Blå blok klar til opgør med racismeparagraffen

De borgerlige partiers modstand mod racismeparagraffen vokser. Argumentet er, at paragraffen hæmmer den frie debat.

Formanden for de Konservative, Lars Barfoed, taler nu for, at racismeparagraffen justeres.
Formanden for de Konservative, Lars Barfoed, taler nu for, at racismeparagraffen justeres.

Racismeparagraffen skal beskytte svage borgere mod racistiske udtalelser, men bliver snarere brugt til at straffe personer, som ytrer sig politisk ukorrekt i den offentlige debat. Det konkluderer de Konservative, som nu opfordrer til, at Straffelovsrådet reviderer paragraffen.

Hidtil har de Konservative ellers forsvaret den nuværende racismeparagraf som garant for en ordentlig tone i samfundsdebatten. Men efter at have gennemgået brugen af Straffelovens paragraf 266 b tegner der sig i de Konservatives optik et skævt mønster:

Racismeparagraffen anvendes hyppigere – ti domme fra 1971-2000 og 41 domme fra 2000-2011 – og til at kriminalisere krænkende udtalelser, hvor formålet med paragraffen er at sætte ind over for udtalelser, der opfordrer til had, vold og forskelsbehandling af bestemte grupper.

»Så længe det bare er selve anskuelsen, som man ikke kan lide, må ordet i debatten være det våben, man bruger – ikke politianmeldelser og domstolene. Det mønster risikerer at begrænse vores ytringsfrihed på væsentlige samfundsområder,« siger Lars Barfoed.

Venstre bakker op om, at Straffelovrådet, som i øjeblikket gransker bl.a. blasfemiparagraffen, også tager fat på racismeparagraffen.

»Der har den senere tid været eksempler, hvor komikere og andre er blevet begrænset i forhold til deres ytringsfrihed. Og Straffelovens paragraffer om chikane og opfordring til vold vil fortsat være der. Derfor kan man diskutere, om der skal være specifikke paragraffer på blasfemi- og racismeområderne,« siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er i forvejen modstandere af racismeparagraffen. Dermed tegner der sig et solidt blåt flertal for at revidere racismeparagraffen i tilfælde af det regeringsskifte, som meningsmålingerne peger på ved næste folketingsvalg.

Hård tale

I en kronik i gårsdagens Jyllands-Posten illustrerer Lars Barfoed og de Konservatives retsordfører, Tom Behnke, pointen om racismeparagraffen ved f.eks. at påpege, hvordan digteren Yahya Hassan i november blev meldt for racisme. Yahya Hassan har bl.a. sagt til Jyllands-Posten:

»Perkerne konkurrerer nærmest om, hvem der kan begå mest socialt bedrageri. Fædre modtager kontanthjælp og sælger samtidig hælervarer til venner og bekendte. Mødrene modtager kontanthjælp og arbejder sort som opvaskere på restauranterne.«

Et andet eksempel er den iranskfødte kunstner Firoozeh Bazrafkan, som sidste år blev dømt for at have skrevet på sin blog på JP.dk, at hun var »meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres børn ihjel«.

Det var en reaktion på ytringer om samme tema fra bl.a. Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, og DF-politiker Jesper Langballe. Hedegaard blev frikendt for racisme i Højesteret, mens Langballe erkendte sig skyldig i ærekrænkelser.

Ifølge Jacob Mchangama, som er chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Cepos og modstander af racismeparagraffen, sker der et skred i form af voksende modstand mod racismeparagraffen, ikke blot blandt borgerlige politikere, men også fra mere uventede kanter som Rune Engelbreth Larsen, der er debattør ved dagbladet Politiken, og som længe har været tilhænger af paragraffen.

»Men den store test for racismeparagraffen bliver efter min vurdering Yahya Hassan,« siger Jacob Mchangama:

»Hvis han bliver dømt, tror jeg ikke, at bestemmelsen kan overleve i sin nuværende form. Så tror jeg, at selv de ivrigste fortalere for bestemmelsen vil flytte sig. Hvis han omvendt slipper for tiltale, kan tilhængerne fortsat sige, at der er rum for meget bred debat.«

Svage grupper

Ifølge chefjuristen kan racismeparagraffen ikke afskaffes helt, fordi folkeretslige konventioner forpligter Danmark til at have en vis begrænsning af hadsk tale. Til gengæld kan bestemmelsen sandsynligvis indskrænkes betydeligt.

De to væsentligste gevinster vil være, at det knæsætter, at hadske, krænkende og nedværdigende ytringer håndteres i den offentlige debat. Og at det vil fjerne en vis retsusikkerhed i forhold til hvilke udtalelser, der er omfattet af racismeparagraffen.

Men der kan også være andre negative konsekvenser, påpeger Mchangama: Udenrigspolitisk vil islamiske stater kritisere Danmark og forsøge at tegne billedet af et muslimsk-fjendtligt land. Herhjemme kan etniske og religiøse minoriteter også opleve det som legitimering af udfald mod dem.

I hvert fald bliver det ikke med de Radikales gode vilje, at der ændres på racismeparagraffen. Anderledes forholder det sig med blasfemiparagraffen:

»Jeg synes, det er rigtig at overveje at afskaffe blasfemiparagraffen, fordi den er rettet mod abstrakte størrelser – religion. Dér skal ytringsfriheden være højere. Det er for fjollet, at man kan blive anklaget for at sige, at Thor og Odin er grimme,« siger Sofie Carsten Nielsen, partiets gruppeformand, og fortsætter:

»Men racismeparagraffen handler om mennesker af kød og blod, som kan blive hængt ud – sammenlignet med rotter – sammenlignet med sygdomme. Det er mennesker, som kan lide, blive undertrykt og forfulgt. De mennesker skal beskyttes, og det kan man blandt andet gøre med racismeparagraffen.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.