Bilist truet fordi han dyttede: Forfulgt af bøller med baseball-bat

En 36-årig mand blev natten til fredag forfulgt, da han kom kørende i sin bil på motorvejen omkring Aarhus.

En 36-årig mand blev natten til fredag forfulgt af fire unge mænd, da han dyttede efter dem. (Arkivfoto)
En 36-årig mand blev natten til fredag forfulgt af fire unge mænd, da han dyttede efter dem. (Arkivfoto)

Omkring midnatstid så han nogle unge i en bil foran åbne vinduet og kaste affald ud i naturen.

- Han dytter efter dem, og kort tid efter kører bilen op på siden af ham og forsøger at presse ham væk fra vejbanen. Det foregår med en hastighed af 120 kilometer i timen.

Det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Per Bennekov, til bt.dk.

Det lykkedes den 36-årig bilist at køre af motorvejen, men de fire unge mænd i bilen følger efter ham.

- Da han på et tidspunkt holder for rødt lys, hopper en af de unge ud af bilen og slår løs på den 36-åriges bil med et baseball-bat. De smadre siderunde på bilen, inden den 36-årige slipper væk, fortæller vagtchefen.

Mens den rædselsslagne bilist flygtede med de fire lømler i hælene, slog han alarm til politiet.

- Han er ikke så langt fra politigården, så han kører direkte ned til os, hvor vi anholder de fire, siger Per Bennekov.

De unge mænd har endnu ikke kunnet forklare politiet, hvorfor de reagerede så voldsomt på bilistens dytten. Trods deres unge alder på mellem 17 og 20 år er de gamle kendinge af politiet. De kommer alle fra det vestlige Aarhus.

De bliver sigtet for at overtræde adskillige paragraffer. De er sigtet for at have overtrådt Naturfredningsloven, og for flere brud på færdselsloven. De er sigtet for hærværk, men mest alvorligt for at have bragt andres liv og førlighed i fare.

De blev løsladt efter endt afhøring. 

Den 36-årige mand var stærkt chokeret efter oplevelsen, og vagtchefen lægger ikke skjul på, at også han er rystet over episoden.

- Det er helt ude af proportioner og fuldstændig uhørt, siger han.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.