Lige nu

Bombealarm: »Er pakken anbragt korrekt?«

Københavns Hovedbanegård er i øjeblikket afspærret på grund af fundet af en mistænkelig pakke. En mistænkelig kvinde og en mand snakkede angiveligt om placering af pakken.

Politiet har fundet en mistænkelig pakke på Københavns Hovedbanegård, hvor dele nu er spærret af. Det lammer hele togtrafikken. Politiet frygter, at pakken kan være en bombe.
Politiet har fundet en mistænkelig pakke på Københavns Hovedbanegård, hvor dele nu er spærret af. Det lammer hele togtrafikken. Politiet frygter, at pakken kan være en bombe.

Forsvarets bomberobot »Rullemarie« er på vej til Københavns Hovedbanegård, der i øjeblikket er afspærret efter fundet af en mistænkelig pakke.

- Jeg kan bekræfte, at vores ammunitionsrydningshold er afgivet til politiet til en opgave i København. Det er til Hovedbanegården, det er de eneste oplysninger, jeg har, oplyser den presseansvarlige ved Hærens Operative Kommando.

Københavns Politi har onsdag eftermiddag afspærret Hovedbanegården, efter de klokken 12.42 fik en anmeldelse om, at der var en mystisk pakke i toget til Sverige. Toget holder i øjeblikket på perron fem og undersøges af både politi og sprængstofeksperter, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinde svedte og virkede anspændt

To personer, en kvinde og en mand, var ifølge Københavns Politi set stige på toget til Sverige, men kort efter steg de af, inden toget kørte. Kvinden skulle ifølge politiet have spurgt manden: »Er pakken anbragt korrekt?«. Derudover skulle hun eftersigende have svedt og virket meget anspændt.

DSB oplyser, at al togdrift til og fra Hovedbanegården er indstillet, og det vides endnu ikke, hvornår togene kører igen.

Tirsdag var der bombealarm ved Rådhuspladsen, der ligger blot et stenkast fra Hovedbanegården. Fundet af en mistænkelig kuffert fik politiet til at afspærre Rådhuspladsen og tilkalde bomberobotten »Rullemarie«, som undersøgte kufferten nærmere. Den viste sig dog senere at være tom.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.