28. september 2011, 06:00

De godt 2.000-3.000 danskere, som hvert år rammes af en stor blodprop i hjertet, kommer langt hurtigere i den rette specialistbehandling og har dermed også større chancer for at overleve den frygtede sygdom, end de havde for ti år siden.

Årsagen er, at der er indført lægehelikoptere og ambulancer med bedre undersøgelsesudstyr, og at de syge derfor i dag køres direkte til de store hjertecentre i stedet for først at skulle ind og vende omkring skadestuen på det lokale sygehus, som var den normale fremgangsmåde i begyndelsen af 00erne.

Det viser erfaringer fra to af de største hjertecentre på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og på Rigshospitalet, hvor lægerne kan dokumentere, at der i det seneste årti er sket markante fremskridt i indsatsen for akut hjertesyge danskere.

»Der er virkeligt tale om et kvalitetsløft. Den omstrukturering, der er gennemført, har virkeligt båret frugt. Chancerne for at klare den er betydeligt større i dag for danskere, der rammes af en stor blodprop i hjertet,« siger afdelingslæge Christian Juhl Terkelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Her viser en opgørelse, at patienter i Vestdanmark nu får den akutte ballonudvidelse, som skal gøre det af med blodproppen, en time - og i mange tilfælde helt op til halvanden time - hurtigere, end de gjorde for ti år siden. Det pågældende indgreb udføres kun på de store hjertecentre i blandt andet Aarhus, og langt hovedparten af patienterne kommer i dag direkte derind, fordi der er kommet såkaldt telemedicinsk udstyr, blandt andet EKG, i ambulancerne, så det er muligt allerede at stille diagnosen her. Dermed slipper patienterne for først at skulle ind og undersøges på den lokale skadestue.

Mindre skade på hjertet

Det betyder, at hvor der tidligere i gennemsnit gik 170 minutter, fra der blev ringet 112, til patienten lå på operationsbordet på hjertecentret, går der i dag mellem 90 og 110 minutter, oplyser Christian Juhl Terkelsen.

Og ifølge en ny undersøgelse, som forskere i Aarhus netop har fået offentliggjort i et internationalt lægetidsskrift, reducerer det i betydelig grad risikoen for senere på ny at udvikle hjertesvigt. En times tidligere behandling med akut ballonudvidelse giver således ti pct. lavere risiko for at blive genindlagt med hjertesvigt. En tidligere undersøgelse har desuden vist, at også dødeligheden reduceres med ti pct. for hver time, patienterne kommer hurtigere i behandling.

»Jo hurtigere de kommer i behandling, jo mindre bliver skaden på hjertet - og dermed reduceres også risikoen for at udvikle hjertetsvigt, som vil betyde indlæggelse og kræve en masse medicin,« siger Christian Juhl Terkelsen.

På Rigshospitalet, som i dag tager sig af patienter med store blodpropper fra hele Sjælland samt Lolland og Falster, viser en ny opgørelse også, at 75 pct. af alle patienter i dag kommer direkte ind og allerede er blevet diagnosticeret i ambulancen via telemedicinsk kontakt til Riget. Desuden er den tid, der går, fra den første læge tilser patienten, til man går i gang med akut ballonbehandling, faldet med 22 pct. i år til i gennemsnit 82 minutter. »Logistikken og behandlingen er meget tæt på at være perfektioneret. Hvis resultaterne skal forbedres yderligere, kræver det en generel oplysningskampagne om, at man henvender sig til en læge, hvis man får ondt i brystet; det lader man ikke gå over,« siger klinikchef Søren Boesgaard, Rigshospitalet.

Hjerteforeningens formand, professor og speciallæge i kardiologi Peter Clemmensen, konstaterer med stor tilfredshed, at dødeligheden som følge af blodprop i hjertet nu er historisk lav. 95 procent er nu i live 30 dage efter en blodprop. Han opfordrer til, at man altid alarmerer 112 og sætter i øvrigt fokus på, at også kvinder har en risiko.

»De tror, at blodpropper er en mandesygdom, og at de nok bare har for meget mavesyre, når de får ondt i brystet,« forklarer Peter Clemmensen.

»Man skal have risikoen for en blodprop inde på radaren, når man passerer de 40-45 år,« fastslår han.