De færreste af os har brug for at være særligt dygtige til engelsk. Det meste af verden benytter sig af en slags pidgin-engelsk med stærkt behersket ordforråd og mangelfuld grammatik. Det giver ingen bonuspoint at bevæge sig uden for dette snævre interval.

Det, vi har brug for, er at kunne noget fransk, spansk, portugisisk (brasiliansk), kinesisk... osv så vi kan samarbejde med de folk uden intensivt brug af tolke.

Nå jamen hvis vi vi virkelig har 240 mio. til overs, så kan vi da lisså godt brænde dem af her. Det er da meget muligt, at børnene ikke bliver synderligt bedre til engelsk af den grund, men de tager vel heller ikke skade af det.

Vor herre bevares. Skolepolitik som vinden blæser - efter den offentlige mening.

Kendsgerningen er, at engelsk formentlig er det MINDST nødlidende fag i skolen overhovedet. Man skal ikke rejse meget rundt i verden for at opdage, at danske unge er absolut suveræne til engelsk sammenlignet med alverdens andre, ikke engelsktalende unge.

Men denne folkeskolereform er såmænd så gennemført usaglig, at engelskpjattet i indskolingen drukner i mængden af vrøvl.

Og så nytter det altså ikke med to engelsktimer om ugen. I Sverige, Finland, Ontario, og i USA har eleverne en 1st grade teacher, en 3rd grade teacher som de har i alle fag som hver morgen dækker pædagogisk bord med 4-6 forskellige aktiviteter som eleverne så selv vælger. Og dertil kommer, i hvert fald i USA og i Ontario en frokostpause på mindst 45-60 minutter pr. dag. Vil man mon også indføre dette i Danmark? Næppe...

Når man en lærer til alle fag i 1.klasse eller 3.klasse er det altså meget nemmere for denne lærer at tage klassen med og kigge på f.eks. Metrobyggeriet i København. Og at lære dem ting og sager som længde, bredde og kvadratmeter samt dybde. Og at lære dem noget om støj også mv. Og så kan de skrive en lille tekst om deres oplevelser.

Hvad med andre sprog en dansk, f.eks. tysk, fransk, spansk eller kinesisk, måske russisk eller japansk.

I Rudolf Steiner skolerne har man tysk, og engelsk og fransk? fra 1.klasse, men det foregår enten som 1) delt ud på emner hvor disse fag inddrages eller 2) som et tyskforløb på f.eks. 2-3 måneder hvert år.

... jo aldrig noget der er "særligt fornuftigt" for Anders Bondo Christensen, hver gang folkeskolen bliver nævnt og lærerne bliver bedt om at bidrage til samfundets udvikling og genoprettelse.

Vi skal nok over i dobbelt så meget tid til forberedelse og seks måneders sommerferie, samt tre måneders uddannelse hver år, før Anders Bondo Christensen mener det er acceptabelt for lærerne.

Anders Bondo Christensen skal jo heller ikke bekymre sig om, hvor pengene skal komme fra eller tage hensyn til, at den danske folkeskolens placering af stærkt faldende i internationalt perspektiv.

Det er jo kun eleverne, familierne og Danmarks fremtid, der rammes af det.

Anders Bondo Christensen har jo sikret sig selv.

Taxa elsker specialundervisning, det er fast arbejde, men syge har brug for tegnelærere til gavn for de raske, specialundervisning er tegning, der gør en kaotisk mængde af sanseindtryk forståelige, se graffiti; at tegne er at se, børn, der kan tegne, kan tegne en formskrift, elever, der skriver ord, læser.

En skolegård er et legecenter, der er skøjtebane om vinteren, se Torvet i Esbjerg; skolegården har tavler, byggelegeplads, boldbaner, skoleskak og friluftsscene med cirkus; sognebetjenten er pedel, idrætslærer, gårdvagt og tryllekunstner med et skoleorkester.

En børnehave er en skolehave, hvor børn lærer at tegne blade fra kundskabens træer; spejdere tegner på bagepapir, der ligger oven på et blad, de farvelægger bladet, klipper det ud og klistre det ind i en dagbog på venstre side og tegner en formskrift om emnet på højre side, li´ som en lærer bruger en tavle.

Studieteknik lærer børn og unge i en hobbyforening, Danmark er foreningernes land, Esbjerg har flere end 1000 hobbyforeninger.

De eksempler på, hvordan en skoledag kan se ud efter reformen, giver grund til bekymring.
Alt for mange skift på en meget lang dag, selv om der veksles mellem fag, der kræver ro og koncentration og fag, hvor bevægelse er en del af læringsprocessen.
Skift, der stiller meget store krav til udholdenhed og fleksibilitet og focusering hos eleverne.
Netop områder, hvor de danske elever står rigtig svagt.
Skolen har nok i for høj grad gennem en længere periode stiltiende accepteret en elevadfærd, der generelt afspejler den samfundsmæssige normopløsning og det kommunikative virvar, der ikke lader bevistheden i ro bare et sekund.
Resultatet er, at skolen ikke længere er garant for stabil læring, men i stedet præget af usikre, rastløse børn.
Indføres engelsk i første klasse udfra de her skitserede forudsætninger, kan man risikere, at hverken engelsk eller dansk læres ordentligt.
Før en reform så omfattende, som den, der er på vej, skal lykkes, er det nødvendigt, at folkeskolen først finder sine egne ben igen.
Lærerne skal fremstå som autentiske personer, der vil, tør og kan styre klasserne. Tør være voksne og sætte tydelige grænser. Skolen skal genoprettes som et trygt læringssted med faste rammer og struktur.
At struktur skaber tryghed er ingen ny opdagelse, men stadig en forudsætning for at optimere læringen.
Skal lærerne undervise mere, tror jeg det vil være af stor betydning, at de ikke skal bekymre sig om uberegnelig, spontan og intimiderend elevadfærd, der på et splitsekund kan ødelægge en lærer mentalt.
Som lærer i folkeskolen er din personlighed i høj grad et redskab, der konstant er i spil.

Er det virkeligt nødvendigt at smide endnu flere at skatteborgernes penge væk på undersøgelser, hvis resultater man kan finde frem til ved almindelig sund fornuft.

Ingen har påstået at kvantitet alene vil forøge kundskaber udi engelsk. Det er forhåbentlig ej heller formålet med at påbegynde engelskundervisning fra 1. klasse; et tiltag der vel burde have været indført for en menneskealder siden. Vi har masser af eksempler på skoler verden over der kører et nationalt pensum igennem på modersmålet om morgenen, og gentager samme øvelse på engelsk om eftermiddagen, med indfødte engelsktalenede lærerkræfter. Der er absolut ingen tegn på at dette i sig selv giver bedre engelsktalende elever end ekstraundervisning 2 x 1.5 time pr. uge uden for normal skoletid. Runen ligger gemt i hvem der underviser, og hvordan undervisningen gennemføres. Der er fuld sammenhæng mellem at gøre brug af engelske, canadiske, amerikanske, australske eller newszealandske lærerkræfter, og elevernes formåen udi engelsk. Der er også fuld sammenhæng mellem undervisning hvor eleverne tilskyndes at tale engelsk i timen, mere end modtage diktat eller udføre skriftlige opgaver. Som enhver sportsgren kræver minium 2-3 gange træning pr. uge, og fra en helt ung alder, således er det også med sprog, herunder vort 2. sprog engelsk. Vil man have et godt indtryk af hvorledes undervisningen bør tilrettelægges, så spørg på Den danske Sommerskole (Dansk Samvirke). Her går hver sommer de unge danske der bedst behersker flydende engelsk. Også på Herlufsholm ved man hvordan god engelskundervisning skal skrues sammen. Alt i alt et glimrende forslag til at forbedre de unges muligheder.

Need I say more..?