Berlingskes redaktionelle regnskab for 2014

Kære kunde.

Forholdet mellem pressen og politikerne har været debatteret heftigt i det forgangne år. Politikerne beskylder pressen for at gå for tæt på og dermed misbruge sin position som den fjerde statsmagt, mens pressen omvendt beskylder politikerne for at beskytte og fordunkle magtens spil ved at forskanse sig bag spindoktorer, teflonsnak, taktik og en skærmende offentlighedslov.

Selv om det ofte lyder som uforståelige stemmer fra forskellige solsystemer, har politikere og presse - ja, lad os tage embedsmændene med efter en række uheldige sager - en fælles valuta, som desværre skinner mere og mere blankslidt i offentlighedens øjne:

Troværdigheden.

Den er vores eneste rigtige kapital, vores fælles grundstof. Ingen vil stemme på en politiker, som de ikke tror på, og ingen vil købe en avis, som de ikke stoler på.

Danmarkshistoriens største medieskandale udspandt sig desværre i 2014 med afsløringen af, at ugebladet Se&Hør havde brugt uhyrlige metoder til at bedrive sladderjournalistik med. Den slags skandaler skader al journalistik i Danmark.

Så troværdighed er det fundament, som både politikere og presse står på. Desværre ligger både politikernes og pressens troværdighed og roder nede på niveau med brugtvognsforhandlerens.

Det kunne godt man godt tænke lidt over…

Det gør vi faktisk på Berlingske. Hver dag. Derfor udgiver vi nu for anden gang et redaktionelt regnskab, hvor vi tager kunderne med på en rejse om bag og gennem de historier, som vi er stolte af at have lavet i 2014 - men også dem, som vi er kede af.

For sådan er det, når mennesker gløder. Vi begår fejl, selv om vi gør det yderste for at undgå dem. På Berlingske tror vi på, at øget transparens om journalistikken og vores metoder kan være med til at overbevise befolkningen om, at i hvert fald dele af pressen arbejder med en tårnhøj troværdighed og hver eneste dag gør alt for at sikre sig, at historierne holder, og at alle parter er blevet hørt.

Journalistik og kundefokus

Også i 2014 har vi på Berlingske arbejdet med to nøgleord: Det ene er “digitalt først”: I vores daglige arbejdsproces sender vi alle historierne ud, når de er klar - d.v.s. som regel digitalt først, fordi I, vores kunder, ikke kun betaler jeres abonnement for at få nyhederne bedst på papir, men også, så snart tingene sker. Vi udkommer alle timer i døgnet. Det andet nøgleord er Newszine, som vi definerer som en daglig, velfortalt, debatskabende og perspektiverende avis med magasinkvalitet, der altid bygger på nyheder, som kan sætte dagsordenen og ruste vores kunder endnu bedre til at deltage og handle aktivt i et moderne samfund.

Vi kender jer særdeles godt, kender jeres interesser, værdier og præferencer, og i vores journalistik sætter vi kunden i centrum, når vi prioriterer indsatsen. Vi giver jer på den ene side historier, som I gerne vil have, men giver jer også historier, som I ikke vidste, at I gerne ville have: Historier, der udfordrer vores verdenssyn. For den bedste måde at blive klogere og flytte sig på er nu en gang ofte modsigelsen, ikke den ensidige bekræftelse af alt det, som vi i forvejen er enige om.

Vi tilstræber at gøre det væsentlige relevant, og det relevante væsentligt for vores kunder. En af de indlandshistorier, som vi på forhånd vurderede som både væsentlig og relevant i 2014 og derfor prioriterede højt, var problemerne med akuttelefonen 1813 i hovedstaden. Året igennem har vi afdækket de omfattende problemer, som er fulgt med 1813-telefonen, der skal hjælpe akut syge borgere i hovedstaden. Ordningen blev indført 1. januar 2014, men har haft problemer med for lang ventetid, fejlvurdering af patienter og personale, der ikke var tilstrækkeligt oplært:

Østeuropæiske indbrudstyve er et andet emne, som vi vurderede som både væsentligt og relevant. Vores indlandsredaktion afdækkede i en række artikler, hvordan Danmark er blevet en magnet for udenlandske indbrudstyve. Vi er for dårlige til at passe på vores dyre elektronik og møbler i hjemmet, og derfor er organiserede kriminelle begyndt at arrangere indbrudstogter for udenlandske tyve, der kommer hertil, tømmer vores huse og rejser ud af landet igen, før politiet kan nå at reagere.

Værdidebatter

På Berlingske arbejder vi med værdidebatter som en af krumtapperne i vores journalistik. Vi vil gerne sætte skub i grundlæggende diskussioner om, hvordan vi kan og bør leve vores liv i et demokratisk samfund, og hvilke værdier, vi skal forfølge for at få et endnu bedre Danmark. Det kan være historier om, hvorvidt vi skal have langt mere pligt og disciplin i folkeskolen i kampen mod tigermødre og fjerne uddannelsessystemer, eller om den højtbesungne (i hvert fald den sang, som vi danskere selv har sunget højt i årtier) kreativitet og selvstændighed i udviklingen af vores børn er vejen frem på et globaliseret arbejdsmarked.

En værdidebat kan også være spørgsmålet om, hvorvidt mænd i Danmark skal have en ret til en såkaldt juridisk abort. For kvinder i Danmark har på mange punkter opnået ligestilling, og aborten har været fri i årtier. Men hvordan er mændene stillet, hvis de ikke ønsker at være far til en barn. Og hvis nu kvinden forinden havde forsikret, at hun ikke kunne blive gravid. Berlingske satte i 2014 som det første danske medie fokus på juridisk abort.

En anden værdidebat, som vi rejste i 2014, er den om vores kroppe. Danmark frigav i 1969 som det første land i verden billedpornografien, hvilket gjorde os internationalt kendte for vores frisind. Så hvad kunne være mere naturligt end at vise vores nøgenhed frem her i 2014? Helt så enkelt er det bare ikke, viste vores serie “Mig og min krop”, som vi præsenterede vores kunder for, da solen i sommeren 2014 bagte, og danskerne viste badebuks og bikini frem på strandene - og vores (takket være kirurgernes fingerfærdighed) mere og mere kunstigt skabte “naturlighed” i jagten på den perfekte krop.

Indvandringen er en helt tredje værdidebat, som har optaget sindene i 2014. Det er et af de politisk og folkeligt mest følsomme emner, som man kan beskæftige sig med, for indvandringen vækker store følelser og splitter ofte befolkningen i hver sin skyttegrav. På Berlingske er vi i vores journalistik optaget af helheden: Vi vil beskrive den uheldige del af indvandringen, som nogle steder har medført ghettoer og parallelsamfund. Men vi er også optaget af diskussionen om, at vi som samfund har brug for indvandring i de kommende år for at have et konkurrencedygtigt arbejdsmarked.

Islam, muslimer, integration, parallelsamfund. Yahya Hassan, Ahmed Akkari, stormoské. Efter at udlændingedebatten var blusset op igen, besluttede vi at forsøge at lave en status på, hvor vi er nået til i Danmark. Vi besluttede at lade tre muslimer give hvert deres bud, hvilket blev til tre tankevækkende interview foretaget af Mads Kastrup.

I medierne bliver vi ofte beskyldt for at have en ensidig, negativ holdning til indvandringen. På Berlingske forsøger vi altid at holde balancen. Vi er ikke bange for at skrive om de negative sider, men vi er heller ikke bange for at skrive om de positive. På ét punkt skal vi - og den øvrige presse - være bedre: Når vi bruger indvandrere som eksempler i artikler - såkaldte cases - optræder de ofte som skrækeksempler eller som rollemodeller; altså som yderpunkter. Vi skal blive bedre til at tænke indvandrere ind på midten som noget helt naturligt, når vi finder cases til vores generelle historier om følger af finanslov, kræftpakker etc. - og altså ikke kun til de historier, der handler om indvandrere. Vi er blevet bedre, men vi har stadig et stykke vej at gå her, før indvandrere i medierne også repræsenterer den brede befolkning.

Den undersøgende journalistik

De enorme flygtningestrømme i Europa i kølvandet på krigen i Syrien skabte også heftig politisk debat i Danmark i 2014 - om de op mod 20.000 flygtninge, som regeringen på et tidspunkt forventede, at vi skulle modtage. På Berlingske koordinerede vi indsatsen, så vi kunne levere en tæt afdækning af forholdene ude og hjemme på tværs af vores redaktioner: Christiansborg, indland, udland, business og gravergruppen. Vi beskrev, hvordan det stigende antal asylsøgere har presset det danske asylsystem. Fra Christiansborg, hvor debatten i en begyndende valgkamp spidsede til, via landets modtagecentre og videre ud i landets kommuner, der skal finde husly og senere integrere flygtningene. Vi har trykprøvet regeringens asyltal, asylpolitik og afdækket, hvordan kommunerne internt strides om, hvem der skal huse asylsøgerne.

Vi ved, at asylpolitik kan afgøre folketingsvalg. Men asylpolitik kan i yderste konsekvens også betyde forskellen på liv eller død for nogle af de tusindvis af flygtninge, som strømmer til Danmark hvert år. I 2014 var der i en periode en usædvanligt stor strøm af flygtninge fra Eritrea til Danmark. Udlændingestyrelsen sendte en fact-finding-mission til landet og offentliggjorde i november 2014 en stærkt omdiskuteret rapport, som gjorde op med billedet af Eritrea som Afrikas Nordkorea, hvor regeringen straffer eritrerere, som undviger årelang værnepligt og tvangslignende arbejde, med fængsel, tortur eller det, der er værre. Forholdene skulle angiveligt være blevet bedre. Berlingskes gravegruppe dykkede ned i sagen og afslørede blandt andet, at den eneste navngivne kilde i rapporten - en af verdens førende eksperter - følte sig groft manipuleret og trak sit bidrag. Samtidig bekræftede Flygtningenævnet, at nævnet for første gang i mindst 11 år ikke var blevet spurgt til råds, før missionen tog af sted, ligesom de to erfarne medarbejdere på området i Udlændingestyrelsen efter et voldsomt internt opgør med deres chef fik en advarsel og blev sygemeldt.

Berlingskes seks mand store gravergruppe var også på spil i en - bogstaveligt talt - helt anden boldgade: Matchfixing kaldes den største trussel mod dansk sport siden doping. Aftalt spil mellem syndikater og professionelle fodboldspillere om udfaldet af fodboldkampe for på den måde at snyde bettingselskaberne. Via aktindsigter og vedholdende kildearbejde dokumenterede gruppen som de første herhjemme tre kampe i den danske 1. division, som mistænkes af dansk politi for at være manipuleret. Der er fem sigtede, heriblandt fire fodboldspillere, og to andre mænd er tiltalt i sagen, som trækker tråde til asiatiske spillefirmaer. Der er angiveligt spillet millioner af kroner på kampene.

Gravergruppen afslørede også, at Nordens største parallelimportør og Europas næststørste, danske Orifarm, har solgt kræftmedicin, der er stjålet og forfalsket af den italienske mafia. Akter fra den danske sundhedsstyrelse dokumenterer, at myndighederne var stærkt kritiske over for, at den falske medicin slap igennem Orifarms modtagekontrol, og styrelsen indskærpede en styrket kontrol med leverandørerne. Orifarm indklagede Berlingske for pressenævnet, som dog ikke fandt anledning til kritik.

Gravergruppen har som formål at foretage de store afsløringer, at afdække magtmisbrug og urimeligheder - også selv om det kan tage måneder at grave dem ud. Men formålet er også at sikre Berlingske ejerskab til de største og vigtigste fælles-dagsordener herhjemme. En af de store dagsordener i 2014 var overvågningsdebatten, efter at amerikanske Edward Snowden afslørede, hvordan den nationale sikkerhedstjeneste, NSA, foretog masseovervågning af datatrafik.

Vi besluttede at blive så konkrete som mulige i vores fokus på det abstrakte begreb “datatrafik”. Det lykkedes at få folketingsmedlemmerne Sofie Carsten Nielsen (R) og Jens Joel (S) til at stille op og give os adgang til at få udleveret alle deres persondata, så vi kunne afdække, hvor meget data rent faktisk kan fortælle om os og vores adfærd. I #Sporet indsamlede og visualiserede vi tusindvis af private data fra de to MF’er og tegnede et fintmasket mønster af deres adfærd og færden. Projektet rejste spørgsmålet, om statens massive dataindsamling på borgerne egentlig er lovlig. #Sporet afdækkede også, at politiet i en række tilfælde har foretaget ulovlige aflytninger - blandt dem aflytninger af en deltager i Brasiliens delegation til FN’s klimatopmøde COP15.

Inklusion i folkeskolen var en anden stor fællesdagsorden, som gravergruppen dykkede ned i. Nogle undersøgende historier kræver lang tids research og kulegravning. Andre bliver til på mindre end en dag. Da en desperat mor på Facebook skrev om knytnæveslag og kvælertag på sin blinde 10-årige søn i et specialtilbud, brød vi historien og genstartede debatten om et af årets store emner.

Derudover bidrog gruppen til at kaste nyt lys over store fælles dagsordener som skatte-sagen, Se & Hør-sagen, Syrien-krigerne og Lars Hedegaard-sagen.

Dansk politik

Politikerne kritiserer ofte pressen for at være fokuseret på proces og ikke politik - altså at plastre siderne til med intriger, interne magtkampe og personfnidder, mens vi glemmer alt om de store linjer. På Berlingske er vores mantra: Hold fokus på substansen. Det mantra har vi arbejdet intenst med i de senere år i den politiske journalistik. Når det er sagt, må vi også konstatere, at processen nogle gange bliver til selve substansen, som vi har en publicistisk pligt til at afdække som offentlighedens og ikke mindst vores kunders øjne og ører.

Vi anser os eksempelvis for journalistisk førende i debatten om embedsmændenes rolle i det moderne demokrati. I kølvandet på mange ømtålelige sager i ministerierne - der blandt andet har presset ministre til at gå af - har vi undersøgt embedsmændenes arbejdsmetoder. En proceshistorie ja, men substantiel og afgørende for forståelsen af, hvordan folkestyre og embedsværk arbejder i dag.

Det ville også være vanskeligt at forestille sig, at vi lukkede øjnene for den dramatiske magtkamp i Venstre i juni 2014 med henvisning til, at det var “en proces”. Nogle kunder har svært ved at forstå, at vi som en borgerlig avis kan være bekendt at skrive kritiske historier om blå blok og deres oppositionsleder, Lars Løkke Rasmussen. Ind imellem får vi endog enkelte opsigelser fra kunder, der mener, at vi svigter vores borgerlige udgangspunkt med den kritiske journalistik.

Det er rigtigt, at vi er en moderne borgerlig avis, hvilket dagligt afspejles i lederen på side 2. Men i vores journalistik arbejder vi altid med den tilstræbte objektivitet og den bedst opnåelige version af sandheden. Det vil sige, at vi behandler alle ens - leder efter sandheden overalt - i både rød og blå blok. Hvis vi tillod blinde vinkler for at beskytte bestemte partier eller fløje, ville vi ikke alene svigte vores borgerlige udgangspunkt om ordentlighed, vi ville også svigte vores kunder og jeres forventning om at få et retvisende billede af virkeligheden. Berlingske er ikke en menighedsavis, vi er en avis for dem, der gerne vil vide mere og også udfordres på deres vaneforestillinger - og alle er velkomne. Dette siger vi velvidende, at størstedelen af vores kunder stemmer på blå blok.

Berlingskes politiske redaktion har gennemgået en stor udvikling i 2014. Tidligere har vi haft oplevelsen af, at vi var stærke på nyheder, men desværre lige så slemme som andre danske medier på Borgen til at glemme gårsdagens dagsorden for straks at springe på en ny. Derfor indførte vi for 2014 en strategi, hvor vi ville udbrede den undersøgende journalistik til Borgen. Vores modtræk til det politiske nyhedsflimmer og hæren af spindoktorer skulle være, at vi - samtidig med at vi fastholdt positionen som dagsordensættende på nyheder - blev bedre til at holde fast og grave os ned i politiske sager, som trængte til offentlighedens lys. Vi synes selv, at den strategi er lykkedes. Vedholdenhed er kodeordet.

Den politiske redaktion afslørede i 2014 bl.a. alt fra dobbeltmoral til deciderede ulovligheder, når det handler om partistøtte. Forud for det kommende folketingsvalg, hvor partierne og enkeltkandidater er ude med raslebøssen på ny for at samle penge ind til valgkampagner, har redaktionen med en stribe historier afdækket såvel kreativ omgåelse af reglerne for at kunne modtage partistøtte til direkte lovbrud. Historierne afslører, at partier og politikere strækker sig langt for at skjule store donorbeløb og hvem, der donorer dem penge. Danmark fik af samme grund i 2014 - igen - harsk international kritik for lukkethed om pengeoverførsler mellem politikere og deres private sponsorer fra Greco, Europarådets samarbejde til bekæmpelse af korruption.

Den politiske redaktion afslørede også, hvordan VK-regeringen i 2010 desperat ledte efter en måde at undgå EU-reglerne på for at begrænse vandrende arbejdstageres ret til børnefamilieydelser i Danmark. Med en aktindsigt på 452 sider afdækkede vi i en række artikler, hvordan den tidligere VK-regeringen blev advaret af sit embedsværk om, at den handlede i strid med EU-retten, da den vedtog et optjeningsprincip, der fratog EU-borgere retten til udbetaling af fuld børnecheck de første to år. På den måde blev op mod 2.400 EU-borgere uretmæssigt frataget retten til fuld børnecheck.

Artikelserien om det skandaleramte it-system PROASK er endnu et eksempel på den politiske redaktions graverarbejde i 2014. Baseret på flere tusinde siders aktindsigt. Et nyt kuldsejlet IT-system i Arbejdsskadestyrelsen­ har kostet skatteyderne op mod 164 mio. kroner, og sagen trækker tråde ind i det politiske system.

Den svære øvelse har været at køre med kort og langt lys på én gang - på den ene side at have det lange lys på afslørende projekter og samtidig være førende på den daglige dækning af de store fællesdagsordener som Vilhelmsens deroute i SF, Europarlamentsvalget, formandsopgøret i Venstre, Vestagers exit, dagpengereformen og debatten om landets indvandringspolitik.

Den politiske redaktion har i 2014 også arbejdet intenst med fortællingen - den måde vi formidler vores historier på. Se nogle eksempler her:

Fortællingen

Generelt er fortællingen på Berlingske tyngdepunktet i vores ambition om at levere et dagligt, originalt tilbud til vores kunder. Vi skal engagere - også i de mere vanskelige nyheder - og ikke bare formidle dem tørt som et fodboldresultat i 2. division.

Man har i en menneskealder påstået, at et smil er den korteste afstand mellem to mennesker. Vi vil som publicister påstå, at det er forkert: Et ord er den korteste afstand. Mellem jer og os. I kan ikke se os (det kræver et smil trods alt), og alligevel kan vi røre jer, bevæge jer, begejstre jer, få jer til at forundres, forarges. Det kan ord. Og ord er vores profession.

Derfor arbejder vi med at gøre fortællingen central i vores journalistik. At læse avis skal ikke være en pligt, det skal være en lyst. En bevægelse. Vores indlandsreporter Ulla Gunge lavede i 2014 en af de fortællinger, som satte jer i bevægelse. Ulla Gunge fortalte om Anna Sofie Lisbergs adskillelse og genforening med sin familie efter tsunamien i 2004. Den historie gjorde vores heatmap, hvor vi kan måle kundernes interesse for de enkelte artikler på b.dk, rødglødende, og den nåede via de sociale medier på ganske kort tid ud til langt over 100.000 danskere.

Med respekt for virkelighedens voldsomme dramaturgi lod Ulla historien fortælle sig selv, uden forstyrrende adjektiver. Alligevel rørte historien os alle, så folk fortalte hinanden på Facebook, hvordan de græd, da de læste den. Og det er, hvad vi kan, når vi er bedst. Røre jer. Vi kan fortælle, og det er fortællingen, som bliver stående, når avisen er røget ind i brændeovnen, op gennem skorstenen og ud i vinden. I nyhedernes malstrøm er det fortællingen, som vi skal leve af i fremtiden, med kunstens virkemidler og virkelighedens indhold. Altid baseret på knastørre fakta.

Ulla lavede tre historier i sin serie “Genforening”. På et tidspunkt tog de tre historier både første-, anden- og tredjepladsen på hitlisten over mest læste historier på b.dk. Nogle påstår, at nettet kun er til de hurtige nyhedsopdateringer - lean forward læsning. Vi kan til vores glæde konstatere, at de tager fejl. Danskerne vil gerne læse langt på nettet - lean back læsning - når bare historierne er velfortalte.

Singlerne - de rigtigt lange fortællinger

Netop med afsæt i ønsket om at give danskerne de bedste fortællinger indførte vi på Berlingske i 2013 singler - det er digitale, faktabaserede historier, der er kortere end en bog, men meget længere end en traditionel avisartikel. Igen i 2014 leverede vi en stribe spændende singler - seks blev det til. Som noget nyt besluttede vi i slutningen af 2014 at give vores abonnenter gratis adgang til alle vores singler, netop for at forkæle vores egne kunder. Andre kunder må fortsat betale 39 kroner for en single hos Berlingske.

Den store verden

På udland har vi nogle af vores bedste fortællere. De har verden som deres sproglige tumleplads, og vi tør godt fremhæve vores korrespondenter i Washington D.C., London, Bruxelles, Berlin, Jerusalem, Beijing, Moskva, Barcelona og Santa Fe samt redaktionen i Danmark som ypperlige fortællere.

Korrespondenternes fornemmeste ambition er at være kundernes øjne og ører ved de vigtigste begivenheder uden for landets grænser og formidle virkeligheden, så man kan lugte, føle og smage den, som var man der selv.

Der er steder i verden, hvor man nødigt ville være selv - men hvor Berlingske var i 2014 for kundernes skyld. Ikke mindst Simon Kruses enestående dækning af konflikten i Ukraine, der blev sindbilledet på en global magtbalance, der er under forskydning - og på et Europa, der er truet både udefra og indefra.

Under den kolde krig herskede bipolariteten, som efter murens fald blev afløst af en verden, hvor USA var, om ikke enerådende, så i hvert fald den dominerende magt. Nu er vi trådt ind i en ny epoke, hvor vestens indflydelse er vigende, og nye magtcentre udfordrer USA. Vi har i en række artikler skildret ændringer af magtbalancen.

USA har de senere år rettet blikket mod stillehavsregionen og krævet, at Europa i højere grad løser sine egne sikkerhedspolitiske udfordringer. I kraft af Tysklands størrelse og økonomiske tyngde har der hos de øvrige europæiske lande været en uudtalt forventning om, at Tyskland trådte i karakter og får en mere udadvendt rolle internationalt. Vi har derfor fulgt den tyske selvransagelse og intense debat i den anledning.

EU-modstanden er vokset de senere år i hele Europa. I stigende grad allierer kræfter på såvel venstre- som højrefløjen i Europa sig med hinanden og med Putins Rusland i kampen mod EU-projektet. Ungarns premierminister Victor Orban har sågar opfundet en alternativ samfundsmodel, som han har døbt det “illiberale demokrati”, og som han hævder kan blive et modsvar til den globalisering, værdiopløsning, forbrugerisme og kulturrelativisme, der ifølge Orban præger de vestlige samfund. Vi har løbende fulgt de EU-skeptiske bevægelser og redegjort for deres idepolitiske fundament.

Vi har i det forløbne år også beskæftiget os med den såkaldte hybridkrig. Det er en krig, som er uerklæret, og som føres med droner, specialstyrker og private sikkerhedsfirmaer uden for offentlighedens søgelys. Vi har løbende beskrevet den nye krigs anatomi, hvad enten den føres af USA eller Rusland: Hvordan den føres, hvem der er med i den, og hvad den betyder for offentlighedens indblik i moderne krigsførelse.

En af årets helt store historier i alle medier i 2014 var krigen imod Islamisk Stat. Vi dækkede den med både indlandsreportere, gravergruppe - og naturligvis vores korrespondenter. IS har en dragende effekt på unge mænd over hele verden. Hvor et vestligt publikum gyser over Islamisk Stats henrettelsesvideoer og ser middelalderligt barbari, begejstres unge mænd af de hurtige Toyota’er, villige, tilrejsende giftelystne damer (i burka ganske vist) og licens til at dræbe. Vi forsøgte at perspektivere Islamisk Stats fremmarch ved at sætte fokus på livet i kalifatet, som det ser ud såvel udefra som indefra.

Men vores korrespondenter dækker ikke bare krig, død og ødelæggelser. Vi tilstræber hver dag at have en skæg, tankevækkende, overraskende eller pirrende historie, som lever op til konceptet “intellektuel tabloid”, hvor I kan slappe af, før I kaster jer over næste alvorlige historie.

Som nævnt er vi som avis optaget af de værdipolitiske debatter, som vores indlandsreportere følger herhjemme. Nøjagtigt de samme temaer optager den øvrige vestlige verden, som nogle gange - og nogle gange ikke - når frem til de samme løsninger som Danmark. Vi har sat os som mål, at korrespondenterne løbende skal beskrive, hvordan de problemstillinger, som optager danskerne, bliver diskuteret og løst dér, hvor korrespondenterne bor.

Business

Berlingske Business gennemgik over året en omfattende 'vending', hvor redaktionen på alle platforme arbejdede intenst med at skærpe og øge dækningen af virksomheder. Det gøres ved en detaljeret dækning af de 50 største og vigtigste virksomheder i Danmark - samt en tæt dækning af de vigtigste ledere i dansk erhvervsliv. Omstillingen skete efter en periode, hvor finans- og den økonomiske krise gjorde, at der over flere år var tæt behov for dækning af samfundsøkonomi og den geopolitiske udvikling. Nu er de store danske virksomheder generelt ude af krisen og styrer mod fornyet vækst. Den vækst og den omstilling skal Berlingske Business dække tæt fremover.

Et eksempel på dette er vores interviewserie med bestyrelsesformænd i efteråret 2014. Eksempelvis formanden for Danske Bank, Ole Andersen:

Omstillingen til mere virksomhedsnær dækning kombineres med et stramt fokus på digitalt først, hvor Business-redaktionen nu naturligt kombinerer digitalt først med papiravisen. Det er en massiv omstilling, som andre i erhvervsjournalistikken først nu tager fat på - bl.a. ved brug af massive nyansættelser.

Berlingske Business er i det hele taget en fuldt digital nyhedsorganisation, som på Business.dk opdaterer brugerne på alle væsentlige begivenheder og giver perspektiv på nyhederne døgnet rundt og på alle platforme.

Fremgangen var stor i 2014: Op mod 500.000 brugere besøgte Business.dk på web, tablet eller mobil hver måned, og markedsandelen inden for digitale erhvervsmedier voksede i løbet af året med 25 procent - i et meget konkurrencepræget marked. Vi øgede dækningen af virksomheder og privatøkonomi, og vi var i stærkt stigende omfang en del af »samtalen« på sociale medier som Facebook, Linkedin, Twitter og Google+. Alene på Facebook blev antallet af følgere af Business.dk tredoblet i 2014, og samspillet med brugerne øget markant.

I 2014 forbedrede vi løbende vores ugentlige søndagssektion, Business Søndag, med flere journalistiske artikler og et betydeligt stærkere indhold om ledelse og karriere. Business Søndag fremstår i dag som en integreret del af hele Business-området i Berlingske. Business Søndag er stedet, hvor ugens store historier kan blive samlet op i en større fortælling, som giver overblik over hektiske nyhedsforløb i dagligdagen. Business Søndag er også stedet, hvor det lykkes at sætte nye personer i perspektiv, f.eks. begyndelsen på føljetonen om Jan Bech Andersen, den ukendte pengemand bag redningen af fodboldklubben Brøndby IF.

I 2013 omlagde vi Berlingske Business Magasin til et månedsmagasin. Antallet af sider blev øget betragteligt, og det gav plads til en større mangfoldighed af analyser, dybdegående artikler og interviews med dybde og indlevelse. Efter omlægningen har IndexDanmark/Gallup gennemført nye læsertals-analyser, hvor magasinet bliver sammenlignet med lignende magasiner i Danmark. De nye målinger viser, at magasinet blev Danmarks største business-magasin med 271.000 læsere i 1. halvår 2014.

Vi synes, at målet for omlægningen er lykkedes.

Tilsvarende stod vores årlige institutioner som Talent100, Guld Image, Danmarks 100 rigeste og Guld 1000 endnu stærkere i mediebilledet.

Endelig indførte vi en ny grafisk linje i business-sektionen i 2014. Vores tegnestue udviklede en ny stil for det grafiske udtryk og formsprog i Business-sektionen, hvormed sektionen i langt højere grad nu fremstår med en klar og genkendelig identitet. Den nye grafiske linje gør det samtidig også lettere at orientere sig i grafikker, når man læser e-avisen på tablet.

Kulturen

I 2014 indgik politikerne en fire-årig medieaftale, som regulerer statens medier, ikke mindst DR, samt en fire-årig filmaftale, der regulerer den offentlige filmstøtte. Vi synes selv, at vores kulturredaktion var førende i at beskrive de udfordringer, der er i film- og mediebranchen. Vi viste bl.a., at DR savner opbakning ikke mindst blandt de unge, og at ikke mindst borgerlige politikere kritiserer DR for at brede sig for meget og gå kommercielle aktører i bedene. Vi fortalte samtidig om spliden mellem den statsejede mediemastodont og de private produktionsselskaber, som i stigende grad ønsker at bidrage med TV-dramatik. Vi var endvidere hovedkanal i debatten om fremtidens filmstøtte ved at belyse de udfordringer, som dansk film står over for:

Ole Bornedals stort anlagte TV-serie ”1864” blev genstand for megen kritik og debat, og her var Berlingskes kulturredaktion helt fremme på skansen. Vi anmeldte seriens otte afsnit, men først og fremmest angreb vi journalistisk den voldsomme debat kritisk og fra mange forskellige sider. Vi interviewede filmfolk, historikere, politikere og Ole Bornedal selv, og vi .a. afdækkede bl.a. opgør bag kulisserne mellem Ole Bornedal på den ene side og en gruppe manuskriptforfattere på den anden:

I det hele taget fyldte 150-året for krigen i 1864 meget i Berlingskes spalter. Som Danmarks ældste avis har vi et omfattende avisarkiv, og Berlingske kunne derfor på årsdagen for stormen på Dybbøl, 18. april, præsentere et unikt avismagasin, hvor vi over 24 sider gav stemme til Berlingskes egen korrespondent ved fronten. Det var ikke hvem som helst. I 1864 rapporterede Carit Etlar, forfatteren til bl.a. ”Gøngehøvdingen”, nemlig til Berlingskes læsere, og han bedrev noget af den tids bedste krigsreportage. På den baggrund kunne journalist og historiker Bent Blüdnikow – med hjælp fra en række andre redaktionelle medarbejdere – skrive den gribende fortælling »Solen skinner, fuglene synger og menneskene myrder«.

Skuespillere fascinerer. Vi ser dem overalt, på film, i TV og på scenen. De bringer os ind i en anden verden, og de er samtidig en del af det, vi kalder ”kendisserne”. Vi søger til dem for råd – både i fiktionen og som ”rigtige” mennesker. I 2014 interviewede Berlingskes kulturredaktion nogle af landets bedste og mest kendte skuespillere – bl.a. var avisen det eneste danske medie, hvor Sofie Gråbøl valgte at fortælle om sin kræftsygdom og efterfølgende nye karriere i England – og vi kunne desuden i en journalistisk serie bl.a. via en omfattende rundspørge stillet skarpt på skuespillivet anno 2014:

Kulturredaktionen fortsatte i 2014 udviklingen af de tillæg, som giver interesserede læsere ekstra mulighed for fordybelse og forberedelse. På en række udvalgte områder udsendte redaktionen faste tillæg to gange årligt, f.eks. “Alt om Kunst”, “Alt om Museer” og fra 2014 også “Alt om Pride” om denne store københavnerbegivenhed, mens “Alt om Teater” nu udkommer tre gange årligt.

Debatten

Politik, god opførsel og familieliv: Tre af de mange emner, som optager Berlingskes læsere, og som prægede debatsiderne og debatten på b.dk i 2014. Blandt de mest læste på nettet var indlæggene »Den lille diktator bliver voksen« og »Hvor er jeg bare vred på dig«.

Et debatindlæg i Berlingske har gennemslagskraft, og mange debattører betragter det som en blåstempling at få en kommentar eller kronik optaget på debatsiderne og b.dk. Det giver hård kamp om pladsen. På en almindelig dag kan debatredaktionen modtage 50-100 mails med læserbreve, kronikker og kommentarer. Det betyder hård prioritering af de fire faglige debatsider, og vi må skuffe mange. Heldigvis møder vi som hovedregel forståelse for prioriteringen.

Berlingske betragter sig som et forum, hvor ikke mindst den borgerligt-liberale debat skal udkæmpes, men vi lægger samtidig vægt på, at debatten skal nuanceres, så alle holdninger skal føle sig velkomne. I den forbindelse er det blevet en vigtig opgave at holde en ordentlig tone i spalterne og på nettet uden at slibe for hårdt på de skarpe holdninger.

Læserbrevssiden bliver af læserne opfattet som deres side. Redaktionen får simpelthen protestbreve, hvis for mange "professionelle" sniger sig ind på den side. Hvilket vi af og til er nødt til, når de "professionelle" skal have lejlighed til kort og præcist besvare kritik, der er rejst på debatsiderne eller i den øvrige del af avisen. Men ofte giver læserbrevene et godt indblik i, hvad der optager læserne i dagligdagen. Her er den offentlige transport, postomdelingen, den offentlige service, digitaliseringens trængsler og den almindelige omgangstone i samfundet sikre hit.

Den daglige Kronik og Kommentar tiltrækker mange. Især den politiske debat, værdipolitik, klima- og miljøspørgsmål, uddannelse, forskning, velfærdssamfundets fremtid og integration kalder mange velargumenterede bidrag frem. Men også kønsroller, familieliv, folkeskolens dagligdag, kongehuset og folkekirkens rolle i dagens Danmark optager debattører og læsere.

Debatredaktionen er blevet en daglig og vigtig bidragyder til b.dk, hvor debatindlæggene trækker mange interesserede. Det gælder ikke mindst bidrag fra faste klummeskrivere og bloggere, som har skabt deres eget debatunivers. Mange Berlingske-debatindlæg deles flittigt på de sociale medier. Blandt andet disse:

Læsernes interesseområder afspejles også her. Et af de mest "klikkede" debatindlæg på b.dk i 2014 hed »Er danskerne blevet fuldstændig vanvittige,« hvor en bidragyder - i lighed med en del  Berlingske-læsere og -debattører - fandt, at mediernes dybtgående afdækning af Venstreformand Lars Løkke Rasmussens indkøbsvaner var ude af proportioner.

Endnu større interesse var der for indlægget »Og sådan mistede vi magien«, hvor en far beskriver, hvordan voksne fuldstændig ødelagde et Lucia-optog for børn med blitzende mobiltelefoner.

Men måske siger det noget om, at debat ofte handler om det store i det små, at det mest læste debatindlæg på b.dk i 2014 faktisk var fra 2012. Her beskriver skuespilleren Henrik Lykkegaard sit besvær med at komme igennem til TDC og afmelde sin fastnettelefon. Problemer med service er et evigt aktuelt debatemne.

Navne

Navnestoffet er traditionelt noget af det mest læste. Det er i høj grad styret af kalenderen, og hver år udvælges navne, der særligt skal satses på. Redaktionelt kernestof var i 2014 blandt andet Poul Schlüter, Condoleezza Rice, Suzanne Brøgger, Prinsesse Benedikte, og Jørgen Kieler. Portrætter på Berlingskes navnesider skal være både velfortalte og med præcision i detaljen. Her kan I se, hvor fint det kan lade sig gøre:

Suzanne Brøgger deler vandene. Elsket af mange og hadet for sin stil af lige så mange. Eva Pohl begik et portræt i smukt sprog, hvor selv Brøggers kritikere måtte læse med:

»Suzanne Brøgger har forstået at iscenesætte sig selv. Hendes sensuelle og uhyre æstetisk bevidste, personlige fremtræden har inspireret mange kvinder og irriteret andre, for hvem hun har været for meget. Måske stikker en lille misundelse sit ansigt frem her. For Suzanne Brøgger har ikke holdt sig tilbage i sin eksperimenterende livsførelse. Hun har oftere end de fleste ladet lysten styre.«

Jørgen Kielers portræt bærer rubrikken »Den sidste af de store helte«, og  Bent Blüdnikow retfærdiggør det postulat allerede i indledningen af brødteksten:

»Da Frihedsmuseet brændte ned i april 2013, kunne man på DR og TV 2s nyhedsudsendelser se en ældre herre, der troppede op, talte med brandfolk og inspicerede situationen. Den gamle frihedskæmper og stridsmand Jørgen von Führen Kieler ville ikke blive liggende i sengen, når museet og dets genstande måske brændte.

Han efterspurgte de tre henrettelsespæle fra Mindelunden for at sikre sig, at de var reddet, for som han sagde: »En del af mine personlige venner blev bundet til de pæle, inden de blev henrettet af tyskerne. Det er vigtigt for mig at værne om mine kammeraters minde.«

Berlingskes navneredaktion lærer tillige af at se på brugernes interesse for navnehistorier på b.dk i 2014. På nettet har læserne en overvældende interesse for nekrologer, og faktisk var 14 af de 25 mest læste navnehistorier på nettet nekrologer. De allermest populære var, Jørgen Eges nekrolog, Jess Ingerslevs nekrolog, Mogens Behrendts nekrolog, Vagn Greves nekrolog og Svend Bergsteins nekrolog.

Listen understreger behovet for at være velforberedt, når det gælder nekrologer. Det er heldigvis et område, hvor der inden for de seneste år er sket fremskridt, og vi har fokus på hurtigst muligt at få en frisk, velskrevet nekrolog ud til læserne.

Hvad angår fødselsdagsportrætter, fortsatte vi i 2014 vores indsats for at få flere kvinder, erhvervsaktive og udenlandske navne på siderne for at opnå større mangfoldighed.

Livsstil

På vores livsstilsredaktion har vi en ambition om at bringe de helt store og gennemarbejdede interviews ud til vores kunder. I vores weekendsektioner leverede vi i 2014 da også en række interessante interviews - heriblandt med to iværksættere, som Kim Flyvbjerg havde talt med. Den ene var Lennart Lajboschitz - manden bag Tiger-kæden, som erobrer verden i disse år. Den anden var Anders Aagaard - manden bag Madklubben, som under finanskrisen er blevet en af Københavns mest magtfulde restauratører. To vidt forskellige personer, der begge er drevet af ambitioner.

Andre stærke personfortællinger har været Thomas Conradsens interview med Anders Fogh Rasmussen under titlen: “Magten. Motion. Mennesket”. Få dage før Anders Fogh Rasmussen stoppede sit job som generalsekretær i NATO, besøgte Thomas Conradsen og fotograf Søren Bidstrup ham i Bruxelles til en snak om prisen for at nå sine mål og forventningerne til at vende hjem.

Og Sarah Skarum fortalte historien bag københavner-institutionen La Glace i et interview med indehaver Marianne Stagetorn Kolos, som har kørt konditoriet i 25 år.

Arbejdet fylder meget i de flestes liv. Men vi ved også fra læserundersøgelser, at I - vores kunder - sætter pris på at læse om rejser, mode, design, mad, vin, sundhed og træning. Alt det har man også kunnet læse om i vores weekendsektioner, ud over vores store, bærende interviews.

Foto og TV

Vores billedchef påstår, at et billede siger mere end tusind ord. Men han skulle altså bruge ord til at sige det, så det “billede” lader vi lige stå lidt.

Ikke desto mindre har vi tilknyttet usædvanligt dygtige fotografer, der også i 2014 leverede nogle ekstraordinære oplevelser til vores kunder - både som stillbilleder og levende billeder.

For eksempel tog fotograf Thomas Lekfeldt med Michael Bjerre til Brasilien forud for VM i fodbold og lavede reportager fra bl.a. de berygtede favelaer. Det resulterede blandt andet i et stærkt temanummer af Magasin Søndag 13. april med stærke stillbilleder.

TV fylder mere og mere i fotografernes arbejde, fordi kunderne med rette kan forvente, at vi som medie i en digital tidsalder ikke kun leverer ord og fotos. Eksempelvis tog fotojournalist Niels Ahlmann Olesen i 2014 sammen med Bent Blüdnikow teten til et journalistisk projekt om de danske frihedskæmpere fra Anden Verdenskrig. Ikke færre end 31 frihedskæmpere blev fundet og fotograferet i stærke, nærværende sort/hvide portrætter, og der blev lavet et tv-interview med hver - 31 stemmer, der gjorde en forskel. I samarbejde med en stribe journalister fortalte hver frihedskæmper sin historie. På »Frihedens Stemmer« samledes projektet og blev suppleret af historiske billedserier fra arkivet. De 31 web-tv indslag med enkle og nærværende fortællinger står for evigt for eftertiden.

Med målet om at lave klassisk fotoreportage og journalistik samt en web-dokumentar sendte vi desuden fotojournalist Asger Ladefoged og korrespondent Uffe Taudal til Calais i Frankrig for at berette om de mange flygtninge i Calais, der illegalt forsøger at komme med lastbiler gennem tunnelen eller på en færge til Dover på den anden side af Kanalen. Det kom der stærke fortællinger i ord og billeder ud af.

Vi har også i årets løb lavet rendyrkede TV-serier. I en sådan serie tog vi med personligheder, når de koblede af fra arbejde og stressende opgaver. Videojournalist Ditte Faber satte fokus på, hvad de gør, og hvorfor det overhovedet er vigtigt at gøre noget andet end at arbejde.  I en anden serie gik videojournalist Elisabeth Thiis bag en række politikere, der under mere private former blev interviewet om, hvilken person de også er - når de er væk fra de rullende kameraer på Christiansborg:

Vi arbejder også på hele tiden at forny de faste TV-formater. Nogle af de gamle forsvinder, og nye kommer til. I slutningen af 2014 lancerede vi for eksempel et ugentligt samtaleprogram med Kathrine Lilleør som vært. I programmet »Lilleør vs« møder Kathrine Lilleør hver uge markante kvinder, der fortæller om en særlig lidenskab. Samtalen foregår i en sofa på øverste etage af Berlingske-bygningen med udsigt til byens tage, og det afslappede miljø og Lilleør ligefremme facon skal være med til at give et andet billede af de kvinder, vi kender fra medierne.

Samtidig begav vi os i slutningen af 2014 med serien “Griber du ind?” ud i en genre, som er ny for os: Det er de sociale eksperimenter, som florerer på de sociale medier - bare uden journalistisk overbygning. Vi besluttede os for at lave sociale eksperimenter - nu bare med en journalistisk overbygning. I samarbejde med skuespillere fra Københavns Film- og Teaterskole konstruerede vi under trygge rammer  bl.a. et ildebefindende, et racistisk optrin, og imens optog vi med skjult kamera, hvordan omgivelserne reagerede. Vores udgangspunkt for serien var, at Danmark skal være et trygt og ordentligt sted for alle, og at vi har et individuelt ansvar for et trygt og godt fællesskab. Det ansvar skal vi måske blive bedre til at gribe.

Nye tiltag i 2014

En af vores kerneværdier som virksomhed er at være innovative. Den 25. april lancerede Berlingske derfor børneavisen Kids’ News med nyheder til børn, der vil forstå verden. Nyhedstrømmen er aldrig drevet stærkere gennem befolkningen end nu i aviser, på hjemmesider, nyhedsbreve, SMS, TV, radio og sociale medier. Den går heller ikke hen over hovederne på børn. De hører og ser mange af de samme nyheder som deres forældre. Men stort set alle nyheder er forklaret af voksne til voksne, og derfor bliver børn udsat for en lang række historier og nyheder, som ikke er formidlet på deres præmisser.

Den udfordring har vi taget op med Kids’ News, som udkommer hver fredag - på avispapir. I løbet 2014 behandlede vi emner som ebola, folkeskolereform, konflikten i Ukraine, mobning, den danske indsats mod IS i Irak, sunde madvaner og meget mere. Alt sammen i en form, et sprog og et layout, der taler til børn og tager dem seriøst.

På avisen har vi tilknyttet en række unge mennesker på samme alder som læserne. De hedder Kids' Reporterne og interviewede i årets løb folk som statsminister Helle Thorning-Schmidt, Wafande, Christine Antorini, Bo Spellerberg, Basim og Peter Mygind. Og overraskede dem med spørgsmål, som voksne journalister bare ikke har fantasi til at stille. Som for eksempel at spørge statsministeren, om hun er kilden - og hvor?

Modtagelsen af Kids' News har været utroligt positiv fra de unge læsere - men også fra deres forældre. Med Kids’ News har børn og forældre fået en fælles platform at tale om nogle af tidens store begivenheder ud fra. Det har også vist sig, at vi med Kids’ News når ud til hjem, der ellers ikke holder en daglig avis - hver tredje abonnent har ikke en anden fast daglig avis, men nu Kids’ News.

Samtidig etablerede vi i efteråret Danmarks nye politiske mødested, politiko.dk. Her har vi ambitionen om hver dag at gøre det, som Folkemødet på Bornholm med succes gør en gang om året: At samle danskerne - politikere, organisationer og helt almindeligt politisk interesserede borgere om at debattere politik og Danmarks fremtid. Politiko.dk er et helt nyt digitalt medie udviklet og lanceret på rekordtid, som sørger for, at alle politisk interesserede kan føle sig veloplyste. Politiko.dk er samtidig det første responsive nyhedssite i Berlingske-regi, hvilket vil sige, at man får det samme, uanset om man læser det på sin pc, Ipad eller smartphone.

Berlingske Nyhedsbureau (BNB) oplevede i 2014 en øget tilgang af nye kunder. Blandt de nye modtagere af bureauets nyhedstjeneste er SBS Discovery, som BNB har indledt et radiosamarbejde med. Samarbejdet indebærer, at BNB nu leverer radionyheder til den landsdækkende radiostation NOVA, som er SBS Discoverys flagskib på det danske radiomarked. Dermed forsyner BNB nu tre landsdækkende radiostationer, 18 lokalradioer, 11 dagblade, en lang række websites og en stribe private virksomheder og offentlige instanser med nyheder døgnet rundt.

Vi tør allerede nu love, at vi også kommer med nye tiltag i 2015, større og mindre. Vi lancerer bl.a. Business.dk i begyndelsen af 2015, med en skarpere profil, flere værktøjer, en digital nyhedsagent, mere debatstof og analyse, mere web-TV og flere fascinerende fortællinger om virksomhederne og personerne bag, og leveret i et design, der tilpasser sig alle digitale platforme. Flere nyheder vil følge i årets løb.

B.dk

B.dk er Berlingskes website. Vores ikke-betalende læsere har fri adgang til at læse 10 artikler om måneden, hvorefter de må tegne et abonnement for at kunne læse videre. 10 artikler om måneden er ikke meget. Faktisk kun en brøkdel af de historier, som vores betalende kunder får glæde af. Det er kun rimeligt. For efter, at vi i 2013 besluttede at lukke næsten helt ned for gratisadgangen til vores journalistik, vedtog vi samtidig, at vores betalende kunder skal kunne finde alt vores journalistiske indhold, uanset om de læser Berlingske på nettet, tablet, smartphone eller på papir.

B.dk har en indlysende fordel frem for papiret: Det er i princippet uendeligt. Her kan vi samle de store serier, vi kan tilføje elementer, som vi af pladshensyn må fravælge i papiravisen, og vi kan være interaktive med kunderne på en helt anden måde end på det monologiske papir. Så for vores kunder er b.dk ikke bare endnu en distributionsplatform for Berlingske, det er også et sted, hvor de i stigende grad kan få merværdi for deres abonnements-penge:

I forbindelse med årets Melodi Grand Prix udviklede vi en såkaldt second screen som et ekstra krydderi til folks tv-oplevelse. Dermed kunne hele befolkningen under både det danske Melodi Grand Prix samt Eurovision Song Contest stemme direkte med via deres mobil eller iPad - og dermed give deres bud på en vinder. B.dk havde udviklet en særlig app til lejligheden.

Vi lavede også et omfattende tema med både interaktive grafikker og brugerinvolverende kandidattest, som blev delt på sociale media m.m. i forbindelse med valget til EU-parlamentet.

I et eksklusivt samarbejde med Copenhagen Fashion Week bragte B.dk alle læsere og seere tættere på modeugen end nogensinde. Denne gang med øget live-dækning: Vi dækkede mere end 40 modeshows, berettede om branchens udvikling og sendte TV fra de største modeshows fra d. 3. august til den 8. august.

Dækningen af Roskilde Festival på B.dk var i 2014 større og bredere end nogensinde, og med omfattende inddragelse af sociale media. Desuden tilbød vi brugerne playlister til samtlige koncertdage samt Berlingskes egen Roskilde Playliste, så man kunne møde bedst muligt forberedt frem på Smatten.

Berlingske introducerede i 2014 en helt ny pris: Årets dansker. Den gives til en dansker, der har sat sig særligt ambitiøse mål og nået dem. Mål der også har været til gavn for andre end vedkommende selv. Det hele samlet i et univers: http://www.b.dk/aaretsdansker

Blandt øvrige større temaer på B.dk i 2014 kan nævnes Lykkejagt, VM i Fodbold 2014, Folkemødet på Bornholm, Ukraine-krisen, Frihedens stemmer og I Danmark er jeg født.

Mest læst

Her er de historier, der blev de mest læste af brugerne på B.dk, Business.dk og Politiko.dk i løbet af året:

  1. Er danskerne blevet fuldstændig vanvittige?
  2. Danske børn er små konger og kontorchefer
  3. Hvad havde I regnet med, børneforældre?
  4. Og sådan mistede vi magien
  5. »Der var alligevel ikke noget omkring mig, der var levende«
  6. 20-årig tog jobsøgningen i egen hånd og fik tilbudt 25 job
  7. At miste halvdelen af sig selv
  8. Den lille diktator bliver voksen
  9. Drengen uden blå mærker
  10. Sådan bliver du ramt af en omlægning af bilafgifterne

Infografik

Det interaktive aspekt af vores digitale platform mærkede kunderne i 2014 ikke mindst i form af grafikker. Vores infografikere har i løbet af de seneste to år i den grad udviklet det interaktive univers, så de i dag ikke matches af kolleger på nogen anden dansk avis. Via en interaktiv grafik gjorde vi det eksempelvis muligt at få det fulde overblik over de 100 rigeste danskeres liv, formuer og virksomheder. Og lige før premieren på DR’s store drama-satsning om 1864 gav vi læserne mulighed for at få forstå, hvad der reelt skete i krigen mod Preussen og Østrig - den “2. Slesvigske Krig”. Samtidig gjorde vi det muligt at gå på opdagelse i selve Slaget om Dybbøl - sådan som det udspillede sig i 1864. Minut for minut. Og fuldstændig pædagogisk.

Det, vi ikke er stolte af

Men alt er ikke gået godt, noget nåede vi slet ikke, andet kom vi ikke langt nok med, og noget helt tredje gik vi desværre for langt med.

Lad os begynde med de sproglige fejl. Det er nemlig de små ting, der skaber den store irritation hos kunderne. Journalisterne skal finde dem, de redigerende skal finde dem, korrekturlæserne skal finde dem: Alligevel har vi fejl i Berlingske, dumme fejl, slåfejl, stavefejl, grammatiske fejl, manglende ord. Flere gange i årets løb var de sidste sætninger og endelserne i lederen, klummer, kronikker og artikler røget ud i avisudgaven.

Alt i alt for mange fejl.

Vi indførte derfor i oktober en “operation-nul-fejl” på redaktionerne, hvilket hjalp, men lad os også erkende, at vi stadig ser fejl i avisen. Trods alle bestræbelser på det modsatte. Stadigvæk må vi ind imellem rive os i håret, når Storbritannien bliver til England, og hans og hendes står i stedet for sin. Det er ikke tilfredsstillende, når vores kunder betaler næsten 5000 kr. om året for et kvalitetsprodukt.

Fra de mindste fejl til de største: Vi tabte i 2014 to sager ved Pressenævnet - to for mange. Som nævnt er troværdigheden vores eneste råstof, og når vi taber en sag ved Pressenævnet, taber vi troværdighed.

Begge pressenævnssager angik business-området. I den ene sag skrev vi om koncerndirektøren for det grønlandske energi- og detailhandelsfirma, KNI, der var fratrådt sin stilling. Pressenævnet kritiserede Berlingske for en misvisende overskrift, for at give misvisende oplysninger om stemmefordelingen ved koncerndirektørens fratrædelse, ligesom vi også fik kritik for ikke at kontrollere oplysningerne inden offentliggørelsen.

Den anden sag, som gik os imod i Pressenævnet: En medarbejder skrev i et blogindlæg i Berlingske Business og business.dk - “investorerne på sisyfosarbejde” - at en navngiven finansmand var gået ned med Hafnia Bank. Finansmanden har imidlertid aldrig været ansat i Hafnia-koncernen og er aldrig “gået ned med en bank”. Pressenævnet kritiserede Berlingske for ikke at kontrollere oplysningerne tilstrækkeligt. Berlingske Business rettede ganske vist fejlene på business.dk, men Pressenævnet fandt ikke, at vi gjorde tilstrækkeligt opmærksom på rettelsen. Pressenævnet kritiserede Berlingske Business for ikke at skrive en synlig rettelse på business.dk som en særskilt nyhed med samme placering som den oprindelige artikel.

Her var ordene forkerte. Men vi kan også begå fejl i vores billedvalg: I 2014 bragte vi en artikel, som blev meget delt og læst om de to flettepiger, der har skrevet en bog, som blev en kæmpe bestseller: Da DRs journalist Lasse Marker kort efter startede et netmagasin DOXA, angreb han dansk kulturjournalistik for at være slap. Vi interviewede ham og genbrugte fotos som illustration til artiklen »Dansk kulturjournalistik stinker«, idet Marker angreb Berlingskes journalistik i netop dette eksempel. Det var dog ikke nok til at berettige brugen af billedet i den form, det skete. Vores billedpolitik siger, at arkivfotos skal anvendes i en kontekst, der er i overensstemmelse med og fair over for indholdet i arkivbilledet. Det var ikke tilfældet her. Derfor har Berlingske beklaget over for flettepigerne samt sikret os, at det ikke sker igen. Billedet er derfor også fjernet fra den historie, der skældte ud på kulturjournalistikken.

En ting er det, vi har gjort for meget eller forkert. Noget andet er det, vi ikke har gjort - forsømmelserne. Vi er for eksempel ikke stolte af vores manglende dækning af Skandinavien, Afrika og Indien. Vi får løbende henvendelser fra læsere, der efterlyser dækning af de lande, hvor vi ikke er tilstede. Vi forsøger at imødekomme specifikke ønsker så godt, vi kan - men tilbage står, at vi ideelt set burde have en korrespondent i mindst Nordafrika, så vi havde en løbende dækning af flygtningestrømme og eftervirkninger af det arabiske forår, der i højeste grad angår Europa.

Så er der forglemmelserne: Den svenske forfatter Jan Guillou fyldte 70 år, og ham glemte vi.

Vi vil gerne være først med nyhederne. Men nogle gange går det bare for hurtigt. Ved en fejl kom vi ganske kortvarigt til at offentliggøre det meste af LLR-bogen, da historierne om den nye Lars Løkke-bog breakede. Fejlen blev hurtigt rettet, vi beklagede på Twitter og gjorde opmærksom på, at kopiering eller videreformidling naturligvis er i strid med ophavsretsloven.

I den undersøgende journalistik forsøger vi hvert år at holde balancen imellem at opdyrke egne historier og bidrage til større fælles dagsordener, som kræver særlige undersøgende færdigheder. Hvis vi kaster de undersøgende ressourcer ind i alle de dagsordener, som f.eks. TV2 News udvælger som døgnets historier, mister vi fokus og dybde i indsatsen. Så vi er stolte af de undersøgende projekter, som vi på Berlingske har investeret kræfterne i gennem 2014.

Men vi identificerede i januar 2014 en af de dagsordener, som vi ville eje i 2014: At afsløre den første store danske medieskandale. Alligevel var det ikke os, men vores søsteravis BT, som brød Se & Hør-skandalen. En anden ambition var at blive førende på overvågnings-debatten. Vi kom langt med #Sporet og ville ikke have været projektet foruden. Alligevel var det ikke os, men dagbladet Information, som landede dokumenterne fra Edward Snowden. I begge sager bidrog vi med vigtige oplysninger i vores egen dækning. Det ændrer ikke ved, at vi ikke var først. Og i en nyhedsindustri lever vi nu engang også af at være først med historierne - først og bedst.

På b.dk bringer vi løbende en liste over de fejl, som vi har begået. Finder I fejl i avisen, må I meget gerne skrive til fejlogfakta@berlingske.dk. Disse mails ryger direkte ind til Berlingskes tre chefredaktører, Lisbeth Knudsen, Tom Jensen og Jens Grund, som sammen sørger for, at der bliver taget hånd om fejlene ud fra mottoet:

Det betaler sig ikke at lave fejl, men det betaler sig at rette dem.

Konklusion på 2014

Når vi ser tilbage på året, glædes vi. Meget er lykkedes, mange ambitioner er udlevet. Mange flere venter. Journalistisk er Berlingske et fyrtårn, som rager op i medielandskabet i Danmark. Vi mærker til vores glæde, at vores kunder gerne vil bruge den fornødne tid og de fornødne penge på et abonnement, hvis vi giver jer den fornødne kvalitet. Det vil vi bestræbe os på at gøre. Bedre og bedre. Dag for dag.

Godt nytår.

Redaktionsledelsen

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.