Brand i tog lukkede Nyborg Station

Et tog brød søndag eftermiddag i brand på Nyborg Station. Andre tog kunne køre igennem uden at standse.

arkivfoto
arkivfoto

Der udbrød søndag eftermiddag brand i et tog på Nyborg Station, og det betød, at de øvrige tog i et par timer ikke standsede ved stationen.

- Vi får en melding om røgudvikling fra toilettet på et tog på Nyborg Station, siger Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi, til Ritzau.

Toget blev evakueret og brandvæsnet tilkaldt.

- Det viser sig, at det brænder bag nogle stålplader, og det er jo svært at komme til at slukke, fortæller vagtchefen.

I forbindelse med brandslukningen lukkede man ned for strømmen på stationen, og det betød, at det havarerede tog først kan fjernes, når branden er slukket.

- De øvrige tog kan godt køre gennem stationen, men de stopper ikke i Nyborg, forklarer Kenneth Taanquist.

Mens brandvæsnet arbejdede på at slukke branden, standsede intercitytogene ekstraordinært i Langeskov, hvorfra DSB havde indsat togbusser.

Midt på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at branden var slukket, men at stationen fortsat var lukket for gennemkørsel, indtil det brandhærgede tog var slæbt væk fra stationsområdet.

Efter yderligere en times tid kunne DSB meddele på Twitter, at det hele var overstået, og at togene igen kunne standse på Nyborg Station.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.