Branden på Amagerværket er slukket tirsdag

Slukningen af branden på Amagerværket i København går hurtigere, end brandfolkene havde turdet håbe på.

Københavns Brandvæsen arbejder på højtryk for at få afsluttet arbejdet på Amagerværket, hvor der udbrød brand mandag.

De første meldinger gik på, at der ville gå flere dage, før den sidste glød ville være slukket, men brandbilerne kan formentlig forlade kraftvarmeværket tidligere end forventet.

- Vi regner med at være færdige i morgen. Det er svært at sige præcist hvornår, men jeg tør godt sige, at vi er færdige i løbet af tirsdag, siger Thomas Rydahl, der er indsatsleder i Københavns Brandvæsen.

- Vi har fået sat ind de rigtige steder, og der var ikke ild i så meget, som vi først antog, forklarer han.

Mandag aften arbejder cirka 20 brandfolk på at køle selve siloen og slukke nogle små glødebrande, og det arbejde vil fortsætte for fuld styrke i løbet af natten.

Da branden var på sit højeste, opstod der røgudvikling fra en silo, så politiet valgte at afspærre området omkring Amagerværket. Den afspærring blev ophævet først på aftenen, og der skulle ikke længere være nogen fare forbundet med at nærme sig kraftvarmeværket.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.