Brandstiftersag bliver slagsmål om terrorbegreb

Fem venstreradikale er tiltalt for terror og brandstiftelse i en principiel sag, der skal forsøge at definere, hvad terror er. Følg retssagen LIVE på b.dk kl. 09.30.

Normalt leder forsvarsadvokater især efter huller i anklagerens forsøg på at bevise bestemte handlinger. I en historisk sag om brandstiftelse og venstreekstremistisk terror kommer et af de største slagsmål imidlertid til at handle om, hvad terror overhovedet er.

Sagen begynder i dag ved Københavns Byret. Fem unge mænd er som de første venstreradikale nogensinde tiltalt efter den strengeste terrorparagraf, der hidtil kun har været anvendt i sager om islamistisk terror. Dermed er der stort set ikke retspraksis på området.

»Den bevismæssige del er til at overskue, så sagen bliver i høj grad et spørgsmål om den juridiske procedure. Det springende punkt bliver, hvordan man skal forstå denne her terrorparagraf,« siger advokat Michael Juul Eriksen, der er forsvarer for 22-årige D.P.

De fem mænd mellem 21 og 24 år er tilsammen tiltalt for en række brandstiftelser, forsøg på brandstiftelser og planer om brandstiftelser. Anklagemyndigheden mener, at forsættet var terror.

26. april sidste år blev fire af mændene taget på fersk gerning ved Politiskolen i Brøndby. De havde ifølge anklagemyndigheden smadret en rude og stod klar med omkring 30 liter benzin, da de blev anholdt af politiet.

Ifølge anklagerne havde de sammen med den femte mand sat ild til Den Græske Ambassade tre uger tidligere. To af de unge er desuden tiltalt for endnu en række brandattentater og forsøg på brandattentater mod mål som PETs kantine i Søborg og flere pelsfirmaer.

Endelig er de fire tiltalt for planer om brandattentater mod blandt andet Christiansborg, flere ministerier og Livgardens bygninger ved Kongens Have.

Erkender forsøg ved Politiskolen

D.P. erkender forsøget på brandstiftelse ved Politiskolen. Så selv om han nægter flere af de resterende forhold, bliver det afgørende spørgsmål ikke kun, hvem der gjorde hvad, men hvorfor de i givet fald gjorde det, og ikke mindst om motivet stemmer overens med rettens tolkning af terrorbegrebet.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan de fire andre mænd forholder sig til anklagerne.

Ifølge straffeloven kan brandstiftere dømmes for terrorhandlinger, hvis formålet eksempelvis var at »skræmme en befolkning i alvorlig grad«. Den manglende retspraksis gør det imidlertid usikkert, hvad formuleringen vil sige i praksis.

Anklagere, forsvarere og dommere må undersøge det såkaldte forarbejde til loven, hvor det fremgår nærmere, hvad politikerne i sin tid ønskede sig med loven.

Alligevel bliver det vanskeligt at trække grænsen, mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Han kalder sagen historisk, fordi fortolkningsmulighederne sjældent er så åbne.

»Det er ekstremt udsædvanligt. Det er noget, der kun forekommer i en promille af alle alvorlige straffesager,« siger han og fastslår, at dommen bliver afgørende for, hvordan retten vil forstå terrorbegrebet i fremtiden.

Anklageren, vicestatsadvokat Bo Bjerregaard, erkender, at der kan opstå diskussion om tolkningen, men »med jura kan man generelt sige, at der altid vil være rum for fortolkninger,« siger han.

Der ventes at falde dom midt i december.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.