Bombetrussel lukker nordjysk banegård

En ukendt person har tirsdag eftermiddag ringet til alarmcentralen og fortalt, at en bombe vil sprænge på Brønderslev Banegård. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg til nordjyske.dk.

I forbindelse med truslen har myndighederne stoppet alle tog til og fra banegården, men ifølge politiet forventer man snart, at togene igen kan køre.

- Vi har sendt patruljer til stedet, men er ved at drosle lidt ned på det igen og forventer snart at kunne give togene grønt lys igen, fortæller vagtchefen til nordjyske.dk.

- Det blev nemlig indtelefoneret, at bomben skulle springe efter 10 minutter, og det er ikke sket, siger vagtchefen klokken 13.46.

I sidste uge blev Hovedbanegården i København lukket efter fundet af en mistænkelig pakke, og mandag blev Handelshøjskolen i Aarhus udsat for en bombetrussel. Begge tilfælde viste sig at være falsk alarm.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.