Børn og unge bag brandattentat mod 52-årig

En gruppe unge i alderen 13-22 år mistænkes for nytårsnat at have kastet fyrværkeri ind i lejligheden til en 52-årig beboer, som efterfølgende blev indlagt med røgforgiftning.

Påvirket af alkohol, hash og stoffer kastede seks unge i alderen 13-22 år nytårsnat fyrværkeri ind gennem et vindue på Marie Kofoeds Vej i Rønne, hvorefter lejlighedens 52-årige beboer blev indlagt med røgforgiftning. Det skriver BT.

Det var dog ikke den 52-årige mands første møde med de seks unge, der ifølge Bornholms Politi er mistænkte i sagen.

De har angiveligt flere gange besøgt manden i ejendommen, der huser en del misbrugere. Og så sent som dagen før det livsfarlige fyrværkeri-attentat udsatte de ham for vold, oplyser politikommissær Peter Jørgensen. Han mener ikke, at der er tale om et større kriminelt opgør, men om chikane af manden.

Fredag blev tre af de unge mænd fremstillet i grundlovsforhør. En 22-årig og en 15-årig er blevet varetægtsfængslet i fire uger, mens en anden 15-årig blev løsladt. Han er dog fortsat sigtet, hvilket også gælder en 19-årig mand.

Desuden er to unge på 13 og 14 år involveret. Men da de er under den kriminelle lavalder, er deres sager blevet overdraget til de sociale myndigheder.

Peter Jørgensen ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at komme nærmere ind på motivet bag voldsepisoden og brandstiftelsen, men han bekræfter, at de unge var påvirket, og at de er kendt af politiet i forvejen.

»Den 52-årige er fortsat indlagt, men ikke på grund af røgforgiftning,« fortæller politikommissæren til BT.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.