Bilister: Politiet går mere op i dummebøder end trafiksikkerhed

Bilister tror ikke, at færdselsbøder først og fremmest har til formål at øge trafiksikkerheden. FDM giver dem ret.

Bilisterne selv mener, at de såkaldte stærekasser og advarslen om, at de er stillet op, er nogle af de bedste midler til at sænke hastigheden.
Bilisterne selv mener, at de såkaldte stærekasser og advarslen om, at de er stillet op, er nogle af de bedste midler til at sænke hastigheden.

Politiet bruger fartkontrol dér, hvor der kan uddeles mange bøder og i mindre grad på farlige vejstrækninger.

Det mener et klart flertal af bilister ifølge en meningsmåling, som YouGov har lavet for Business Danmark. Organisationen har omkring 30.000 medlemmer, hvoraf flertallet som sælgere bruger deres bil som arbejdssted. Ifølge meningsmålingen blandt godt 1.000 bilister mener lidt over 52 procent, at politiet placerer fartkontroller for at uddele bøder snarere end for at forbedre sikkerheden på vejene.

Ifølge bilisternes organisation, FDM, har bilisterne gode grunde til mistanken om, at politiet snarere uddeler dummebøder end tilstræber at forbedre sikkerheden på vejene.

»Vi har to vidnesbyrd om det. Politiet opsætter i højere grad automatisk fartkontrol (fotovogn, red.) i bymæssig bebyggelse frem for på landevej, selv om det er på landevej, de fleste ulykker med dræbte sker. Det andet vidneudsagn får vi fra medlemmer, som henvender sig, når de er blevet fotograferet for at køre for stærkt to meter fra byskiltet,« siger afdelingschef Torben Kudsk.

Han minder også om, at landets politimestre indtil i år har haft resultatkontrakter, hvor antallet af uddelte fartbøder indgik som et parameter. En række politifolk har desuden fortalt FDM om episoder, hvor de har fået besked på at opsætte fartkontroller, fordi politikredsen var bagud med bødetallet.

»Der tegner sig et billede af, at fartkontrol mere har handlet om provenu end om trafiksikkerhed,« siger Torben Kudsk.

Fra Business Danmark siger pressechef Michael Krag-Svendsen, at tilfældige kontroller ikke opfattes som fornuftige.

»Bilisterne opfatter dem som dummebøder,« siger han.

De såkaldte »stærekasser«, der er permanent opstillede, og hvor bilisterne advares om, at de findes på strækningen, er blandt de bedste metoder til at få bilisterne til at sænke farten. Også skilte med »Din fart« virker præventivt, fremgår det af bilisternes svar i meningsmålingen. Flere end halvdelen af bilisterne peger på advarsler om fartkontrol og de blinkende skilte med »Din fart« som de mest præventive metoder. Under en tredjedel mener, at uvarslet kontrol og kampagner virker præventivt.

»Der er behov for, at folk genvinder respekten for færdselsloven og fartgrænserne. Det gør man ved at lave fornuftige kontroller og regler. Man har teknologi til at skifte hastighedsgrænserne, så det er tilladt at køre hurtigere på tidspunkter, hvor der er meget lidt trafik,« siger Michael Krag-Svendsen.

Større bøder og mere kontrol

Men i stedet har regeringen valgt at sætte bøderne op, øge kontrollen og i øvrigt overlade til bilejerne at betale bøderne, uanset om de selv har kørt for stærkt i bilen. Bilejeren får regningen og et foto af bilen og føreren.

Beslutningen om at overlade til bilejeren at opkræve bøden, hvis en anden har kørt bilen, kommer samtidig med, at regeringen og Enhedslisten i november sidste år besluttede at øge antallet af »stærekasser«. Tidligere er besluttet at øge antallet af fotovogne fra de nuværende 24 til 100. Anskaffelsen er dog forsinket på grund af tekniske problemer med fotoudstyret.

Færdselskontrol deler ifølge undersøgelsen befolkningen på midten, hvor godt halvdelen mener, at den nuværende kontrol er passende eller bør reduceres, mens 40 procent mener, at kontrollen bør forøges. Bilisterne er generelt godt tilfredse med de hjemlige fartgrænser. Over 80 procent er tilfredse med fartgrænserne i byerne, som typisk er 50 kilometer i timen. På landevejene, hvor fartgrænsen typisk er 80 kilometer i timen, er bilisterne mindst tilfredse.

I undersøgelsen tegner bilisterne et billede af sig selv som nogenlunde lovlydige. Langt de fleste, 85 procent, har ikke fået en fartbøde inden for de seneste tre år. Knap halvdelen »holder sig stort set til fartgrænserne«, mens godt halvdelen »af og til« kører for hurtigt. Det er dog kun nogle få procent, der ifølge eget udsagn overskrider fartgrænserne med mere end 30 procent.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.