Biludlejningsfirmaer fusker med priserne

En række af de største biludlejningsfirmaer i Europa sætter i hemmelighed forskellige priser alt efter, hvor kunderne kommer fra, og danskerne får ofte den dyreste pris. EU-Kommissionen kalder praksissen ulovlig.

Seks selskaber er blevet afsløret i prisdiskrimination. Det drejer sig om Europcar, Hertz, Avis, Sixt, Entreprise og Goldcar.
Seks selskaber er blevet afsløret i prisdiskrimination. Det drejer sig om Europcar, Hertz, Avis, Sixt, Entreprise og Goldcar.

Der er forskel på, hvilket land man kommer fra og prisen på den bil, man lejer.

Det viser stikprøver, som Jyllands-Posten har foretaget på internettet hos nogle af Europas største biludlejningsselskaber.

For eksempel betaler englændere på Mallorca mere end tyskere og franskmænd for en udlejningsbil, mens tyskere i London betaler mere end englændere. Og i Berlin må tyskere, franskmænd og spaniere betale mere end englændere. Den højeste pris er dog for ofte for danskere, som let kan komme af med 20-30 procent mere end andre, skriver Jyllands-Posten.

EU-Kommissionen har flere lignende eksempler, der strider mod EUs servicedirektiv, og EU-Kommissionen vil derfor have sat en stopper for biludlejernes praksis.

Ifølge Jyllands-Posten er seks selskaber blevet afsløret i prisdiskrimination – Europcar, Hertz, Avis, Sixt, Entreprise og Goldcar. De tre sidstnævnte har meddelt, at de stopper med praksissen straks. Europcar, Hertz og Avis er ifølge EU-Kommissionen kommet med ufyldestgørende svar, og har fået til 30. august til at stoppe forskelsbehandlingen.

»Det indre marked skal fungere i dagligdagen for den enkelte forbruger – og ikke blot for de store virksomheder,« siger Michel Barnier, der er EU-kommissær for det indre marked og tjenesteydelser, ifølge Jyllands-Posten.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe siger, at han vil »følge sagen til dørs« for at sikre, at de danske forbrugere ikke snydes.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.