Bonus skal gøre flere syge raske

I årevis har alt i det danske sundhedsvæsen handlet om at behandle flere og flere patienter. Men kvaliteten er ikke fulgt med. Derfor begynder regeringen og regionerne at ændre kurs. Nu skal sygehusenes økonomi også afhænge af, hvor godt patienterne behandles.

Region Syddanmark indfører nu en bonus-ordning på rygcentret i Middelfart, så afdelingen får penge, hvis den behandler patienterne hurtigt og gør dem raske og smertefrie. Det er et opgør med den hidtidige måde at styre økonomien på i sundhedsvæsenet. På Glostrup Hospital, hvor Rachid Bech-Azzedine her har Charlotte Smed i konsultation, står man muligvis over for at tage samme ordning i brug.
Region Syddanmark indfører nu en bonus-ordning på rygcentret i Middelfart, så afdelingen får penge, hvis den behandler patienterne hurtigt og gør dem raske og smertefrie. Det er et opgør med den hidtidige måde at styre økonomien på i sundhedsvæsenet. På Glostrup Hospital, hvor Rachid Bech-Azzedine her har Charlotte Smed i konsultation, står man muligvis over for at tage samme ordning i brug.

Få behandlet patienterne hurtigt og sørg for, at de bliver raske og smertefrie, så får I til gengæld en bonus på et par millioner kroner til at polstre afdelingens økonomi og skaffe bedre forhold for de ansatte.

Det er hovedbudskabet i en bonusordning, som Region Syddanmark nu indfører på sit rygcenter i Middelfart for at sikre, at patienterne hurtigt får den bedst mulige, virksomme behandling.

Dermed tages der nu de første skridt til at bruge økonomiske incitamenter, som belønner kvalitet – et markant brud med den hidtidige praksis i det danske sundhedsvæsen, hvor økonomien primært styres af kvantitet og antallet af patienter, afdelingerne er i stand til at behandle.

Lignende projekter er på vej i andre regioner, hvor der i højere grad er fokus på, hvad der skaber værdi for patienterne end på antallet af undersøgelser og operationer.

»Patienten skal opleve, at han eller hun får det bedre. Det er målet. Derfor prøver vi at vende det lidt om, så det er kvaliteten, der har betydning for afdelingens økonomi, og det ikke alene er et spørgsmål om at få behandlet flest mulige patienter,« siger formanden for sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S).

Forsøgsprojektet i Middelfart lanceres samtidig med en sparerunde og indebærer, at der forlods trækkes to mio. kr. ud af rygcentrets budget. De penge kan afdelingen imidlertid få tilbage, hvis den opfylder otte »kvalitetsmål«, der er opstillet.

De indebærer bl.a., at patienterne hurtigt får deres indkaldelser til undersøgelser, at patienttilfredsheden er høj i de hyppige målinger, og at patientens egen læge hurtigt skal orienteres efter endt behandling.

Ét mål går desuden på, at patienter, som for første gang opereres for bl.a. diskusprolaps, skal opleve klare forbedringer i form af færre smerter og højere livskvalitet, som måles på en særlig skala.

De nye incitamenter kommer, efter at der de senere år har lydt stadig mere højlydt kritik af, at det går for langsomt med at forbedre kvaliteten af behandlingen i det danske sundhedsvæsen.

Kursskifte glæder læger

Mens produktiviteten og antallet af behandlede patienter år efter år sætter nye rekorder, fortsætter antallet af erstatningsager efter fejlbehandlinger nemlig ligeledes med at stige. Det samme gør antallet af indberetninger om utilsigtede hændelser. Alt for mange får ikke den optimale behandling, og andelen af patienter, som får infektioner under deres indlæggelse, fortsætter med at være på det samme, høje niveau, som den altid har været.

Vurderingen er, at der nok er sat gang i en lang række tiltag for at øge kvaliteten. Men ofte er det i skikkelse af enkeltstående projekter, som skaber gode resultater på de deltagende afdelinger og fører til en masse videnskabelige artikler, men så kommer det heller ikke videre.

Det har fået fagfolk i patientsikkerhed og læger til at slå alarm og kræve en anden form for styring af sundhedsvæsenet, hvor økonomien ikke alene afhænger af aktivitet, men af at patienterne får en ordentlig behandling. Derfor lyder der også begejstrede toner over projektet i Region Syddanmark.

»I mange år har der været for stort fokus på kvantitet frem for kvalitet på sygehusene. Derfor er initiativet tiltrængt. Jeg synes især, at det er ambitiøst og rigtigt, at en del af økonomien skal hænge sammen med, om patienterne oplever at få det bedre af behandlingen,« siger Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.

 

Hun er dog også bekymret over, at projektet er koblet sammen med en sparerunde, og at »belønningen« derfor kan komme til at handle om at mindske nedskæringerne. »Det kan gå ud over medarbejdernes holdning til forsøget, og det ville være ærgerligt,« siger Anja Mitchell.

Ønsket om at skifte kurs er også på dagsordenen i andre regioner. I Region Midtjylland gennemføres forsøg på flere sygehuse, hvor man har erstattet styring efter aktiviteter med styring efter en række forskellige kvalitetsmål, som er udviklet i et samarbejde mellem medarbejdere på afdelingerne og regionen.

I Region Hovedstaden er Bornholms Hospital blevet udpeget som »udviklingshospital«. Deri ligger bl.a., at økonomien skal styres af, hvad der giver værdi for den enkelte patient. I stedet for at fokusere på antallet af hofteoperationer, skal der fokuseres på, hvor godt man gør det, som det formuleres på hospitalet. Det ligger også i kortene, at medarbejderne på Bornholm skal slippe for at foretage mange af de registreringer, som er et krav til medarbejderne på andre sygehuse.

Kvalitet og kvantitet skal gå hånd i hånd

De nye forsøg på at styre økonomien på en anden måde har stor opbakning i regeringen, hvor sundhedsminister Sophie Løhde (V) har bebudet, at der skal formuleres en stribe nationale kvalitetsmål.

»Generelt skal sygehusvæsnet have større fokus på, at den behandling, patienterne får, har en høj kvalitet. Det nytter jo ikke noget, at patienterne kommer hurtigt til og for eksempel bliver hurtigt opereret, hvis behandlingskvaliteten samtidig halter. De to ting skal gå hånd i hånd,« siger hun.

Sophie Løhde understreger også, at man ikke kan ændre systemet fra den ene dag til den anden og holde op med at interessere sig for sygehusenes effektivitet, og hvor mange patienter de behandler. Men kvalitet skal også være en faktor.

»Derfor er det også positivt, at man rundt om på sygehusene tænker behandlings-aktivitet sammen med kvalitet og økonomi og afprøver modeller, hvor man eksempelvis belønner afdelinger for gode behandlingsresultater,« siger hun.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.