Børn arver kontanthjælp fra forældrene

Fire ud af ti unge kontanthjælps-modtagere har forældre, som også selv har været på kontanthjælp.

Regeringen skal ikke gøre sig alt for store forhåbninger om de økonomiske gevinster, man kan hente ved en reform af kontanthjælpen, som diskuteres i de igangværende finanslovsforhandlinger.

Der er nemlig en meget stærk social arv i spil, når det gælder befolkningens kontanthjælpsmønstre: Omkring 40 pct. af unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år har forældre, som også selv har været på kontanthjælp. For indvandrerunge på kontanthjælp er andelen 60 pct., for efterkommere helt oppe på 70.

Det viser nye beregninger, som tænketanken Kraka har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Dream-registret.

»Set i lyset af disse tal, skal man nok ikke være superoptimistisk i forhold til, hvor mange penge man kan hente ind på en reform. For de stærke grupper vil regulering af ydelsen sandsynligvis have en effekt. Men for de svage skal man ikke forvente mirakler. Her er skaden sket langt tidligere,« siger Jonas Zielke Schaarup, der er ledende økonom i Kraka.

Tænketanken har selv tidligere på året anbefalet, at regeringen skærer i kontanthjælpen til de unge under 30 for at få flere i job eller uddannelse. Og det mener Jonas Zielke Schaarup i og for sig stadigvæk.

»Men de nye beregninger problematiserer, om man grundlæggende kan regne med nogen af de effekter, man håber på. Det bliver i hvert fald svært at nå målet om at hente flere milliarder ind allerede de kommende år,« siger han.

Lille mobilitet i bunden

Ifølge Martin D. Munk, leder af Center for mobilitetsforskning og professor på Aalborg Universitet, skal der »en mindre revolution« til at løse problemet med at få de svageste unge igennem en uddannelse eller i beskæftigelse.

Tallene bekræfter det, forskningen har vist i årtier: At den sociale arv er mest massiv i toppen og bunden af samfundet, hvor den sociale mobilitet er så godt som fraværende.

I 1990erne lykkedes det ganske vist gennem reformer, der skar i ydelserne for unge overførselsmodtagere, at få en del af gruppen væk fra passiv forsørgelse. Men den type initiativer virker ifølge Martin D. Munk primært for »toppen af bunden« – et sted mellem 10 og 25 pct. af de unge, vurderer han. Og så er det ikke engang sikkert, at der er tale om en varig effekt. Ét er nemlig at få unge indskrevet på en uddannelse eller i et job, noget andet er at fastholde dem.

»Hvis man bare sænker ydelserne, bliver mange af de her unge ikke jobsøgende, de bliver bare fattigere eller cirkulerer rundt på erhvervsskolerne, i mange tilfælde uden at gennemføre. Det er en indsats, der primært skal starte i børnehaven og skolerne samt i familierne,« siger han.

Langsigtet investering

At problemerne starter i børnehøjde, vidner statistikken til fulde om. Omkring 17 pct. af de unge, der er børn af forældre, som var 15-16 år ved fødslen, er i dag på kontanthjælp. Samtidig viser tallene, at omkring 63 pct. af de forældre, som fik børn, da de var 15-16 år, selv har modtaget kontanthjælp.

For forældre, der var over 30, da de stiftede familie, er andelen mellem fem og ti pct.

Det, der er brug for, er derfor en »gedigen socialfaglig indsats«, siger formand for Socialrådgiverforeningen Bettina Post – ikke lavere ydelser. Og så ellers tålmodighed:

»Selvfølgelig vil der være en økonomisk gevinst ved at få nogle af de unge i uddannelse og job. Men i første omgang er det en investering. Ligesom hvis man investerer i aktier, er der her tale om en langsigtet indsats. Gevinsten kommer ikke i 2013 eller 2014,« siger Bettina Post.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.