsker at arbejde med børn med denne mistænkeliggørelse. Iøvrigt kunne det være interessant at se tal på om børnetesten har haft præventiv effekt. Det kan ikke komme som en overraskelse, hvis det viser sig at være negativt. I virkeligheden handler det om, at vi ikke holder øje med hinanden i det daglige.