11. februar 2012, 06:00

Vi hører om dem hele tiden. Børn og unge, der dropper ud af skole og uddannelse, hvis de da overhovedet kommer i gang. Som kommer på kant med loven og ender i usunde miljøer eller spiraler af kriminalitet. Og hvis fremtidsudsigter ser alt andet end lyse ud.

Nu får almindelige borgere mulighed for selv at tage fat og være med til at gøre noget ved problemet.

Københavns Kommune har netop vedtaget et pilotprojekt, hvor ressourcestærke voksne i hovedstaden skal rekrutteres som mentorer for udsatte børn og kriminalitetstruede unge. Korpset af københavnere skal være med til at inspirere og motivere de unge til at få taget en uddannelse eller komme i beskæftigelse - og ikke mindst holde fast i det.

Overborgmester Frank Jensen (S) understreger, at det netop kan være nøglen til de unge, at der er tale om almindelige borgere, der frivilligt engagerer og forpligter sig - og ikke fagpersoner ansat af det offentlige.

»Frivillige kan blive stærke rollemodeller for de unge, og de kan nå dem på en helt anden måde, end vores kommunale medarbejdere kan,« siger han og tilføjer, at der allerede er gode erfaringer med mentorordninger andre steder i kommunen.

»Frygtelig dyrt for samfundet«

Det skal nu udbredes til gruppen af unge, og håbet er at få mentorer til ca. 45 udsatte børn på 13-18 år og det samme antal unge 18-25-årige, der enten allerede har eller er på nippet til at få erfaring med kriminalitet.

»Vi må ikke slippe disse unge, for ender de i kriminalitet, er det frygteligt for familien og frygtelig dyrt for samfundet. En fængselsplads koster næsten det samme som hele mentorprogrammet. Så kan vi få unge ind i et positivt forløb med en mentor, så er der en kæmpe samfundsmæssig gevinst, samt færre ofre og færre familier med sår på sjælen,« siger Frank Jensen.

Det er slet ikke usandsynligt, at ressourcestærke københavnere vil være klar til at melde sig, vurderer professor og sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet.

»Frivilligt, socialt arbejde trives rigtig godt i disse år. Vi har længe haft for vane at tænke, at myndighederne og velfærdsstaten tager sig af langt de fleste problemer i samfundet, men vi ser i stigende grad borgere, der selv tager initiativer til at aflaste velfærdssamfundet, som at male sit barns skole om søndagen. Det er som en omvendt borgerservice, hvor det ikke er staten, der hjælper borgerne, men borgerne ,der hjælper staten eller kommunen,« siger han.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen skal man imidlertid være forsigtig med forventningerne til, hvilke problemer der kan løses af frivillige mentorer: »Voksne med et godt arbejde, en sund økonomi og overskud kan måske være med til at løfte dem, der har mest brug for det, men de kan ikke løse alle problemerne. De har ikke nogen erfaring og er ikke professionelle, så der er grænser for, hvor meget man kan forvente af dem,« siger han.

Mentorordningen sendes nu i offentligt udbud, og det er meningen, at der skal indgås en aftale i april - og de første mentor-match skal i gang hurtigst muligt herefter. Hvordan mentorerne skal udvælges, og hvor meget tid der skal bruges på at pleje kontakten med de unge, afventer kommunen derfor nu bud på, fortæller Lea Bryld, leder af Center for Sikker By i Københavns Kommune.

»Mentorerne skal igennem en indledende screening, for det er jo vigtigt at få personer, der har deres egen etik i orden. Desuden skal vi sikre et godt match og en kontinuerlig relation, og mentorerne skal have løbende uddannelse og vejledning.«